Se de reelle Facebook-tal, nu med knap til din browser

Tilbage i maj måned skrev jeg indlægget ‘Sådan får du de reelle Facebook-tal for dine artikler‘, der gik ud på, hvordan man kan slå en URL op i Facebooks database/API, og se de korrekte tal for deling etc. på Facebook:

[…] det tal, som Facebook viser, er ikke det reelle tal for, hvor mange der har klikket ‘Like’ eller delt artiklen på Facebook. Det er en kombination af flere forskellige tal. Det, som Facebook-plugin’et/-boksen viser, er summen af disse tal.

I det indlæg forklarede jeg, hvordan du kan lave en søgemaskine i Googles Chrome-browser, der giver dig hurtig adgang til tallene. Nu fik jeg taget mig sammen og lavet en browser-knap (‘bookmarklet’), der gør det samme.

Det fungerer ganske enkelt på den måde, at du trækker et link op på din browsers værktøjslinje, og så har du nem adgang (et klik) til Facebook-tallene for den side/artikel, du har åben i browseren.

Som udgangspunkt virker bookmarklet’en kun i Chrome- og Firefox-browserne. Du kan også få den til at virke i Internet Explorer og andre browsere, så skal du blot fjerne ‘view-source’ fra koden til bookmarklet’en, når du har tilføjet den til din browser.

Hent bookmarklet’en »

Facebook i (medie)modvind

Facebook logo

Facebook fylder, som altid, en del i medierne i øjeblikket. Men det er, som altid, langt fra positivt. Som du måske har læst, loggede jeg af Facebook for snart to uger siden i protest mod det nye News Feed.

Også Mashable har taget fat på Facebook og skriver, at Facebook er ‘becoming too damn complicated‘. Man er blevet offer for ‘the feature creep‘, der er kort sagt for mange indstillinger at tage stilling til.

Bjarne Tveskov (@tveskov på Twitter) skriver (som svar til mig på Twitter), at Facebook er “et studie i Dark Patterns“.

“Facebooks privacy-løgn”
I dag skriver australske The Age så om ‘Facebook’s privacy lie’. Historien tager udgangspunkt i, at Facebook havde en cookie, der sporede dig, selvom du var logget ud af Facebook.

En Facebook-ansat har meldt ud, at Facebook har “no interest in tracking people“. Dette holder The Age op imod, at Facebook nu har søgt om et patent på at, med The Ages ord, spore/tracke “information about the activities of users of a social networking system while on another domain”.

Patentet dækker formentlig blot det, man allerede gør med Facebook Platform, som Facebook også siger i artiklen, men det bliver slet ikke kommunikeret tydeligt nok. Derved kommer Facebook til at fremstå endnu mere som ‘the bad guy’.

Facebook har altså en lang række problemer: a) En uigennemskuelig forside/News Feed, b) Alt for mange features, der ikke er til at finde ud af, c) Seriøse udfordringer på privacy området (som altid, fristes man til at sige) samt d) Alvorlige kommunikationsproblemer/-mangler.

Noget er lettere at rette op på end andet, men Facebook skal nu vise, at man er opgaven (at opbevare masser af informationer om masser af mennesker) voksen.

Et andet spørgsmål er, om det er realistisk at andre services/websites som Google+ og Twitter kan nuppe brugere fra Facebook-festen.

Twitter og privacy – torden i paradis?
Netop Twitter har indtil videre ikke haft den samme storm om sig, blandt andet fordi der er langt mere simple privacy-settings (du har enten en offentlig eller privat profil) – men også fordi, der er langt færre, der bruger Twitter.

Men også her er der potentielle problemer under opsejling, eksempelvis skriver The Economist, at store mængder af Twitter-informationer vil blive sat i system og brugt til betalingsprodukter. Så også her lurer der muligvis et privacy-opgør/-oprør.

Facebook er blevet endnu mere navlepillende med det nye News Feed

Facebook logo

I disse dage ruller Facebook en opdatering af News Feed’et (det du ser på forsiden) ud. Facebook vil nu i endnu højere grad forsøge at vise dig det, du vil se – baseret på, hvad du tidligere har set.

Det er en herlig redundans og et farligt loop, man kan blive fanget i.

Tidligere satte jeg altid Facebook over til ‘Most recent’, både på facebook.com og i deres iPhone-app. Det er blevet sværere nu, fordi Facebook blander kronologien sammen med deres eget rankeringsystem.

Facebook har lavet en spørgsmål-svar-side til det nye News Feed.

Her er Facebooks egen forklaring af, hvordan den udvælger de posts, den mener er vigtige for dig:

We determine whether something is a top story based on lots of factors, including your relationship to the person who posted the story, how many comments and likes it got, what type of story it is, etc. For example, a friend’s status update that might not normally be a top story may become a top story after many other friends comment on it.

