Dagens citat

»Hvis man kan se kampene gratis på nettet, hvorfor skulle man så gide betale for at se de tv-kanaler, der reelt har rettighederne til at vise kampene? Hvis vi fører tankerækken helt til ende, så vil det jo i sidste ende komme til at betyde, at produktet mister sin værdi, og det går ud over både tv-kanalerne, rettighedshaverne og klubberne. Til sidst spørger fansene måske, hvorfor der ikke længere kommer gode spillere til deres klub, og svaret er så, at det er fordi, klubberne ikke har penge, fordi fansene ser holdets kampe på nettet.«

Christopher Stokes fra NetResult maler fanden på væggen på grund af ulovlig sport på nettet (#)

The Christian Science Monitor styrker fokus på nettet…meget!

Billede: 'believekevin' (Flickr)Min online-ven Jacob Christensen har tippet mig om historien om, at The Christian Science Monitor skifter fra papir til online i april 2009. The New York Times har også en artikel om det.

Kort fortalt handler det om, at The Christian Science Monitor har læst skriften på væggen — og forstået den. Læserne bruger internettet mere og mere, og køber færre og færre aviser. Og det kan mærkes på bundlinjen i regnskaberne. Det kan det især i krisetider, som den, den amerikanske økonomi befinder sig i lige nu.

Helt 100 procent online bliver The Christian Monitor nu ikke, da man fortsat vil udgive en søndagspublikation. Men det er interessant at læse de tanker, man har gjort sit:

This new, multiplatform strategy for the Monitor will “secure and enlarge the Monitor’s role in its second century,” said Mary Trammell, editor in chief of The Christian Science Publishing Society and a member of the Christian Science Board of Directors. Mrs. Trammell said that “journalism that seeks to bless humanity, not injure, and that shines light on the world’s challenges in an effort to seek solutions, is at the center of Mary Baker Eddy’s vision for the Monitor. The method of delivery and format are secondary” and need to be adjusted, given Mrs. Eddy’s call to keep the Monitor “abreast of the times.”

Det er en ret inspirerende måde at se det på: “The method of delivery is secondary”. Hvor er det dog rigtigt set!

Der er tre overordnede mål bag den nye, offensive webstrategi:

  1. En hjemmeside, der kan blive opdateret hele døgnet rundt, hele ugen, og leveret øjeblikkeligt, der vil fungere bedre end en udgivelse fem dage om ugen per post med forsinkelser.
  2. Fokus på det hurtigt voksende internet for nyheder i stedet for på de økonomisk ramte aviser.
  3. Fjernelsen af de store produktions- og distributionsomkostninger ved en daglig avis, vil gøre det muligt for The Christian Science Monitor at gå imod finansiel bæredygtighed, som understøtter avisens globale nyhedsressourcer.

Det er godt nok interessante tanker og mål, som lige er et stykke mere fremme i skoene, end de fleste andre aviser med en onlinestrategi.

Rigtig spændende bliver det for mig især, da jeg læser, at man vil linke til andre på nettet, der laver et lignende arbejde:

In addition to frequent updating with the latest news seven days a week, the plan is for the site to become a portal where editors will point visitors to other areas on the Web that are attempting journalism in the same spirit as the Monitor.

For nej, et medie har ikke sine læsere for sig selv. De surfer rundt på hele internettet, og så vil de udvise troværdighed overfor de sider, der viser dem de interessante steder — og vil, formentlig, vende tilbage dertil.

Derudover vil man også i en bedre dialog med læserne, men det kan næppe overraske nogen, at et medie kommer med den udmelding.

The Christian Science Monitor får de bedste ønsker herfra, det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at spænde af.

The Guardian leverer hele historien i RSS-feedet

Via en Twitter-post fra Benjamin Wendelboe blev jeg opmærksom på en historie på ReadWriteWeb om, at The Guardien vil begynde at lægge hele artikelteksten med ud i RSS-feedet.

