Wikipedia viser sig – igen – som nyhedsformidler

I april 2007, lige da massakren på Virginia havde fundet sted, viste min gode ven Jeppe Kabell mig Wikipedia-artiklen om massakren, som var intet mindre end en komplet indgang til den tragiske begivenhed og sågar havde en imponerende tidslinje over hele forløbet.

Indholdet var, selvfølgelig, skabt af Wikipedia-brugere og viste Wikipedia fra en helt anden side end det leksikon, som vi kender det. Wikipedia var pludselig blevet til en nyhedstjeneste og et rigtig godt sted for journalister at starte til baggrundsresearchen.

Nu er det så sket igen. Denne gang i forbindelse med angrebene i Mumbai, som Dan Gillmor beretter:

Take a look at today’s Wikipedia entry on today’s Mumbai terrorist attacks — a comprehensive and valuable addition to the breaking news we’re getting from TV and other sources. There are two fundamental elements to note: the rapid updating and the long list of links at the bottom.

Og igen er det imponerende det, der bliver skabt her.

Der er en oversigt over de forskellige angreb — hvor, hvornår og hvilken form for angreb, der var tale om. Også her er der tidslinjer for angrebene, som gør det overskueligt at følge med i, hvad der egentlig er sket.

Ganske rigtigt kan vi, som Gillmor også skriver, ikke tillade os at stole blindt på Wikipedia, da det er muligt for tumpede personligheder at skrive løgne, som ikke er nået at blive fjernet inden vores besøg på Wikipedia, men ikke desto mindre er det her altså imponerende. Ganske enkelt imponerende.

Jeg kan hurtigt få et meget bedre overblik over Mumbai-episoderne ved at besøge Wikipedia, som er 100% brugergenereret, end ved at besøge et mediesite eller åbne en avis. Tænk over det.

Opdatering @ 20:55:

Kim Elmose har også et indlæg hvor han viser, hvordan Mumbai-episoderne kan følges via Twitter — hvor han linker til et indlæg af Amy Gahran, der tidligere har skrevet om, hvordan man kan følge angrebene i Mumbai via de sociale medier.

Opdatering @ 21:03:
Jeg ved ikke, hvordan jeg kunne glemme at nævne det, men det er også muligt at følge Mumbai-artiklen på Wikipedia via RSS ved at bruge denne URL.

Jeg har tidligere beskrevet, hvordan du får RSS ud af MediaWiki, som også Wikipedia kører på.

Online leksikon om Helsingør – ja, hvorfor ikke?

Stefan Bøgh-Andersen fra den danske blogsøgemaskine Overskrift.dk har skrevet et blogindlæg om Helsingør Leksikon:

Projektet er et samarbejde mellem Helsingør Kommunes Museer, Helsingør Kommunes Biblioteker og altså brugerne selv. Indtil videre er der skrevet 536 artikler om alt fra familer, bygninger, fortidsminder, gade og veje etc.

Helsingør Leksikon er, som titlen afslører, et leksikon om Helsingør. “Hvad er der så spændende ved det?” spørger du måske.

Jo, leksikonet er nemlig en wiki, hvilket vil sige, at det er muligt for andre at redigere artikler og tilføje nye. Som Stefan også skriver, er der sågar lavet et Google Maps-kort over skulpturer.

Spændende, spændende. Som historieinteresseret (jeg har tidligere blandt andet lavet et historisk kort over Nykøbing F, hvor jeg kommer fra — og har også gået med tanker i retning af en wiki for Falster, med alskens informationer, alt lige fra historiske fund til butikkernes åbningstider.

Så det er godt at se, at de har taget springet i Helsingør. Jeg ønsker dem det bedste held og lykke — og siger tak til Stefan fra Overskrift.dk for tippet.

Fungerer brugerblogs ikke for de store mediehuse?

Min gode ven, og tidligere kollega, Kim Elmose (som er blogredaktør på Politiken), har skrevet et rigtig interessant indlæg om, hvorvidt læserblogs har værdi for de store medier.

Jeg synes, at erfaringen er, at det fungerer bedst på nichemedier – fx. Ingeniøren og Computerworld – samt lokale medier, mens – sorry Nationen og Avisen.dk – at det fungerer knap så godt – hvad angår kvalitet på større landsdækkende medier.