Altså; de folk, du kommunikerer meget med på Facebook, kommer du nu til at se mere til. The circle is complete.

Efter hvad jeg kan se, betyder det meget, at man alene har været inde på vedkommendes profil, der behøver ikke være en to-vejs-interaktion (kort fortalt vil ’stalkere’ se meget mere til dem, de stalker – og det må jo være meget rart for dem. Stalkerne, altså).

Og her er så svaret på mit spørgsmål om, hvor den kronologiske liste er blevet af:

What happened to Most Recent?
We’ve combined the Top News and Most Recent stories together in a single News Feed view.

If you see top stories first when you load your News Feed, simply scroll down to see the recent stories.

Hvis bare det var således. Hos mig er News feed’et på forsiden et misk-mask af kronologi og Facebooks udvalgte ‘top stories’ (i denne kontekst hedder de ‘Earlier today’. Endnu værre er det på iPhone-app’en, hvor disse ‘Earlier today’-posts kommer ind endnu tidligere.

Årsagen til, at Facebook gerne vil pushe deres rankeringsystem er naturligvis, at de ønsker, du skal se færre ting, du ikke vil se – og at de rigtig gerne vil sælge nogle annoncer, du gerne vil klikke på – og det er lettere, når de kender den kontekst du agerer i og de mennesker, du agerer mest med på Facebook.

Jeg kan egentlig godt forstå, at Facebook har en rankering (så jeg slipper for de ligegyldige posts), men jeg vil have muligheden for at vælge det fra og se den rene kronologi. For mig er det ideelle setup kombinationen af de to. Jeg kan bruge ‘top stories’ til at få et hurtigt overblik over, hvad der er lagt ud siden sidst – og så ellers skifte til den kronologiske visning.

Hvis du vi læse mere, vil jeg anbefale, at du læser The Filter Bubble af Eli Pariser. Nu vil jeg demonstrativt logge af Facebook og forblive logget af, indtil jeg atter selv kan blive herre over, hvordan jeg vil have opdateringerne vist.

Lad os da prøve: Farvel Facebook, hej Google+ (for en periode)

Som du måske ved, lancerede Google i sidste uge deres Google Plus (eller Google+ eller G+), og som du ved, hvis du læser denne blog, kan jeg rigtig godt lide Circles-tanken i Google+.

Derudover er notifications-delen og genvejstasterne også gode features – som jeg skrev på Twitter i går.

Hvis du ikke er helt opdateret på Google+ og mulighederne, synes jeg du skal læse dette indlæg af Rene Clausen Nielsen aka. @shevy. Renés indlæg ‘Strategi for Google+ Circles‘ bør du også læse.

Well, nu er der gået nogle dage, og jeg er faktisk blevet ret glad for Google+. Måske skyldes det, at der endnu ikke er mange brugere på (så der er mindre indhold at filtrere), men jeg har et bedre overblik – og så synes jeg, der er flere ting, som Google+ gør rigtigt fra start af.

Det skyldes nok også, at det er en af de oprindelige Macintosh-gutter, der har stået bag interaktions-designet.

For at teste Google+ og få det bedste indtryk af servicen og de forskellige features, synes jeg, man bør gøre som Cortés gjorde, da han erobrede Mexico:

In July 1519, his men took over Veracruz: by this act, Cortés dismissed the authority of the Governor of Cuba to place himself directly under the orders of Charles V. In order to eliminate any ideas of retreat, Cortés scuttled his ships.

Derfor besluttede jeg i fredags at tage “ferie” fra Facebook og i stedet bruge Google+, hvor jeg før brugte Facebook (okay, der har været små svipsere, fx når jeg skulle besvare folk og få dem inviteret til Google+). Den forsøgsperiode har jeg besluttet mig for at forlænge og se, hvordan det går.

Indtil videre har jeg ikke sat nogen deadline (dårlig idé, I know), men senere i forløbet vil jeg overveje, om jeg vil bruge Facebook igen. Det vil jeg jo nok, da jeg stadig har mange relationer og muligheder på/med Facebook, som Google+ endnu er uden.

Jeg er klar over, at hvis jeg virkelig ville brænde mine skibe for at forhindre en retræte (som Cortés gjorde det), skulle jeg helt slette min Facebook-profil. Men dels har jeg stadig meget på Facebook, og dels er der sites, hvor jeg kun logger ind via Facebook Connect.

Faktisk var Facebook Connect en af mine begrundelser for, at vi ikke flytter fra Facebook, da jeg skrev indlægget ‘Flytter vi et sted hen efter Facebook? Jeg tror det ikke‘ tilbage i november 2008. Nu må vi se, om den forudsigelse holder stik :-)

Hvad angår en iPhone- og iPad-app (Android-app’en er allerede ude), må vi vente på, at Apple vender tommeltotten opad. Når den kommer, vil Google+ være en endnu bedre oplevelse – i hvert fald for mig.