Det er meget ualmindeligt for et medie at gøre, da det nemlig betyder, at dem, der følger nyhedsstrømmen fra mediet, i dette tilfælde The Guardian, ikke længere behøver klikke sig ind på The Guardian-hjemmesiden for at læse en artikel – det kan de gøre direkte i deres feed-læser, for eksempel Google Reader.

The Guardian lader da også til at være de første:

In fact, the Google Reader team is reporting that The Guardian’s decision to move to full feeds makes it the “first major newspaper in the world” to offer its RSS content as full-text.

Jeg glæder mig personligt til at se, om det kan hænge sammen økonomisk. Jeg kan forestille mig, at The Guardian vil til at inkludere annoncer i deres RSS-feeds.

Medieforståelse – internettet ER et bredt medie

I morges da jeg sad og spiste morgenmad var jeg, som jeg altid er, lige en tur rundt på de danske kanalers tekst-tv for at se, hvad der er sket af nyheder siden sidst — og som jeg ikke har læst på mobilen.

TV 2 viser deres morgen-tv, og jeg er lige ved at skifte væk, da jeg ser Line Baun Danielsen går i gang med at interviewe en kvindelig blogger (Spacemermaid), der har udgivet endnu en bog baseret på sin blog, der handler om personlige refleksioner og dagsbogsagtige indlæg, en “tøseblog” om man vil :-) .

Anyway, det var ikke det interessante. Det interessante opstår, da Line Baun Danielsen spørger (citeret efter hukommelsen):

Hvordan føles det at få sine tanker udgivet ikke bare på bloggen, hvor det er for en begrænset skare, men i bogform, hvor alle kan læse med?

Det hæftede jeg mig ved. For hvis der er et medie, der ikke har en “begrænset skare”, så er det internettet og blogs, hvor alle kan læse med.

Og så slog det mig bare, at der formentlig er mange der går rundt med den opfattelse. At blogs er for et mindre publikum, mens det først for alvor når ud, når det bliver trykt. Uden tvivl et levn fra fordums tid, før nettet for alvor fik fat i danskerne.

Bogformen er jo meget mere begrænset end internettet, for eksempel er der jo et begrænset antal oplag og bøgerne koster penge, hvor det er gratis at følge bloggen online. Samtidig vil blogindlæggene også dukke op i søgeresultater, hvor en person vil komme mere eller mindre tilfældigt forbi — 37 procent af denne blogs trafik stammer (ifølge Google Analytics fra søgemaskiner.

Verden er dit publikum
Men det betyder samtidig også, at dem der udgiver indhold (i dette tilfælde bloggerne) skal være klar over, at de ikke kun skriver for deres venner, bekendte og hvem, der nu ellers følger bloggen fast.

Som udgangspunkt skriver man for hele verden (Google Translate understøtter dansk nu), når man publicerer på nettet, og derfor nytter det ikke bagefter at ærgre sig over, at man vist lige kom til at udlevere lidt for meget om sig selv.

Lokationsbaseret breaking news – er der et marked for det?

Her til aften har der været en brand i en boligblok i min hjemby, Nykøbing Falster. Det har ekstrabladet.dk og (selvfølgelig) folketidende.dk skrevet om. Folketidende har også et fotogalleri. Godt arbejde.

Sådan en nyhed er en stor nyhed og kvalificerer, ifølge min målestok, som “breaking news”. For lokalbefolkningen.

På ekstrabladet.dk har vi vores breaking news, som vi udsender som SMS og e-mail, og andre medier har også en breaking news tjeneste, for eksempel TV 2 og business.dk.

Folketidende.dk har — desværre, ser det ud til — ikke en breaking news SMS-service, men “kun” en mobiludgave af folketidende.dk.

Som hyperlokal-“guruen” Rob Curley siger (et eksempel, der passer rigtig godt her): Når folk kigger ud af vinduet og ser røgen, så skal de kunne gå ind på dit medie og se, hvad der ryger.

