Dumpekarakter til DRs dækning af demonstrationerne i Egypten 10. februar 2011

I går talte Egyptens præsident, Hosni Mubarak, igen til sit folk. Og igen afviste han at gå af før tid. Det vakte vrede blandt demonstranterne, og forskellige eksperter har forudsagt at i dag, fredag den 11. februar 2011, kan blive dagen, hvor revolutionen i Egypten begynder. Det ved vi selvfølgelig ikke med sikkerhed endnu.

Hvad vi dog ved med sikkerhed er, at Danmarks Radio, DR, i den grad sov i timen i går. Efter Mubarak havde holdt sin tale og historien fortsatte med at udvikle sig, fortsatte DR med sin vante programflade.
Heldigt for DR var det, at man på DR2 havde programsat en debat mellem tre personer, blandt andet Mogens Lykketoft, der skulle diskutere situationen i Egypten.

Men da debatten var afsluttet, var det slut med Egypten på DRs to hovedkanaler.

Det vil sige, at mens vicepræsident Omar Suleiman holdt sin tale, kunne man på DR2 se Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen bliver interviewet, mens DR1 viste et program omkring folk, der måske skulle være forældre – eller noget. Jeg må indrømme, at jeg zappede hurtigt væk.

Med til farcen hørte, at DR ikke klippede direkte over til Mubaraks tale, da den begyndte. Sportsnyhederne skulle jo lige være færdige først (kilde).

Imens buldrede Al Jazeera derudaf på deres hjemmeside, hvor man kan se deres live-tv. Ekspertkilder, der udtalte sig. Forfattere bag bøger om Egypten, der udtalte sig. Det kørte bare. Punktum.

Så prøvede jeg DR Update, DRs flagskib for non-stop-nyheder. Her blev man spist af med en sølle båndsløjfe af 10 minutters varighed, der viste studieværten, Mubarak, en DR-korrespondent på et hotelværelse, en dansk-egypter og Tahrir Square. Så forfra. Mubarak, en DR-korrespondent på et hotelværelse, en dansk-egypter og Tahrir Square.

Her slukkede jeg for mit fjernsyn og rettede al min fokus mod Al Jazeeras live-udsendelse på deres hjemmeside.

Al Jazeera krydrede deres dækning med en medarbejder, der samlede op på det vigtigste, der var blevet sagt om Egypten på de sociale medier. På DRs kanaler var der intet, der bare mindede om det.

I USA har der kørt en ‘Demand Al Jazeera’-kampagne. Jeg synes, der bør være en lignende i Danmark. Den nuværende situation i Egypten er for Al Jazeera (på engelsk), hvad Golf-krigen var for CNN.

DRs dækning var ynkelig og sørgelig – og det fik mig til at tænke på, hvad licenskronerne går til. Temaet om kussen på DR2 på lørdag, der varer fra 20:00 til 22:50, måske?

Og oven i alt dette kan man jo tænke over, at Pia Kjærsgaard ville – og vil? – have Al Jazeera forbudt.

COP15 er overstået – er vi så ligeglade med klimaet?

Foto: Marina Avila
Foto: Marina Avila

Normalt plejer jeg at læse mine nyheder på nettet i løbet af dagen, hvilket betyder, at jeg som regel ikke behøver se TV-avisen om aftenen – fordi den ofte blot er et destillat af det, jeg har læst i løbet af dagen. Og så vil jeg hellere bruge min tid mere fornuftigt end at høre på gentagelser.

Men i går tænkte jeg, at jeg ville give mig selv lidt tid til at se TV-avisen, mest af alt fordi jeg sidder lidt fast i den bog, jeg læser nu, så TV-avisen var egentlig lidt en overspringshandling — ja, det lyder lidt kedeligt, det ved jeg.

Men jeg sad og så TV-avisen. Og efter de sædvanlige gentagelser, kom der et kort indslag, der var vinklet som en sand succeshistorie. Det gik nemlig ud på, at der er rigtig mange, der flyver rundt i Danmark i stedet for at tage tog eller, hvis man har rigtig god tid, bus.

Hovedpersonen i historien var flyselskabet Norwegian, som samtidig åbner en ny flyrute i Danmark her i løbet af januar måned. Det kan du læse mere om hos Norwegian – det er nogenlunde lige så kritisk, som indslaget om passager-stigningen var i TV-avisen i går.