Jeg er i hvert fald parat til at give Google+ et ordentligt spin. Allerede nu kan jeg dog med stor sikkerhed konkludere, at jeg ikke orker at holde tre (store) sociale sites ved lige: Facebook, Google+ og Twitter. Én af dem må enten ud eller gå på deltid. Og Twitter bliver det ikke.

Sådan får du de reelle Facebook-tal for dine artikler

Facebook logo

Via Facebooks egne ‘plugins’ er det muligt at vise ens brugere, hvor mange der har klikket ‘Like’ (‘Synes godt om’) eller ‘Recommend’ (‘Anbefal’) til forskellige sider på ens website. Vi bruger blandt andet funktionen på ekstrabladet.dk.

Det er en fin ting at have (da det gør det let for ens brugere at poste indholdet videre på Facebook), men det tal, som Facebook viser, er ikke det reelle tal for, hvor mange der har klikket ‘Like’ eller delt artiklen på Facebook. Det er en kombination af flere forskellige tal. Det, som Facebook-plugin’et/-boksen viser, er summen af disse tal.

Men kan man så se de enkelte tal? Ja, det kan man. Men det kræver et opslag i en Facebook-database via Facebook-API’et. Den gode nyhed er, at det heldigvis ikke er særligt svært og kan gøres ved at paste URL’en for den artikel, man vil se tal for, ind i en URL.

URL’en du skal have fat i hedder (og hold nu fast):

https://api.facebook.com/method/fql.query?query=select%20%20like_count,%20total_
count,%20comment_count,%20share_count,%20click_count%20from%20link_stat%
20where%20url=”DIN URL HER”

Teksten DIN URL HER skal erstattes af URL-adressen (http://…) på den artikel, som du vil se tallene for.

Lad os tage et eksempel: Peter og Amalie går fra hinanden

Pt. står der på artiklen ‘5327’ ved Facebook Share-knappen og ‘5k’ ud for ‘Recommend’/’Anbefal’-knappen i bunden af brødteksten. Altså det samme.

Tag nu den URL og sæt den ind i den laaaaange URL ovenfor. Så ender du med denne URL.

Nu har du noget XML-data foran dig, som ser forskelligt ud, alt efter hvilken browser, du bruger. For at være sikker på, at du ser den bedste version bør du højreklikke og vælge ‘Vis kilde’, ‘View source’ – eller hvad det nu hedder i din browser.

Så vil du kunne se, hvad de forskellige tal repræsenterer. For eksemplet ovenfor ser det således ud:

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<fql_query_response xmlns="http://api.facebook.com/1.0/" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" list="true">
<link_stat>
<like_count>1602</like_count>
<total_count>5327</total_count>
<comment_count>2780</comment_count>
<share_count>945</share_count>
<click_count>0</click_count>
</link_stat>
</fql_query_response>

Det er kun det, der står imellem ‘<link_stat>’ og ‘</link_stat>’, som du skal interessere dig for.

Det første tal (‘like_count’) er, ikke overraskende, hvor mange ‘likes’ artiklen/URL’en har fået. Jeg er ikke klar over, om dette både inkluderer hvor mange, der har klikket ‘Like’/’Recommend’ på selve siden og på facebook.com (hvor man kan klikke ‘Like’/’Synes godt om’ det link, som en ven har postet/delt), eller om det kun er ‘Like’/’Recommend’-klik på selve websitet. Det er formentlig begge dele. Dem har der været 1602 af.

Tal nummer to (‘total_count’) er summen af alle tallene. Det er dette tal, der vises på frontend’en, hvor brugeren kan se det. I dette tilflælde altså på ekstrabladet.dk, og tallet er 5327.

Det tredje tal (‘comment_count’) fortæller os, hvor mange kommentarer, artiklen har fået på Facebook. Altså: Hvor mange kommentarer er der kommet til de posts på Facebook, hvor folk har delt linket? Her er jeg ikke sikker på, om det vil puste tallet ekstra op, hvis man samtidig bruger Facebooks eget kommentarsystem (hvilket vi ikke gør). Tallet her er 2780.

Tal nummer fire (’share_count’) er udtryk for, hvor mange der har delt artiklen på Facebook, altså på den gamle måde, hvor man enten klikker ‘Share on Facebook’ eller manuelt kopierer linket ind på facebook.com. Tallet for denne artikel er 945.

Hvad angår ‘click_count’, må jeg blive dig svar skyldig, så måske kan du slette den fra URL’en, som laver databasekaldet.

Kort fortalt kan man se udfra de ovenstående tal, at det er ‘comment_count’, der trækker tallet godt opad. Man kan dog godt argumentere for, at sumtallet stadig er validt, hvis man godtager at det siger noget om, hvor mange der har reageret på artiklen – altså ikke nødvendigvis hvor mange, der har delt den.

