Skal artikler være på nettet for overhovedet at eksistere?

Foto: Bull3t HughesVi kender vist alle historien om træet, der vælter i skoven, men som ingen kan høre.

Spørgsmålet er måske, om vi skal til at sige noget lignende om informationer, eksempelvis artikler:

Hvis en artikel kun bliver trykt i en fysisk udgave, men færre og færre køber denne udgivelse, betyder det så også, at artiklen, og de informationer den indeholder, langsomt, men sikkert, ophører med at eksistere?

Det, der fik mig til at tænke denne tanke var noget, jeg var ude for forleden dag. Jeg sad og læste en fremragende artikel i ‘Intelligent Life’-magasinet, som bliver udgivet af The Economist.

Artiklen handler om unge mennesker, der tager modafinil (Illustreret Videnskab skrev om dette tilbage i 2003) under deres studie på Cambridge. Dette lød interessant, synes jeg, og måske noget, som en af vores journalister kunne finde en dansk vinkel på.

Jeg ville gerne sende artiklen med det samme og gik derfor ind på moreintelligentlife.com, magasinets website, i håb om at finde artiklen. Men uden held.

Ergo har folkene bag valgt kun at trykke artiklen i magasinet. Jeg kan ikke engang læse så meget som et sølle uddrag online med beskeden om, at jeg skal hoste op, hvis jeg vil have hele herligheden. Man er med andre ord nødt til at smide 55 bananer for at få lov at læse artiklen.

Problematikker for informationssamfundet
Nu er problemet jo ikke større, end at jeg tager magasinet med på arbejde i morgen og viser til min kollega, men for hele informationssamfundet rejser det nogle problematikker:

  1. Læserne kan ikke se den originalartikel, eller uddrag af den, der citeres fra, skønt artiklen nævnes.
  2. Intelligent Life får ikke flere læsere af artiklen end dem, der køber/låner bladet – jeg ville ellers gerne sende dem en masse. Når dette nummer af magasinet bliver afløst af et andet, så er der i min optik ikke flere penge at hente på artiklen, og så skal den på nettet.
  3. Folk der går på nettet og søger efter informationer om modafinil (som jeg skyder på er måden, alle ville gøre det på) finder aldrig artiklen.
  4. Det er ikke muligt for journalisten at udelade en eller flere informationer, som er detaljer men dog vigtige, da læseren ikke kan få adgang til originalartiklen.
  5. Når alle kopierne af det trykte magasin er smidt ud/væk, findes artiklen kun på forfatterens computer og, forhåbentlig, i Intelligent Life digitale lager. På nettet ville den have væsentligt bedre chancer for overlevelse.

Alt sammen kunne være løst, hvis artiklen var at finde på det ellers allestedsnærværende internet. I stedet lever den et liv trykt på fysisk papir, som kun kan videredistribueres i strid med loven: Kopiering.

Mit argument vil derfor være, at jo flere artikler, der (også) findes online jo bedre. Det giver mening for alle: Originalmediet, det citerende medie og ikke mindst læserne.

Hvordan kommer Google ind i alt dette?
Det er meget nærliggende at nævne Googles bogprojekt Google Books, i et indlæg om offline kontra online indhold. Google vil med sit bogprojekt søge blandt andet at forhindre det, som jeg taler om i dette indlæg: At informationer, der kun findes i trykte udgaver uddør og forsvinder.

Det er meget svært for mig som onlinemenneske, og vidensbegærlig, at sige andet end at det er en rigtig god idé at digitalisere informationer, der ellers ville gå tabt. Det være sig alskens bøger til gode artikler i magasiner.

Det er dog ikke det samme, som at det skal være gratis. Vi opererer stadig med det gode gamle “free as in free speech, not free beer”. Men det er en helt anden snak :-)

Foto: Bull3t Hughes

Er det Google, der skal bringe bøgerne ind i det nye årtusinde?

Jeg har tidligere skrevet om Google Books, som er Googles bogprojekt.

Og nu er jeg så igen blevet lidt betaget af Google Books. For i forbindelse med lidt research, jeg sad og lavede, faldt jeg over en bog kaldet “A history of the Dora Camp”. Bogen er udsolgt hos amazon.co.uk, men kan dog købes på Amazon.com, hvis man er parat til at betale lidt ekstra for den — det går jeg stadigvæk og overvejer, om jeg er.