Hvad med klimaet?
Men stop, hov – er der ikke noget med, at flytrafik er noget af det, der sviner allermest? Og hvor meget miljømæssig mening giver det at flyve over så små afstande, hvor flyet næsten kun lige når at nå topfarten, før man skal til at lande?

Og hov, har København ikke lige lagt lokaler til den største klimabegivenhed i de seneste mange år?

Svar på ovenstående er: ‘Ja’, ‘ingen’ og ‘ja’.

Hos Seat61 kan man se tal for forskellen i CO2-udledningen ved henholdvis fly og tog. Disclaimer: Tallene er fra EuroStar, der driver togdrift.

Alt dette var der bare ikke meget af i TV-avisens lynindslag, som værten Mette Walsted Vestergaard speakede henover. Her kunne man blot konstatere, at det er meget hurtigere (og at det er blevet billigere) at flyve rundt i Danmark i stedet for at tage det langsomme tog. Og hvilket signal sender det egentlig?

Vi skal vel værne om klimaet og begrænse CO2-udledningen? Også selvom COP15 klimatopmødet er overstået.

Da Air Greenland-direktør Michael Binzer chattede med læsere af Sermitsiaq, stillede jeg følgende spørgsmål:

Hvor meget kigger I på begrænsning af CO2-udledning per flyvning eller måske færre flyvninger for at mindske udledningen af CO2?

Til det svarede Binzer:

Pr. 01. januar begynder vi faktisk at rapportere Co2 kvoter til EU. Så vi kommer allerede med dette NU! og vi skal til at agere efter kvoter i fremtiden. Så evnen til at fylde vores fly fremadrettet er ret så vigtig – og her kommer en udskiftning af vores fly til mere brændstoføkonomiske fly ind i billedet

Jeg synes, det havde været rart, hvis TV-avisen lige havde spurgt Norwegian, om de har gjort sig nogle af de samme tanker (brændstoføkonomiske fly), når de nu vil til at have flere kortdistance-flyvninger.

PS: Jeg ville gerne have linket til indslaget i TV-avisen, men da DR’s player-teknologi hverken virker i min Internet Explorer, Firefox eller Chrome, valgte jeg at opgive. Her er den tekst, som DR beskriver indslaget med på dr.dk:

Billige flybilletter har fået danskerne til i stigende grad at hoppe på flyet mellem landsdelene. Antallet af rejsende mellem Aalborg og København er steget med 33 procent siden selskabet Norwegian for et år siden satte priserne kraftigt ned.

TV-Avisen mener, at Twitter og Facebook er færdige, fremtiden er videoblogging

Foto: Enrique DansJeg er altid nervøs, når et nyt medie bliver omtalt på landsdækkende TV-medier i deres bedste sendetid. Det bliver sjældent rigtig godt, fordi historien ofte er blevet strammet – måske for at Familien Danmark skal forstå, at her er virkelig noget interessant.

Det er muligt, at min frygt stammer tilbage fra 2006, hvor jeg så et indslag i en nyhedsudsendelse på landsdækkende tv om Second Life, som blev ophævet til noget af det bedste, der nogensinde var sket for firmaer på internettet.

Man havde et interview med en Grundfoss-ansat (mener jeg det var), der snakkede om, at man ville sælge pumper til nogle af de swimmingpools, der var i den virtuelle verden.

Det kræver ikke meget kritisk sans at regne ud, at det var ønsketænkning, men man bragte indslaget alligevel.

I forbindelse med urolighederne i Iran, var det mikroblogtjenesten Twitter, der var oppe at vende. Her havde man dog nogt af have det i, da man rent faktisk kunne vise, at dette værktøj blev brugt og gjorde en forskel.

Men i dag gik det så nedad igen. “Glem Facebook og Twitter”, lød budskabet i aftenens 21:00 TV-avis. Fremtiden hedder…trommehvirvel…videoblogging. Det “såkaldte vlogging”, som Kim Bildsøe Lassen forklarede de knapt så indviede.

Tilsæt til det et interview med en dansk kvinde videoblogger, der pralede af, at hun nogle gange havde over, og hold nu fast, 1.000 visninger. Mediet er YouTube, som vi ifølge TV-avisen nu skal til at fokusere på, glem Twitter og Facebook.