Tip: Nem adgang via browser-søgning i Chrome
Sidder du i Googles Chrome-browser (hvilket jeg synes, du burde), så kan du gøre det endnu nemmere at se de reelle Facebook-tal for en vilkårlig URL. Det gør du ved at lave en ny søgemaskine. Klik dig ind i Chromes indstillinger ved at klikke på svensknøglen i øverste højre hjørne og derefter ‘Options’.

Under ‘Search’ klikker du ‘Manage search engines…’.

Lav en ny søgemaskine med følgende info (Navn og keyword er vejledende):

Navn: Facebook statistik
Keyword: fbstat
URL: view-source:https://api.facebook.com/method/fql.query?query=select%20%20
like_count,%20total_count,%20comment_count,%20share_count,%20click_count
%20from%20link_stat%20where%20url=%22%s%22

Hvis du har problemer med at se den lange URL, kan du bare højreklikke her og vælge at kopiere URL’en.

(Bemærk, at der står ‘view-source:’ foran URL’en – det betyder blot, at du lander direkte i kildekoden, hvor du nemt kan aflæse tallene.)

Så har du en søgemaskine i Chrome, så du bare kan skrive ‘fbstat’ efterfulgt af et mellemrum, URL’en på den artikel/side, du vil se statistik for og et tryk på Enter-tasten for at få vist den mere detaljerede statistik.

Nej, Lionel Messi fik IKKE 7 millioner Facebook fans/likes på en dag/7 timer

Foto: Rafael Amado Deras

Nu er verdens bedste fodboldspiller (og det siger jeg ikke bare, fordi jeg er Barça-tilhænger) officielt på Facebook.

Det meldte FC Barcelona ud (på blandt andet Twitter) i går.

Du kan finde Messi på Facebook på facebook.com/leomessi.

Den ansete blog ‘Mashable’ opdager det og tæller hvor mange “fans”/”likes”, som Messi-siden har fået.

Derefter skriver man artiklen ‘7 Million Fans Like Leo Messi’s Facebook Page in 7 Hours‘. Det lyder jo helt utroligt. Problemet er bare, at det ikke passer.

Jeg ville nemlig fluks ind og markere min støtte (som det hører sig til), men opdagede, at jeg allerede var i blandt ‘likerne’. Altså må siden have eksisteret på forhånd, eller være et resultat af flere Messi-sider på Facebook, der er slået sammen.

Mashable deler historien på Facebook, og i kommentarerne der og på mashable.com begynder folk at melde ind, at siden allerede fandtes. Det får Mashable til at opdatere deres artikel med denne tekst:

Update: Some commenters have suggested that Messi may have automatically transferred fans from his unofficial pages to his official page. While Facebook allows businesses to merge place pages with fan pages and to turn personal profile pages into fan pages, there’s not a public option to merge multiple fan pages. We’ve reached out to Facebook about whether Messi’s page administrator negotiated a merge with a Facebook representative.

Men der var skaden sket. Adskillige medier og personer har opdaget historien og skrevet om, hvor utrolig mange fans, Lionel Messi fik på meget kort tid, spørg blot Google.

Bevares, nu kunne jeg vide det, fordi jeg allerede havde klikket ‘Like’ til Lionel Messi. Men man kunne også have åbnet profil-billedet til siden og set, at det er uploadet den 2. februar. Ergo har Lionel Messi ikke fået alle disse tilhængere på én dag.

Bevares, det er i småtingsafdelingen og ikke noget, der vælter regeringer – men det er faktatjek, og der skal være styr på fakta.

Foto: Rafael Amado Deras

Er Politikens Læs Også-links ved at tage overhånd?

Politiken.dk logo

Politiken.dk var et af de første (hvis ikke det første) medier herhjemme, der begyndte at linke systematisk til andre artikler om samme emne – hos dem selv. Min erfaring er, at Politiken.dk er langt dårligere til at linke, når det gælder om at linke til artikler hos andre onlinemedier, men det er en anden snak.

Jeg kan godt lide tanken om, at man binder sine artikler sammen via links og dermed gør det nemt for læseren at orientere sig om en sag og lignende. Men nu synes jeg, det er ved at tage overhånd for Politiken.dk.

Det er noget, jeg har observeret igennem det sidste stykke tid, og artiklen ‘Facebook-tjeneste kan afsløre om du pjækker‘ fik bægeret til at flyde over.

Artiklen handler om, at Facebooks nye ‘Facebook Places’-tjeneste (hvor man “checker ind” og dermed kan dele med sine venner hvor i den virkelige verden man er) kan misbruges. Det er, hvad det er.

Men lad os kigge på de links, som Politiken.dk mener er relevante i netop denne sammenhæng – for et krav til at have links, og så mange, midt inde i teksten må være, at de er relevante for netop det, læseren er i gang med at læse nu.