Det kunne de også i dette tilfælde. Men jeg vil gerne ændre lidt i Curleys citat og ændre det til:

Når folk kigger ud af vinduet og ser røgen, så skal de kunne kigge på deres mobiltelefon og se, hvad der ryger.

Her mener jeg ikke, at de skal kunne gå ind på en mobilvenlig internetside (det kan de jo allerede) – nej, der skal lægge en besked, der forklarer dem, at der er — i dette tilfælde — brand.

Dette er nemt nok for et medie som Folketidende, men en større udfordring for medier som os og TV 2 — og ikke mindst Berlingske, der gerne vil satse lokalt, som du kan læse i Kim Elmoses indlæg.

For vi vil gerne fortælle beboerne, at det brænder i Nykøbing Falster (blandt andet fordi de så skynder sig ind på ekstrabladet.dk så snart de har muligheden) — men der er ikke nogen grund til, at vi også fortæller det til dem, der bor i Haderslev.

En mulig løsning er her, at folk der ønsker lokaliserede breaking news fra os, kan oplyse os deres postnummer eller kommune, og så får de både “nation wide” breaking news (dem vi udsender nu) og lokaliserede breaking news, som omhandler deres område.

Her vil vi som publicisten så kunne vælge hvilke(n) kommune(r) eller område(r), der skal modtage en breaking news-SMS – hvis noget for eksempel relaterer til både Lolland og Falster (for at blive i den analogi), er der en logik i både at sende til beboere i Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune.

Spørgsmålet her er så bare, om folk er tilpas nyhedshungrende til, at der er et marked for, at landsdækkende medier som os, TV 2 eller Berlingske begynder at udsende lokationsbestemte breaking news som SMS-beskeder?

Jeg tror det faktisk, og jeg tror, det vil kunne styrke mediernes brand (som i et brand) og omdømme i lokalområderne — og så skader det vel heller ikke med lidt konkurrence? ;-)

Distribueret indhold – statistikerens udfordring

Internettet er et fantastisk sted. Mange hjemmesider, mange mennesker — og masser af informationer.

Og den stadig stigende mængde af informationer betyder, at hvert eneste individ på nettet har mindre tid til hver enkel bid af information. Derfor kan det være svært at finde læsere/mennesker til lige præcis det, som man selv publicerer på nettet, måske på sin blog.

Derfor er man nødt til at repræsentere sit indhold der, hvor folk er. Altså at distribuere det ud. Lige for tiden er det sted sted uden tvivl Facebook.

Faktisk er Facebook så flinke ved os, at de har inkluderet en “Import”-feature, hvor man kan få Facebook til automatisk at trække for eksempel billeder (Flickr, Picasa), video (YouTube), favoritter/anbefalinger (delicious, Google Reader) og blogindlæg via RSS (hvad er RSS?).

Det betyder, at man kan få sine blogindlæg vist som “noter” på Facebook med alt inkluderet: links, billeder etc. Her kan man så oven i købet “tagge” personer, hvis nogle af ens venner er nævnt i indlægget/noten.

Hjælp, hvordan måler vi det?
Men der er en ulempe her. For som det er nu, så bliver mediernes (kvantitative) succes målt på brugertal og sidevisninger. Især brugertal. Efterhånden som distribueret indhold vinder frem, bliver det sværere og sværere for publicisterne/udgiverne at få indblik i, hvor mange personer, der læser/ser deres indhold på andre internetsider end deres egen.

Edward O’Hara fra Jupiter Research, som jeg hørte give et meget interessant oplæg til en konference for noget tid siden, taler om, at massepublikummet langsomt forsvinder, og at store dele af indholdet på internettet vil blive “desintegreret”, altså blive spredt ud over nettets forskellige kanaler.

Jeg er meget enig med ham, og her møder vi udfordringen: Hvordan får man statistik og indsigt i brugen af ens indhold andre steder? Jeg har ikke noget svar, men glæder mig til at følge udviklingen.