Nok referat, lad mig gennemgå, hvorfor jeg er uenig.

  1. Videoblogging er langt fra noget nyt. Fænomenet har eksisteret lige så længe som YouTube, og der har med garanti også været videblogs før det.
  2. 1.000 visninger på en YouTube-video er ikke imponerende. Jeg er ked af at sige det, men det er det bare ikke.
  3. Dårlig research. Indslaget sluttede af med, at Kim Bildsøe Lassen sagde, at antallet af videoblogs stiger for hver dag. Det lyder saftsuseme ikke særlig troværdigt. Vokser det med en om dagen? Vi ved det ikke, for DR vil ikke give os tallene. DR har formentlig ikke tallene. Og det er vel ikke noget nyt, at der bliver flere videoblogs? Er stigningstallet på grafen steget eksplositvt i den seneste tid? Heller ikke det ved vi.
  4. Mere dårlig research. Ifølge indslaget kan de bedste videobloggere (i USA) leve af det. Er vi sikre på det? Der er skrevet mange historier om en svensk blogger, der tjente masser af penge. Men ups! Det gjorde hun så ikke alligevel. Med det in mente, stiller jeg mig skeptisk overfor, hvorvidt man kan leve af videoblogging. Især når vi taler danske forhold. 1.000 visninger giver i hvert fald ikke smør på brøddet.
  5. Glem Twitter og Facebook? Jeg tror, at kvinden der blev interviewet til indslaget poster hver eneste video, hun laver på Facebook. Jeg kan ikke vide det, men det er vel en fair antagelse? “Hej venner, så er der nyt på min videoblog, se mere her”. Det ville jeg i hvert fald gøre. Det samme kan være tilfælde med Twitter. Hvorfor skal der vinkles så stramt?

Det er muligt, som en af mine kolleger skrev til mig på Facebook, at der kommer til at ske noget indenfor videoblogging, nu hvor iPod’en også har fået videokamera. Men det er for tidligt at sige noget om endnu.

Men et indslag om, at det kan ske havde haft mere substans end TV-avisens antagelser (sådan fremstår det) om, at videoblogging er noget nyt og smart.

Foto: Enrique Dans

Jura forhindrer DR i at lave ordentlig embed på Pirat TV

Billede fra DRs Pirat TVTilbage i slutningen af juni i år var jeg lidt efter DRs Pirat-TV (efter at have læst dette indlæg af Søren Johannessen).

Det gik i alt sin enkelthed ud på, at embed-featuren i DR’s Pirat TV egentlig blot er et statisk billede fra videoklippet, som så linker til videoen tilbage på Pirat TV-siden.

Altså et stykke fra den embed-funktion, som kendes fra eksempelvis YouTube, hvor videoklippet kan afspilles direkte på den side, hvor det er indlejret.

I forbindelse med lanceringen 1. september i år kunne man imidlertid læse årsagen til dette på bloggen Flyvergrillen (der styres af ungdomsinternetredaktionen i DR) i indlægget ‘Sig goddag til Pirat TV‘:

Vi er et par steder (1, 2) blevet hånet for vores “fortolkning” af embed. Og det er delvist fair. For resultatet af embed-koden er blot at der kommer et Pirat TV-logo, en thumbnail fra klippet og klippets titel med et link tilbage til klippet på Pirat TV.

Men kritikken er også lidt unfair. For vi har ikke gjort som vi har gjort fordi vi er inkompetente. Vi kunne sagtens lave rigtig embedding. Men desværre har vi på nuværende tidspunkt ikke rettighederne til at embedde vores indhold eksternt (selvom vi her på redaktionen rigtigt gerne ville). DR tør – modsat YouTube og andre – ikke køre efter princippet “hellere tilgivelse end tilladelse”. Så der er lige nogle jurasoldater der skal udkæmpe en vigtig krig før vi kan få lov.

Til gengæld er vores embedkode forberedt til at embedde rigtig video den dag vi får lov. Så hermed en opfordring til alle om at bruge embedkoden allerede fra i dag af. Så dukker der flot video op på jeres sites den dag rettighederne er på plads.