Anyways, jeg faldt over, at bogen også findes hos Google Books. Desværre kan man ikke læse uddrag af bogen. Det kan være forlaget, har forhindret det, for bogen er i hvert fald scannet ind.

Det kan man se ved at kigge på det Google Maps-kort, der viser, hvilke steder, der er omtalt i bogen:


Ikke alle steder er vist. Klik her for at se dem alle og kortet i stort format.

Klikker man på det placemark, der er i København, kan man se, at vor hovedstad er omtalt på side 362 i bogen.

Google og data
Samtidig er der også en “tag cloud”, der viser, hvilke udtryk der er mest brugt i bogen. Altså en meget datastruktureret måde at anskue bogen på.

Dette er blot to eksempler på, hvilke interessante ting og mashups man kan lave, når først bogen er scannet ind og hele teksten er genkendt og lagret. Et andet kunne være at matche personer og steder nævnt i en bog op imod eksempelvis Wikipedia.

Men det var nok ikke mange, der for bare 5 år siden ville have gættet på, at det skulle være Google, der gjorde dette.

Men det er det ikke desto mindre. Og det er jo interessant at se, at det især er Google, som har sine rødder i internettet, der fører bogmediet et skridt videre.

Det lader i hvert fald til, at en masse andre spillere på markedet, bogshops som Amazon undtaget, har siddet med hænderne i skødet og glædet sig over, at alt indtil videre ånder fred og ro.

Tænk hvilken fryd det ville være at kunne købe bøger igennem Google Books og lynhurtigt kunne finde det, man søger? Eller se sin bogsamling (eller dele af den) omsats til Google Maps-kort? Jeg siger ikke, at det skal erstatte papirbøger, for jeg nyder også en god bog i sofaen, men Google åbner for et interessant perspektiv, også hvad angår bøger.

Google Books – den trykte informations bedste ven?

I dag sad jeg med en kollega og talte omkring etniske udrensninger under Stalin – et ikke ualmindeligt samtaleemne, da han også er meget historieorienteret.

Det førte mig til Wikipedia-artiklen om Stalin, hvor der i en note henvises til J. Otto Pohls bog “Ethnic Cleansing in the USSR, 1937-1949“.

Så opdagede jeg, at jeg kan læse uddrag af bogen på både amazon.co.uk og Google Books. På Google Books har hver side i preview’et sågar sin egen URL, så man kan linke direkte ind i bog-preview’et. Spændende.

Det rejser nogle interessante spørgsmål, og Google Books har tidligere fået forlagene til at ryste i bukserne, da man gik i gang med at indeksere en lang række af bøger. Det grønne lys blev dog givet, da Google indgik en aftale, der giver dem lov at til reproducere bøgerne:

What do they get? Authors, publishers, and other copyright holders will get a one-time payment of $60 per scanned book (or $5 to $15 for partial works).

In return, Google will be able to index the books and display snippets in search results, as well as up to 20% of each book in preview mode. Google will also be able to show ads on these pages and make available for sale digital versions of each book.

Authors and copyright holders will receive 63 percent of all advertising and e-commerce revenues associated with their works.

Nu kender jeg ikke de nuværende procenter for fordelingen af bogindtjeningen mellem bogbutikker og forlag, så jeg skal ikke kunne vurdere, om 63 procent af annonceindtægter og salg er meget eller lidt.

Spændende er det dog at se, hvordan Google har bevæget sig ind på et marked, som nok de færreste havde forudset, da Google startede sin søgevirksomhed for cirka ti år siden. Men ikke desto mindre, tror jeg, at det er godt for bogmarkedet og -mediet, at Google tager fat og scanner bøger ind og gør dem tilgængelige for et større publikum — og løser “out of print”-problemet, noget som forfatterne ikke kan være 100 procent utilfredse med. Faktisk er flere af bøgerne i Googles bogindex netop udgået i trykt form.

Også bogbutikkerne på nettet har noget at hente her. Som man kan se til højre for bogpreview’et i Google Books er der til højre listet bogbutikker, der har bogen på lager. Hvis Google Books bliver en dunrende succes, bliver det guld værd at ligge her.

På sigt vil bøgerne i Google Books formentlig kunne købes i deres fulde længde som e-bøger til forskellige e-læsere, som fx Amazons “Kindle”.

Der er vist ingen tvivl om, at der sker noget med informationen, hvad enten den er digital eller analog, i disse år. Og Google understreger endnu engang, at det ikke nødvendigvis handler om at skabe nyt indhold, men at organisere den nuværende information og gøre den tilgængelig.