Følg Obama vs. McCain på iPhone

Hos JD Lasica ser jeg, at Slate har lanceret en applikation, så man kan følge de seneste opinionsmålinger mellem Obama og McCain i kampen om det amerikanske præsidentsæde:

Today Slate introduces Poll Tracker ’08, an application that delivers comprehensive up-to-the-minute data about the presidential election to your iPhone, iPhone 3G, or iPod touch. Using data from Pollster.com, the Poll Tracker ’08 delivers the latest McCain and Obama polling numbers for every state, graphs historical polling trends, and charts voting patterns in previous elections. Poll Tracker ’08 allows you to sort states by how contested they are, how fresh their poll data is, or how heavily they lean to McCain or Obama.

Helt klart noget, som mediehusene også kan overveje som mulighed, når der er andre større begivenheder.

Applikationen kan købes igennem Apples “App Store” til 99 cents.

Kan en IT-afdeling mikroblogge?

I morges da jeg ville tjekke arbejdsmailen fra mobilen, kunne jeg ikke logge ind. Jeg kunne godt se forsiden, men logge ind – nej.

Jeg prøvede senere fra min bærbare via vores web-interface til Exchange-serveren (Outlook Web Access kaldes det), men samme resultat.

Jeg stod nu med to problemer:

1) Jeg kunne (og kan) ikke logge på min arbejdsmail
2) Jeg anede ikke, hvad det skyldtes, og hvornår det ville komme til at køre igen

Jeg måtte skrive til Kim (som jo arbejder i samme hus) og spørge, om der var problemer. Han måtte så kigge på intranettet (som det kræver en særlig VPN-klient at få adgang til udefra) og kunne så fortælle mig, at der var problemer.

Men havde det ikke været nemmere, at vores IT-afdeling havde en lettilgængelig kommunikationskanal, hvor vi medarbejdere kan følge med og få besked, når der opstår problemer, og når de bliver rettet?

Navnet er blog. Mikroblog
Et godt medie kunne være en blog, men Twitter eller Jaiku synes perfekt. Begge er mikroblogmedier, hvor man har 140 tegn per besked. Tilpas til at fortælle, at der er problemer med mailsystemet.

Det rejser selvfølgelig et oplagt spørgsmål: Twitter er en åben kanal, er det smart at andre kan læse med? Hvis man ikke mener, det er det (selvom jeg nu tvivler på, at statusbeskeder er statshemmeligheder), kan man jo passende lave en blog.

I hvert fald noget, der kan tilgås udefra uden en særlig klient, som jeg ikke kan installere på min telefon. En stor del af de gange, jeg lige skal tjekke min mail hurtigt, sker det faktisk fra mobilen. Derfor ville det også være logisk, at jeg kunne få en systemstatus via mobilen – her har Twitter en særlig mobil udgave.

Jeg ved, at vores IT-direktør blogger, og tidligere har udtrykt interesse i mikroblogging, så mediet ligger ikke så fjernt :-)

Men hvad mener du? Kan en IT-afdeling mikroblogge? Bør den?

mobile-phone / https://www.pexels.com/photo/iphone-technology-iphone-6-plus-apple-17663/

Verve Wireless vil redde aviserne ved at putte dem på mobilen

Oplagstallene for papiraviser har det seneste stykke tid kun gået én vej: Ned. Et firma ved navnet Verve Wireless (der netop har hentet 3 millioner dollars – svarende til lidt over 14 millioner kroner – fra The Associated Press) vil redde avishusene ved at få dem på mobiltelefonen, skriver New York Times.

Systemet er enkelt. Avisproducenter kan oprette sider til mobiltelefoner og vælge selv at lægge lokale annoncer på eller lade Verve Wireless ligger landsdækkende annoncer på.

Verve Wireless udgiver pt. 4.000 aviser fra 140 udgivere. Kundekredsen huser blandt andet »Freedom Communications, the McClatchy Company and The New York Times Company’s Regional Media Group« og altså The Associated Press.