Her er, hvad der linkes til af relateret:

  • Data om hver femte Facebook-bruger lækket
  • Apple indrømmer overvågning af kunder
  • Facebook har rundet 500 millioner brugere
  • Facebook introducerer panikknap for unge
  • Hver tredje yngre kvinde tjekker Facebook når hun vågner

Med alt tydelighed er der bare blevet søgt på “Facebook” og “overvågning” (Apple-historien) og er der ellers blevet linket.

Men de historier, der linkes til, har jo intet andet at gøre med denne historie, end at de hander om Facebook. Faktisk synes jeg, den mest relevante historie er den om Apple, da han handler om samme emne som artiklen; overvågning.

Og helt ærligt, at Facebook har rundet 500 brugere, det er da ikke noget, man behøver score en ekstra sidevisning på, det skriver man da i en faktaboks!

I artiklen The Web Shatters Focus, Rewires Brains argumenterer Nicholas Carr for, at det forstyrrer vores læsning, og hjerne, når der er links inde i den tekst, vi skal læse.

Jeg er ikke helt enig med Carr, for jeg synes links inde i teksten kan gå an, hvis de er relevante. Men det er de ikke i ovennævnte tilfælde. Jeg bliver faktisk forstyrret i min læsning af Politiken.dk-artikler og er stort set holdt op med at læse artikler deres IT-artikler, fordi der står 5-10 andre artikler og råber efter min opmærksomhed i takt med, at jeg læser artiklen igennem.

Det er rigtig fint at linke, men det kan også tage overhånd. Måske er det på tide, Politiken.dk revurderer deres link-politik?

PS: Og læs lige denne underrubrik fra ovennævnte Politiken.dk-historie:

Facebook har i nat lanceret en ny service, Places, der via din mobiltelefon fortæller alle vennerne, hvor du befinder dig.

Og læs så artiklen, der netop siger at ens placering ikke bliver vist til alle vennerne. Og læs indlægget ‘The Facebook Places Privacy Settings You Need To Know‘ på AllFacebook-bloggen:

While you may be fine with Facebook’s existing Places privacy settings, I know there are plenty of friends on Facebook who I don’t want to track my location. As such, I’ll probably end up creating a “Close Friends” friends list to limit access to my location information.

Ergo: Du kan bestemme, hvem af dine venner, der må se, hvor du er. (Der er dog en risiko forbundet ved, at ens venner kan “tagge” en, så det ser ud som om, man er steder, hvor man ikke er.)

Måske Politiken også skulle revurdere deres anti-Facebook-holdning?

Opdatering @ 11:12:
The New York Times’ Gadgetwise-blog har et godt indlæg om Facebook Places, hvor der står lidt mere om den feature, der tillader, at man kan “checke” venner ind:

[…] if you are at a location but have not checked in, Facebook friends at the same location can check you in themselves, because Facebook shows your location to friends at the same location, whether or not you have actively checked in. Facebook will notify you that you have been checked in, but only after the fact. You can undo the check-in, but wouldn’t you rather be prompted to ask if they can check you in before, not after it happens?

For at gentage eksemplet ovenfor: Så skal du altså rent faktisk være på stripklubben (og have Places slået til på din Facebook-applikation), før andre kan tjekke dig ind.

Facebook har også selv skrevet om Facebook Places.

Opdatering @ 12:55:
Her er den gal igen i artiklen ‘TDC solgte telefon proppet med private fotos, video og sms’er‘, hvor der linkes til:

  • TDC meldt til politiet for fejlagtig annoncering
  • Skybrud giver stadig problemer for YouSee- og TDC-kunder
  • TDC har det dyreste bredbånd

De links er komplet irrelevante for den pågældende historie.

 

Google på vej med Facebook-konkurrent, men har “Google Me” en chance?

Google Me-logo taget fra 'Google Me - The Movie'

Google Me-logo taget fra ‘Google Me – The Movie’

I øjeblikket florerer der et rygte på nettet om, at Google er på vej med en konkurrent til Facebook. Dette indlæg på Inside Facebook er nok det nærmeste, vi kommer på en bekræftelse af, at det passer.

Det er jo interessant at se, at Google tilsyneladende langt fra har opgivet sine “sociale drømme”, til trods for at det ikke gik helt som ønsket med Wave,der skulle gøre kollaborativt arbejde nemmere og bedre, men gjorde ingen af delene, og Buzz, der var (og er, går jeg ud fra) Googles bud på et mikromedie a la Twitter.

Jeg har tidligere skrevet om, at Facebook sidder på det sociale, mens Googles styrke ligger andre steder: Blandt andet indenfor online services (eksempelvis mail, geografi/find-vej og samarbejde), styresystemer, arbejde med kolossale datasæt og selvfølgelig søgning. I denne artikel om Google Buzz fremfører jeg samme pointe.