Jeg kan fornemme – og forstå – deres frustration. Men ikke desto mindre synes jeg, at man i så fald bør lade være med at kalde det “embed”, da det er et ord og begreb, som folk forbinder med, at videoen kan afspilles på deres eget website.

Noget andet er, at jeg havde troet, at DR af alle steder kunne tillade afspilning af deres klip på andre websites på grund af licensmidlerne. Men jura kan åbenbart ødelægge alt, der kunne være bare tilnærmelsesvist sjovt og smart.

God stil fra DR: Linker til et andet medie – i et tweet!

Dette indlæg skriver jeg ikke, fordi jeg er ansat på ekstrabladet.dk, men fordi jeg er en stor fan af god journalistik, og især onlinejournalistik på mediets præmisser.

Og det er det, DR har præsteret her. På deres Twitter-konto for breaking news, ‘drbreaking‘, har man udsendt følgende “tweet”:

En ældre kvinde er fundet død i Hornbæk skriver eb.dk. Hun er tilsyneladende dræbt af “stump vold”. Læs mere hos eb.dk http://korturl.dk/dhz (#)

Linket peger så på en artikel på ekstrabladet.dk, hvor man kan læse mere om historien. Det er hurtigt, enkelt og smukt, hvis jeg selv skal sige det.

Det lever 100 procent op til Jeff Jarvis’ regel, “cover what you do best. Link to the rest“.

For betyder det, at jeg så holder op med at abonnere på DR’s breaking news på Twitter, når de alligevel bare linker videre? Nej, tværtimod!

Det betyder nemlig, at jeg nu vil holde endnu mere øje med deres tweets, fordi jeg ved, at de også skriver breaking news og linker til de andre medier. Hvis de fører den taktik helt ud i livet, bliver det med meget stor sandsynlighed den danske breaking news-kanal på Twitter, jeg vil følge allertættest.

På Wikipedia står der følgende i definitionen af ordet ‘Hyperlink‘:

[A hyperlink] makes a logical connection between two places in the same or different documents.

Sæt lige to fede streger under “locigal connection”. For det er, hvad links er.

DR vil gerne lave YouTube – men kan ikke finde ud af det der “embed”

Søren Johannesen har skrevet indlægget “DR Pirat TVs underlige fortolkning af ordet embed“, som jeg lige vil anbefale dig at læse.

Det går i al sin enkelthed ud på, at DR har startet det såkaldte “Pirat TV“, blandt andet i et forsøg på at få fat i flere unge, og at man faktisk sammenligner Pirat TV med YouTube.

Forskellen på YouTube og Pirat TV er imidlertid til at få øje på: På YouTube kan du embedde/indlejre en video, så videoklippet kan afspilles på dit eget website eller din blog. Sådan fungerer det ikke. Der får du blot et billede af videoklippet. Dine læsere kan så klikke på det billede for at blive ført til Pirat TV for at se indslaget.

Læs hele Sørens indlæg.

Troldspejlet starter leksikon efter wiki-princippet

Har lige siddet og set DR’s Troldspejlet, som jeg aldrig bliver for gammel til, og hørte Jakob Stegelmann præsentere Troldspejlets leksikon “Trold-O-Pedia“, der er bygget op efter det Wikipedia-konceptet, hvor alle kan bidrage med indhold.

Trold-O-Pedia er lidt anderledes i den forstand, at man arbejder med to størrelser, universer og figurer. Man kan således vælge, om man vil oprette eller redigere en figur eller et univers. Ganske simpelt indrettet.

Vælger man for eksempel at oprette en ny figur, skal man udfylde en længere formular omkring figuren og blandt andet oplyse “Alter ego”, “Profession”, “Baggrund”, “Særlige kendetegn”, “Våben”, “Styrke”, “Svaghed”, “Venner”, “Fjender” etc. Den lange formular vil sikkert få nogle til at stå af, så det kunne være interessant at høre, hvad begrundelsen for dén fremgangsmåde er.

Jeg har, endnu, ikke bidraget med noget indhold, så jeg skal ikke kunne sige, om informationen kommer direkte på, men formulartilgangen tyder på, at nye oplysninger bliver gennemlæst, inden de bliver tilføjet til Trold-O-Pedia.

Brug det eksisterende eller byg nyt?
Det bliver for mig interessant at følge med i Trold-O-Pedia, for den rammer ned i noget, jeg selv går og spekulerer på. Skal man starte sit eget leksikon, eller bruge dem, der allerede eksisterer, for eksempel Wikipedia, og bygge ovenpå der?