Håbet er, at annoncører vil betale mere for annoncer på mobilen end på nettet, men det ønske ser ikke ud til at blive opfyldt foreløbig. Ifølge eMarketer, der beskæftiger sig med forskning indenfor markedsføring, vil annoncører bruge 1,6 milliarder dollars (ca. 7,5 milliarder kroner) på mobilannoncer, mens der bruges 26 milliarder dollars (123,3 milliarder kroner), mere end 16 gange så meget, på nettet.

Aviserne skal med nu
Greg Sterling, der studerer det mobile internet for Opus Research, forklarer i artiklen, at det er vigtigt, at avishusene kommer med på det mobile internet nu:

It’s important and smart for newspapers to get out in front on the mobile phenomenon and not make the mistake they made in waiting too long to embrace the Internet.

Det er jo svært at være uenig med ham i. Heldigvis tyder mange ting jo på, at vi er forholdsvis godt med herhjemme, i hvert fald på det landsdækkende plan. Hvor godt lokalaviserne er repræsenteret på den mobile platform, har jeg umiddelbart ikke noget overblik over eller nogle tal for.

(Foto: Adrianna Calvo / Pexels)

Vi ser et skift mellem medieplatforme, ikke medieudbydere

(Bemærk: Hvis du i forvejen følger nyheder mere på nettet end i avisen og følger medieudviklingen, vil der ikke stå noget nyt i dette indlæg for dig.)

“Hvis vi bare laver en bedre avis, så kommer folk tilbage og begynder at købe aviser igen, og faldet i oplaget vil blive standset.”

Det er ud fra den slutning, at danske aviser i øjeblikket går og grubler og grubler over, hvordan de atter kan få gang i oplaget og – i sidste ende – tjene flere penge.

Den antagelse indeholder dog en fatal fejl. At man tilsyneladende tror, at det er de andre aviser (især gratisaviserne) der har snuppet læserne. Altså at de er flyttet til andre udbydere af samme form for indhold på samme platform, papiret.

Men sådan er det ikke. Folk skifter ikke fra avis til avis, men fra avis til nettet. De skifter platform, ikke udbyder. At nogle så formentlig skifter udbyder, mens de skifter platform (for eksempel fra Berlingske-aivsen til Politiken.dk) kan jo ikke udelukkes.

Indser man dette, er konklusionen klar:
Folk kommer ikke nødvendigvis tilbage, fordi vi laver bedre aviser. Det er muligt, at man kan trække gode læsertal ved at have gode historier at slå på, men det er kortvarigt.

Avisen får baghjul
Internettet er avisen langt overlegen på flere punkter, og det er folk ved at indse. Det er for eksempel muligheden for at sende links til artikler, at en artikel bliver liggende på samme adresse, at man kan komme direkte fra sin yndlingsblog til de artikler, der linkes til.

Nettet giver avisen endefuld på især to punkter: Hypertekst og hastighed.

Dette er langt fra nyt, men det er nu, det rammer bredt. De danske netaviser har oprustet så længe og er nået så langt, at de faktisk, i læsernes øjne, er fuldbyrdede konkurrenter til deres trykte kolleger. Og læserne vælger nettet, blandt andet på grund af hypertekst og hastighed:

“Jeg kan læse artiklen lige nu i denne fem minutter lange pause, og jeg kan på få sekunder sende den videre til dem, jeg tror, vil være interesserede”.

Med papiravisen skal du enten overrække artiklen fysisk eller scanne artiklen ind, hvis du vil dele den. Og det er for besværligt.

På ekstrabladet.dk har du måske opdaget en “Bookmark”-knap. Her kan folk tilføje den pågældende artikel til for eksempel Facebook og del.icio.us.