Umiddelbart tror jeg, det bliver svært for Google at få succes med en “Facebook-konkurrent”, hvis det da er det, de går efter. Ja, mange har en Google-konto, men kan Google få os til at bruge den til ting, som vi i dag bruger Facebook til?

Og kan de overhovedet lave noget, som almindelige mennesker forstår? Chris Matyszczyks “Is Google far too much in love with engineering?” er værd at læse og læs derefter “Google’s mismanagement of the Android Market” af Jon Lech Johansen (nok bedre kendt som “DVD-Jon”).

Derudover har jeg fået følgende gode pointer som svar på følgende tweet:

So will Google’s new social thing (“Google Me”) be yet another service that we’ll talk about nonstop for 5 days and then never use again? (#)

daria: there is a chance for it but taking into consideration they are going against FB I assume they pull out some heavy guns (#)

[…]

there is a bit of difference between going against twitter and FB.but i agree google chances look rather slim.and even having kickass product will have a hard time to move people (#)

stefanvase: Well, they tried once with #Orkut: http://bit.ly/cwsR2A – without any success. #Google have reached its peak… (#)

boab: think google must launch with a more finished product than they normaly do, if they want to win the masses (#)

Og her er Googles nyelige flirt med sociale medier fint opsummeret :-)

vesterby: Jamen jeg ælsker min wav… ehm buzz… ehm, ja, jo. Du har nok ret. (#)

That said, så bliver det da spændende at se Googles bud på det, der skal binde os alle sammen online. Men denne gang holder jeg mine forventinger nede.

Lidt mere om Facebook Open Graph-semantik på ekstrabladet.dk

Facebook logo

Ekstra Bladet Udvikling er ikke det værste sted at arbejde lige nu. I torsdags vandt Min Sag (som jeg har været projektleder på) Mediernes Internetpris i kategorien “Bedste brugerinddragelse” (det skrev Nationen-redaktionen en artikel om), og nu har vi lidt mere spændende at fortælle jer om :-)

Du har muligvis opdaget, at det på ekstrabladet.dk (hvor jeg arbejder) er muligt at klikke “Like”/”Synes godt om” til fodboldspillere ved VM i fodbold eller til bands, der skal spille på årets Roskilde Festival.

En af vores dygtige udviklere, Michael Friis (@friism på Twitter, friism.com på web) har nu skrevet et rigtig godt indlæg på vores bits.ekstrabladet.dk-blog om, hvad denne Facebook-integration går ud på, hvilke muligheder den giver – samt lidt om de overvejelser, vi gør os omkring fremtiden indenfor dette enormt spændende felt.

Læs Michael Friis’ indlæg om vores Facebook-integration på ekstrabladet.dk »

Opsamling: Dansk Journalistforbund har nu fået en Facebook-side

I tirsdags, den 9. marts, skrev jeg om, at Dansk Journalistforbund havde oprettet en personprofil på Facebook i stedet for en side (Page).

Det førte blandt andet til en kommentar fra Esben Ørberg, der er kommunikationschef i forbundet, på kommunikationsforum.dk-udgaven af mit indlæg:

DJ flytter fra gruppe til side
Kære Lars K. Jensen
Tak for skub. Vi er i gang. Med at flytte fra ‘Gruppe’ til ‘Side’. Gruppen giver forvirring og som professionel organisation skal vi naturligvis have en fanside med fans i stedet for en gruppe med medlemmer. Det får vi snart!

Efter noget tid blev jeg kontaktet af en fra forbundets kommunikationsgruppe og med lidt hjælp så gik det, så forbundet fik oprettet siden ‘Dansk Journalistforbund – medier & kommunikation‘.

Som du kan se på kommentarerne på Facebook-siden, er det ikke alle, der er enige med mig i, at en Facebook-side er det rigtige. Og det er en fin diskussion at få, for jeg kender en del, der har svært ved at skelne mellem forskelle og fordele ved sider kontra grupper på Facebook.

En dikussion om netop dette havde jeg også på kommunikationsforum-udgaven af indlægget.

Og, som det sidste, så gjorde en af mine venner mig opmærksom på (som kommentar til den Facebook-post, der linker til indlægget – ja, man skal tjekke over det hele), at det faktisk er imod Facebooks regler at bruge en personprofil til sin organisation. Og det er jo i sig selv et ret godt argument, for at oprette en gruppe eller, som i dette tilfælde, en side.

I mine kommentarer på kommunikationsforum kan du læse nogle af mine argumenter for at bruge en Facebook Page.

Dansk Journalistforbund er på Facebook – men med en personprofil?

Facebook er blevet the place to be, når det gælder om at være tilstede på de sociale medier. Det er der vist ingen tvivl om.