Tag nu for eksempel Teenage Mutant Ninja Turtles, som fyldte meget i min barndom. Trold-O-Pedia har en side om dem. Men der er kun listet én af de fire Turtles-hovedpersoner, som figurer i Trold-O-Pedia-universet.

Den danske Wikipedia har også en side om “Turtles”, som vi bare kaldte dem dengang. Her er endnu mere information at hente for fans og nysgerrige. Og i luxus-afdelingen finder vi den engelske Wikipedia-side, med endnu mere information om serien, folkene bag etc.

Selvom Trold-O-Pedia er en rigtig god idé, kan jeg ikke lade være med at tænke, at det måske ikke er så oplagt at vælge at starte et nyt leksikon med tilhørende community. Hvis DR på en eller anden måde havde fået et “digitalt samarbejde” op at stå med Wikipedia, så begge fik gavn af bidragene, tror jeg alle interesserede havde fået et bedre resultat.

Men netop af denne grund bliver det interessant at se, hvordan det kommer til at gå Trold-O-Pedia i løbet af det næste halvandet år.

Tallene lyver ikke: Medierne skal være på de sociale sites

DR Medieforskning har lavet en undersøgelse af danskernes internetforbrug, og konklusionen er klar:

Danskerne tilbringer nu mere tid på internettet på sider med sociale netværk, dating og brugergeneret indhold, end de opholder sig på store mediesites med nyheder og baggrund.

[…]

Når danskerne er på nettet, er det kun 15 procent – eller knap en sjettedel af tiden, de tilbringer på mediesites som for eksempel dr.dk, tv2.dk eller de store danske avisers hjemmesider.

Derimod tilbringer de 17 procent af tiden på sider med sociale netværk, dating og brugergenereret indhold. Her taler vi for eksempel om sider som Facebook, Google, Youtube og MSN.

Nu er Google i den grad et vidt begreb, da de både leverer søgning, e-mail, dokumenter, nyheder, kort/geografi, website-analyse, feedlæser, oversættelser, dynamisk startside etc.

Men det er stadig en vigtig konklusion, som medierne ikke må sidde overhørig. Hvis man vil vokse i det “modne” (skriver DR i artiklen) webmarked, må man være tilstede der, hvor folk er, og det gælder steder som Facebook, YouTube og Arto.

Flere medier, min egen arbejdsplads inklusiv, har implementeret en “Bookmark”-feature, hvor læserne kan gemme/dele den pågældende historier på steder som Facebook og bogmærketjenesten delicious. Så noget sker der da. Men mere skal til for at sikre mediernes repræsentation på sociale websites. Det på tide for medierne at tænke indhold den anden vej.

Har journalisterne så lært noget af Stein Bagger-sagen?

En del af hele misæren Stein Bagger og IT Factory har drejet sig om, hvordan det kunne bliver ved så længe. Vi har ikke tradition for erhvervsjournalistik herhjemme, og uddannelserne er ikke gode nok til det, sagde Politikens Stig Ørskov i går på TV 2 News.

Journalisterne, undtagen én), var alt for ukritiske og købte blot historien om, at det gik fantastisk i IT Factory, og at Stein Bagger var dansk erhvervsliv store redningsmand.

Det passede som bekendt ikke. IT Factory var ikke meget mere end et luftkastel (selvom softwaren måske var god nok) og Stein Bagger blev eftersøgt i stedet for efterspurgt.

Så kan man så spørge sig selv, om journalisterne så har lært noget. Er de blevet mere kritiske overfor deres oplysninger og deres rigtighed? Ikke rigtig, hvis man skal tro Journalistens artikel “DR undskylder avis-and om Stein Bagger“. Heri er listet nogle af de medier, der hoppede med på DR Nyheders usande historie om, at Stein Bagger rent faktisk var landet.

Nu kan vi så se videoklip, hvor Stein Bagger går hen til en skranke og melder sig selv, vi kan se, hvor han har boet, på et tidspunkt bliver hans Armani-jakkesæt vel hængt op ved siden af Christian IVs blodige tøj på Rosenborg Slot.