Her viser statistikken, at der i gennemsnit hver dag i måneden bliver bookmark’et cirka 100 ekstrabladet.dk-artikler på de tjenester, primært Facebook og MSN Live. Det synes jeg er ret pænt, når man tager i betragtning, at funktionen aldrig er blevet beskrevet og ikke ligger det bedste sted i artikelskabelonen.

Så folk vil altså gerne enten dele artiklerne med deres venner eller have dem gemt som favoritter, de gerne vil kunne finde tilbage til.

Og på nettet er det nemt. Det kan gøres med få klik.

Samtidig er det også nemmere for journalister at binde en bestemt artikel sammen med ældre/samtidige artikler om samme emne, så læseren får et bedre overblik. På papir er man nødt til at referere tidligere artikler, som for eksempel “Som X skrev i sidste uge…”. På nettet er der kun et klik mellem de nuværende og den artiklen fra sidste uge.

På grund af alt det ovenstående og mange andre grunde, er netartikler mere indbydende og nemmere at have med at gøre end avisartikler. Og derfor fravælger folk papiravisen til fordel for netavisen.

Og derfor må man spørge sig selv, om folk overhovedet vil, eller kan, vende tilbage til avisen, når de har lavet skiftet til nettet. Jeg tvivler.

Nomineringerne til Mediernes Internetpris er klar

Juryen til Mediernet Internetpris har nu været igennem de mange indstillinger og er kommet frem til nomineringerne. De er:

Producent Produktion
Bedste distribution Overskrift.dk BlogSynergi
Marc de Oliveira, Bo Koch-Christensen & Bossy Bo Podhead.dk
TV2 Net Breaking News på mobilen
Bedste mashup Boliga Boliga.dk
Thorvald Stigsen Momondo
Ekstra Bladet (nationen!) Brand-kort
Bedste sociale tjeneste Arto.dk Arto.dk
Netdoktor Media Netdoktor Babyklup
Slankedoktor.dk Slankedoktor.dk
Bedste web-tv Mediaprovider Gear-TV
Karsten Engmann Jensen, Børsen Digitale Medier Børsen TV
www.forsvarskanalen.dk Forsvarskanalen
Bedste netunderholdning Jesper Carstensen, Ole Christensen, Swush.com Drømmeholdet
www.gosupermodel.com www.gosupermodel.com
DR.dk Yallahrup Færgeby
Bedste brugerinddragelse BackpackerPlanet.dk BackpackerPlanet.dk
Mikael Kamber, Syddanske Medier/JydskeVestkysten jv.dk
TV2 Net og TV2 Nyhederne 1234
Bedste netjournalistik DR.dk DRs dækning af Folketingsvalg 2007
Jesper Berg Gentoftesagen
Politiken.dk Kampen om Ungdomshuset
Bedste mediesamspil DR X-Faktor
TV2 Net og TV2 Sporten tour.tv2.dk
Anders And & Co + Andeby.dk Stålanden-tema

Priserne overrækkes 12. juni.

Dagens overdrevne overskrift: Afløseren for Facebook er klar

I noget, der ligner et rekordforsøg i at stramme overskrifter skriver journalisten.dk, at afløseren for Facebook er klar.

Say what?

Say what?

Facebook har noget nær kritisk masse, også her i Danmark (hvilket MySpace ikke fik, derfor forlod mange det igen), og derfor virker det mærkeligt at udråbe en afløser.

I artiklen citerer man Lisbeth Klastrup fra ITU, som jeg har den største respekt for – derfor undrede jeg mig over, at hun udråber en afløser for Facebook. Det gør hun nu heller ikke:

I dag klikker brugerne sig måske ind på både Facebook.com, Linkedin.com og Myspace for at opdatere deres profil. Fremover vil det sandsynligvis kun være nødvendigt at gå ind et enkelt sted for at sende og modtage informationer om sit netværk.

Skal vi blive enige om, at der er langt fra “afløseren for Facebook er klar” til “fremover vil det sandsynligvis kun være nødvendigt…”?