Facebook har blandt andet den fordel, at der er en profiltype til stort set alle, lige gyldig hvem man er, og hvilket formål man måtte have med at være på Facebook:

  1. Personprofiler til personer/mennesker
  2. Grupper til communities og lignende
  3. Pages/Sider til virksomheder og lignende

Derfor undrer det mig, at jeg fik en venne-invitation på Facebook fra Dansk Journalistforbund. Ja, forbundet har nemlig oprettet en personprofil (du kan se den her) i stedet for en gruppe eller, mere oplagt, oprettet en Facebook Page.

Jeg har tidligere skrevet om Facebook Pages (jeg har galt dem “geniale”), og jeg kan faktisk ikke forstå, at forbundet ikke har gjort det. Der er nogle problematikker ved den løsning, som forbundet har valgt på Facebook:

  • Hvem står bag? Okay, man kan nok regne ud, hvis man læser opdateringerne, at det rent faktisk er en fra forbundet, der er involveret, men vi kan ikke være helt sikker.
  • Du giver adgang til din profil. I forlængelse af det forrige punkt, så giver vi vedkommende, der har oprettet denne profil til Dansk Journalistforbund adgang til de dele af en profil, som vi kun vil vise til vores venner — selvfølgelig forudsat vi bliver venner med forbundet. Dermed giver vi adgang til en person, vi basalt set ikke aner, hvem er. Her er “fan”-relationen til en Facebook Page meget bedre for os som privatpersoner.
  • Det virker uprofessionelt. Måske er dette det, som de fleste vil lægge mærke til: Det signal, det sender. I min bog giver det ikke plusser, at man opretter et forbund for “alle der som ansatte eller freelancere skaber indhold til medierne med en journalistisk og/eller kreativ indfaldsvinkel” (kilde) som en personprofil på verdens største sociale netværk. Det virker knapt så professionelt.

Skulle der være en fra Dansk Journalistforbund, der læser med her, så kan du læse her, hvordan du opretter en Facebook Page. Og her kan du læse om fordelene ved at have en Page.

Linktip-indlæg fremover kun på Facebook og Twitter

Medieblogger logoSom du måske ved, kan du også følge Medieblogger på Facebook og på Twitter. Indtil videre har Medieblogger-indholdet i disse kanaler blot bestået af en ny opdatering/tweet, når der var et nyt indlæg på Medieblogger samt et link til dette på medieblogger.dk.

Dette slutter nu. Fremover vil jeg kun poste “linktips” (altså et interessant link, jeg falder over og gerne vil dele med jer) på Facebook og Twitter. Det er der flere grunde til:

  1. Den vigtigste: Skabe mere værdi for dem, der følger Medieblogger på Facebook og Twitter
  2. Jeg skal nu bruge mindre tid på at lave disse “linktip”-opdateringer, det betyder, at der kommer flere
  3. Det er vigtigt for mig, at Medieblogger også eksisterer mere dedikeret i økomiljøer som disse mikroopdaterings-tjenester

Indtil videre vil jeg poste disse via Facebook – det vil sige, at der fra Twitter vil være et link til opdateringen på Facebook, hvor linket også kan findes. Det er ikke 100 procent optimalt, men det fungerer for mig indtil videre, blandt andet fordi det betyder, at jeg skal lave halvt så mange opdateringer :-)

Samtidig er det mange gange lettere at dele et link på denne måde, end at jeg skal skrive et nyt indlæg, som linker til den interessante artikel, eller hvad det nu er, jeg vil dele med jer.

Bagsiden af dette er, at det ikke længere er nok at følge med her på medieblogger.dk, hvis man vil have “det hele” med. Det er dog vigtigt for mig at understrege, at dette ikke er en kampagne for at få flere fans på Facebook eller followers på Facebook. Det handler simpelthen om at optimere udgivelsesprocessen på Medieblogger samt at give mere værdi til dem, der følger med via Facebook og Twitter. Og derfor synes jeg, det giver mening.

Samtidig er det dog muligt at følge aktiviteten på Facebook-siden ved hjælp af “Følg os på Facebook”-boksen, som findes i højrespalten her på medieblogger.dk.

Har du kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen i kommentarfeltet herunder.

Jeg, og mine medbloggere, ser frem til et spændende 2010 med masser af nyt indenfor nye medier og journalistik.

Hvor er overblikket, når vi mikroblogger på Twitter?

Der er blevet skrevet mangt og meget om det: Blogs er på vej ud, fordi vi i stedet skriver små beskeder på eksempelvis Twitter.

At blogging går ned ad — det er mit klare indtryk, at det er gør det — er formentlig en kombination af, at nogle er rykket videre til medier som Twitter og Facebook (af flere forskellige årsager) samt, at blogs har fundet et leje. Dem, der ville se, hvad det var for en størrelse, har måske indset, at det ikke var dem eller slet og ret opgivet.