Hvis man spørger mig, har alt dette taget overhånd, og for få stiller spørgsmål som, hvordan dette kunne ske, og at der må være andre, der har kendskab til svindlen. Det lyder mystisk, at én person skulle kunne drive sådan et svindelnummer bag bagom alle andre. Ligesom det lød mystisk, at IT Factory kunne tjene så mange penge.

DR’s Harddisken om Google News vs de danske dagblade

Hos Kim Elmose ser jeg, at DR’s Harddisken har taget fat på Google News.

Du kan blandt andet høre Googles danske chef, Peter Friis, tale om, at Google netop ikke kapitaliserer på de danske mediers indhold, men i stedet driver ny trafik til medierne, så de kan kapitalisere på det. Google tjener ikke penge på Google News, men det kan de danske medier komme til ved at få mere og bedre trafik.

Michael Arreboe fra politiken.dk medvirker også, hvor han siger, hvorfor Politiken ikke vil være med i en dansk Google News. Et argument er blandt andet, at Google skal bevise, at de kan drive trafik, og at Google skaber en platform, de kan kapitalisere på.

Lyt til udsendelsen her.

Dagblade vil ikke lade DR lave nyheder på nettet

Nu ved jeg ikke, hvordan du har det med Danske Dagblades Forening, men hvis du er imod dybe links direkte til artikler på nettet og nu også DR Nyheder på nettet, så lader det til, at du er helt på linie med foreningen.

Via en mail på DONA-listen er jeg blevet opmærksom på DR Nyheder-artiklen “Dagblade vil forbyde DR-nyheder på nettet. I den står der:

DR skal holde sig langt væk fra nyheder på nettet, hvis ikke de er i direkte relation til programproduktion på enten tv eller i radioen, mener Danske Dagblades Forening (DDF).

Står det derfor til DDF skal dr.dk droppe den daglige nyhedsopdatering på nettet og spare historier og penge til radio og tv.

MediaWatch har også en artikel om sagen. Argumenterne bliver fremført i en bog fra Danske Dagblades Forening, som ingen af de to dog har linket til.

Årsagen er, at DR med sine licenskroner i ryggen udgør en unfair konkurrent for aviserne på nettet, der ikke får licenskroner. Og når avisernes oplag falder, betyder det, at avisernes penge skal hentes på — ja, rigtig gættet — nettet.

DR skal med andre ord betale en høj pris for, at folk ikke køber aviser, og ikke lægger penge hos avisudgiverne. Det kan lyde absurd, og det synes jeg egentlig også, det er.

Det kan jo tyde på, at internettet i DDF’s øjne bør være et aggregatmedie, hvor udbyderne stiller indhold til rådighed magen til det, de laver på deres andre, mere gammeldags, platforme: Aviserne skal lave artikler med billeder og DR skal lave TV og radio.

Nu begynder medierne jo også at lave web-tv, skal de så holde op med det, fordi de med tiden måske får større budgetter qua annoncer, som DR ikke har mulighed for?

Jeg kan godt se, at det er et problem, at DR Nyheder har sakset artikler fra Lolland-Falsters Folketidende, som er et af argumenterne, men er løsningen så at forbyde DR at lave nyheder på nettet?

Opdatering 7/12 2008 @ 23:33

Kenneth Ley Milling, der er webredaktør på Update, har skrevet et indlæg, hvor han også berører emnet. Han skriver blandt andet:

Hvorfor skal statens public service forpligtelse ikke gælde over for os, der modtager 95% af vores nyheder på nettet?

God pointe.

Smagsdommerne og Facebook – let og lige til

Når jeg nu var efter decorate.dk for manglende integration/link med Facebook, så skal jeg huske at rose, når der er nogen, der bruger det klart største sociale netværk herhjemme ordentligt.

Det gør DR-programmet “Smagsdommerne“. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige, om det er DR selv, der har lavet Facebook-gruppen for Smagsdommerne, men det fungerer — og det er nemt for mig som Smagsdommerne-seer.

Det er så let, at jeg (hvis jeg var DR) ville lave det for alle programmerne:

Man melder sig ind i gruppen, og så bliver man automatisk (der skal selvfølgelig sidde en i den anden ende og gøre det, men for brugeren er det automatisk) til den næste Smagsdommerne-udsendelse på DR2, som man har oprettet som “event” (begivenhed) på Facebook.