“Afløseren”, som artiklen handler om, er Googles Open Social, som er et fedt initiativ, som journalisten.dk skal have ros for at skrive om. Men nyt er det ikke. Googles blogindlæg, hvor man annoncerer Open Social er fra november 2007, altså for syv måneder siden. Derfor virker det mærkeligt at skrive, at afløseren “er klar”.

Seneste nyt er, at AOL som de seneste er gået med i samarbejdet (for noget tid siden gik Yahoo! med), men der bør stilles store spørgsmålstegn ved, om dette retfærdiggør begrebet “afløser”.

Jeg synes, det er ærgerligt, at Journalisten.dk i stedet for at skrive en grundig artikel om OpenSocial forsøger at sælge OpenSocial som en afløser for en megapopulær tjeneste.

De sociale netværk flytter, og vi er flyttemændene

Det især geniale ved OpenSocial er, at man kan trække data ud på mange sider – det sker ved hjælp af Google Friend Connect, som desværre ikke er i luften endnu, men som du kan læse mere om hos TechCrunch.

Det vil for eksempel sige, at folk kan relatere til hinanden og bruge deres personlige informationer etc. etc. på denne blog. Men her er Facebook også godt med. Facebook Connect, som heller ikke er gået i luften nu, er bestemt værd at holde øje med.

Men måske er det bare svært at få folk til at klikke ind på en artikel, der handler om, at de sociale netværk flytter ud på mange forskellige sider ved hjælp af API’er. Så er det trods alt nemmere at sige, at “her er noget, der afløser det, som i alle sammen bruger nu”.

Foto: AJU_photography / Flickr Creative Commons

Debat: Hvordan kan medierne bruge Twitter?

Kim Elmose har skrevet et godt blogindlæg om, at Politiken nu vil i gang med at bruge Twitter. Det sker på twitter.com/politiken.

Kims indlæg er rigtig godt timet med en artikel hos eJour, der handler om, at journalister skal til at bruge Twitter, som mere eller mindre er en sammenskrivning af, hvad der allerede har været skrevet om Twitter som journalistisk redskab.

Kim lægger op til en interessant snak: Hvordan skal vi som medier bruge Twitter? Kim nævner tjenesten Twitterfeed (hvor du kan trække RSS-feeds ind på Twitter, akkurat som du kan på mikroblogtjenesten Jaiku), men som Kim også selv skriver, så er det næppe en holdbar løsning.

Vi beder om hjælp
Hos os ved vi endnu ikke helt, hvordan vi skal få placeret Twitter for at få det brugt rigtigt, så vi har gjort det, at vi beder om forslag. Det har resulteret i to forslag fra Morten Just og Christian Bogh.

Som jeg også har skrevet i en kommentar til Kims indlæg, så er jeg mere tilhænger af en multi-kanal approach, hvor vi har forskellige kanaler, for eksempel en til Ekstra Bladet generelt (twitter.com/ekstrabladet) og en til vores breaking news (twitter.com/ebbreaking).

Men lad os tage snakken. Hvordan kan medie bruge Twitter på den bedste måde, så det ikke bare bliver endnu en kanal, hvor vi serverer det samme indhold som på hjemmesiden?

600.000 kroner til billeder og video på journalisten.dk

Fagbladet Journalistens onlinearm, journalisten.dk, får intet mindre end 600.000 kroner til at indbygge video og foto, skriver Journalisten.dk selv.

Hjemmesiden skal nemlig ikke kun henvende sig til ordjonglørerne, men også videojournalsiter, fotografer, grafikere og andre som formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård forklarede.

Uden at være mere inde i sagen, end at jeg har læst artiklen, så synes jeg, det lyder rigtig fornuftigt.

Selvom jeg oprindeligt er en af “ordjonglørerne”, så bliver det spændende at se, hvad holdet bag kan tilføre Journalisten.dk – især indenfor et marked som onlinevideo, som er noget, alle snakker om, men som få har succes med.