Ikke desto mindre er der dog én ting, jeg savner i og med, at folk blogger mindre og tweeter og mikroblogger mere: Overblikket. Lad os tage sommerens Reboot-konference som eksempel.

Et mindre hav af dem, jeg følger på Twitter var til konferencen. Men det var umuligt for mig, og andre der ikke var på konferencen, at danne sig et overblik. Det skyldtes flere ting:

  • 140 tegn er ofte ikke nok til at opsummere pointer fra et foredrag
  • Beskederne indeholdt abrupte indslag fra oplæg, som var totalt indforståede og gav ingen mening for folk, der ikke var til foredraget. Et eksempel, jeg fandt via en Google-søgning på hashtag’et fra Reboot #reboot11:

    #reboot11 solar oven build kit available.. Who wants to build it??(#)

  • Vi druknede i “På vej til #reboot11. Glæder mig.”-tweets. En bøn: Det er fint, du skal på Reboot, men du støjer, når du skriver noget så intetsigende. Skriv i stedet, hvad du skal høre om i løbet af dagen, så vi ved, om vi skal holde øje med dine tweets.
  • Der blevet tweet’et så meget fra Reboot, at det blev et ‘trending topic’ på Twitter – det betyder kort fortalt, at “#reboot11”-tagget var et af de mest brugte ord/vendinger på Twitter i de timer. Det betød, at en mindre styrke af spam-Twitter-konti og andre irriterende mennesker opdagede dette og så det som en oplagt mulighed til at drive trafik til deres Twitter-profiler eller de reklame-sites, som de linkede til. Med andre ord: Støj på kanalen.
  • Mængden. Der var mere kvantitet end kvalitet. Det virkede næsten som om, mange tweetede mere fordi de kunne, end de følte, at de burde.

Jeg kan ikke selv sige mig helt fri for ovenstående. Jeg var på Reboot #10 i 2008, hvor jeg også skrev en masse tweets — men det er først, når man sidder udenfor konferencen og følger med i, hvad der bliver skrevet, at man opdager, hvor lidt overblik man har.

De bedste indlæg jeg læste fra Reboot, var faktisk Kim Elmoses indlæg på hans Mediehack-blog (Disclaimer: Kim er formand for DONA, hvor jeg sidder i bestyrelsen samt god ven og tidligere kollega). Her var en person, der havde taget sig tid til at skrive mere end 140 tegn og skrive noget sammenhængende og opsummerende omkring nogle af de ting, han havde hørt om på Reboot. Dét gav mening, når man ikke kunne være der.

Jeg fandt hurtigt ud af, at det bedste sted at følge med i Reboot var på den danske blogsøgemaskine Overskrift.dk (Disclaimer: Jeg sidder i bestyrelse med Stefan Bøgh-Andersen fra Overskrift.dk i DONA). Jeg fik færre informationer, men de var langt bedre.

For mig beviste det, at selvom Twitter er et hurtigt og mobilt praktisk medie, så er det ikke uden problemer. Jeg vil ikke være foruden at læse blogindlæg, hvor folk skriver længere og reflekterer dybere over de ting, de oplever eller mener.

Jeg siger ikke, at Twitter ikke kan bruges som reporter-værktøj fra konferencer. Men det kræver, at dem der “tweeter” spørger sig selv: Ville jeg forstå det her, hvis jeg ikke var her, eller er det bare for internt? Så er vi allerede nået et stykke.

Twitter er fint, men det er langt fra en schweizerkniv indenfor nye medier.

Nu kan du tagge dine venner i Facebook-opdateringer

Den har været nogle dage undervejs til os danskere, siden den blev annonceret, men nu kan det lade sig gøre: At tagge sine venner i statusopdateringer.

Det fungerer på den måde, at du blot skriver et ‘@’ og begynder at skrive navnet på den, du vil tagge, så foreslår Facebook helt automatisk fra din venneliste.

Der bliver så sendt en mail til vennen om, at han/hun er blevet tagget, og samtidig bliver der postet en besked på vedkommendes wall om, at du har tagget vedkommende i din statusopdatering – samt din statusopdatering, så pas på, hvis du skriver noget…privat.

Denne feature er meget lig Twitters @-svarfunktion, hvor man henvender sig til en anden bruger ved at skrive ‘@[brugernavn]’, så Twitter-brugere er allerede bekendt med den. Lad os nu se i hvilken grad, featuren bliver brugt. Lige nu tagger alle alle, nok mest fordi featuren stadig er ny :-)

Bemærk, som du kan se på billedet herover, at også Facebook Pages bliver vist i dropdown-boksen.

Jeg opdagede, at den var blevet introduceret, fordi Facebook var ustabil som bare pokker og tænkte, at det måske kunne skyldes en ny feature – sådan noget har det med at lave rod i det, og ganske rigtigt.

Happy tagging!