Læs om næste udsendelse
En ting er, at jeg kan tilmelde mig, og så kan mine Facebook-venner se, at Lars skal se Smagsdommerne, men det smarte er, at jeg kan læse mere om programmet. For inde på selve eventets side på Facebook kan jeg klikke mig videre til omtalen af programmet på dr.dk.

Det vil sige, at det lige pludselig er meget nemt for mig at finde ud af, hvad der kommer op at vende i den næste udgave af Smagsdommerne. Så hvis jeg gerne vil kunne være mere “med” i programmet, kan jeg jo tage ind og se de film og teaterstykker eller læse i de bøger, som bliver omtalt i programmet. Og så får man nu engang mere ud af programmet.

Så ros til DR (på gruppens side på Facebook lader der til at være en forbindelse til DR) for at bruge Facebook på en god måde. Og hvis jeg bruger Facebook Mobile, kan jeg faktisk læse om det næste Smagsdommerne-program på min mobil. Det er da smart.

Av – dr.dk er nede – kører igen nu

Netop som jeg skulle til at forfatte et indlæg om DR2-programmet Smagsdommerne og Facebook (det må jeg gøre senere) ser jeg, at (tilsyneladende) hele dr.dk er nede.

Og jeg er ikke den eneste. Både René og Jesper har også lagt mærke til dr.dk’s fravær på internettet.

Så nej, det er ikke din internetforbindelse eller computer, den er gal med. Lad os ikke håbe, at der er sluppet vand ind i serverrummet, ligesom et pladearkiv tidligere på året blev oversvømmet.

Opdatering @ 15:18
dr.dk er nu oppe, men stadig med fejl.
Opdatering @ 15:50
Det lader nu til, at dr.dk er tilbage.
Opdatering @ 15:54
DR har selv skrevet en kort artikel om udfaldet, som åbenbart også berørte tekst-tv.
Opdatering @ 16:15
Det lader til, at DR har fjernet artiklen om udfaldet igen. Tak til Søren for at nævne det i en kommentar.

The New York Times tager panoramabilledet et skridt videre

En god grund til at købe aviser og/eller magasiner er billeder. Store flotte billeder. Aviserne sparer på trykomkostningerne, og det går udover billederne, så man efterhånden kun ser rigtig fede billeder i magasiner. National Geographic har for eksempel nogle imponerede billeder.

Og nu lader det imidlertid til, at billederne på nettet får et — tiltrængt — nøk i den rigtige retning.

På Journalisten.dk læser jeg om et panorama-foto taget under John McCains tale. Billedet kan ses her.

Klik på “Full Screen” i øverste venstre hjørne og lad det rive benene væk under dig.

Panorama-formatet er nu ikke helt så gennembrydende, som Journalisten får det til at lyde som. Flere ejendomsmæglere har brugt det til affotografering af lejligheder, og DR har også brugt teknologien, blandt andet til royal dåb (også af kirken) og nyhedsstudiet.

Billedet på New York Times overstiger dog de andre i kvalitet.

Journalisthøjskolen: Det er en gimmick
I artikel på Journalisten.dk udtaler leder for fotojournalistuddannelsen på Journalisthøjskolen, Søren Pagter sig. Han er imponeret, men kalder det en »gimmick«:

»Når først vi har set panoramabillederne nogle gange, kan de ikke bidrage med noget nyt,« siger Søren Pagter.

Konservatisme, når det er bedst. Jeg har tidligere brokket mig over konservatisme blandt journalister, og Pagters udtalelse er et meget godt billede på det.

Det minder om noget, som en konservativ medieperson kunne finde på at sige om Google Maps, inden det vandt indpas.

Jeg ser personligt panoramabilleder som et superlækkert format, der kan redde fotografernes værdighed på internettet, hvor alle kan uploade billeder og få dem brugt til historier.

Og så har panoramabillederne samme feature som Google Maps, som scorer højt hos brugerne: Træk og slip. Brugeren kan selv trække frem og tilbage og bestemme, hvordan og i hvilken rækkefølge, indholdet skal serveres.

Et drømmescenarie må være at kombinere Google Maps med panoramabilleder. Meeen, når vi først har set det nogle gange, kan det jo ikke bidrage med noget nyt, vel? :-)