Mange onlineredaktører og -personer hos de store medier er af den opfattelse, at indholdet skal samles hos dem. Kim mener det stik modsatte:

Skulle vi gå i gang nu, ville det være svært at pege på årsagen til at folk skulle rykke en blog over til os. Hvor skulle vi diffentiere os fra de mange tilbud, der er – Blogger, WordPress.com + de ovenfor nævnte ved at åbne op for alle til at oprette en blog?

Det er meget rigtigt. Kim nævner også Politikens trackback-service (som bliver leveret af blogsøgemaskinen Twingly), som betyder, at hvis man fra sin blog linker til en artikel på Politikens netavis, og ens blog er sat op til at pinge Twingly, så linker politiken.dk-artiklen automatisk tilbage.

En genial måde at kommentere på artikler, og hvis et blogindlæg er over stregen, er det bare at slette det trackback-link. Det bliver også lettere at være mediet, da man ikke skal bekymre sig om at moderere blogindlæg, kommentarer, etc.

Vi har en lignende service sammen med den danske blogsøgemaskine, Overskrift.dk, som mig bekendt indekserer flere danske blogs end Twingly. Vi har dog endnu ikke fået implementeret featuren ordentligt (hvilket er vores egen fejl), men det er noget, vi stadig kigger på. Lige nu er der andre større ting, der lige skal i luften først ;-)

Det kræver tid og kræfter

Det vil måske overraske nogen (da jeg arbejder på et stort medie, som har et blogunivers), men jeg er faktisk enig med Kim langt hen ad vejen.

For erfaringerne viser nemlig, at det er svært at få blogmediet til at fungere på et medie, der dækker hele landet og en masse emner. Som Kim også skriver, så fungerer det bedre på lokal- og nichemedier.

Det tror jeg skyldes, at folk har et overordnet emne eller område, de holder sig indenfor. På de store medier beder vi indirekte læserne tage stilling til store ting, som de ikke nødvendigvis har forudsætningerne til at kunne kommentere på. Hvad enten det er amerikansk politik, integrationspolitik eller noget helt tredje.

Jeg siger dog ikke, at det ikke kan fungere på store medier. Men der skal afsættes nogle ressourcer, som kan luge ud og sørge for, at der ikke ligger noget indhold, der er mudderkastning, injurierende eller ligefrem ulovligt. Og den slags indhold vil opstå, og derfor er det vigtigt at have kræfterne til at kunne adressere det.

Vi har for nyligt, i torsdags, givet forsiden på vores blogunivers en overhaling – af den simple årsag, at for meget dårligt produceret indhold fra vores bloggere lå og fyldte op i listerne og skræmte andre, og potentielle nye, brugere og bloggere væk.

Så noget gør vi. Og det er også nødvendigt. Det, vi kan tilbyde vores brugere, i forhold til andre blogcommunities, er en stor potentiel læserskare, og at de kan få deres blogindlæg linket til og/eller repræsenteret på ekstrabladet.dk. Men er der for meget dårligt indhold, som skræmmer de gode bloggere væk, som ikke har lyst til at diskutere personfølsomme emner i offentligheden, så er vi nået ingen steder.

Samtidig skal vi, selvfølgelig, også holde øje med alle de gode blogs derude, som ikke er hos os selv. Det er alle mediers pligt i det nye omstrukturerede marked, som blogs og mikroblogtjenester som Twitter og Jaiku har været med til at skabe.

Er blogmediet taget som gidsel?

For nogle år siden havde jeg kæmpe tiltro til blogmediet, og det har jeg egentlig også stadig, men jeg føler lidt, at det er blevet taget gidsel af nogle mennesker, der føler at de har en ytringspligt, også selvom deres holdninger er komplet ubegrundede og nogle gange direkte forkerte.

Heldigvis er der stadig også en masse gode blogs derude, både på de andre bloguniverser, på folks egne hjemmesider og gudskelov også hos os selv. Og det gælder om at fremhæve de gode bloggere og facilitere dem, så “de andre” bloggere forstår, at det betaler sig at tage det seriøst og gå op i andet end at diskutere i børnehaven.

Og jeg elsker stadig blogmediet, især på grund af dets samtalenatur, som, når det lykkedes, skaber en synergi, som går både bloggere, læsere og kommentatorer klogere og bringer dem tættere sammen – og det er det, det hele handler om i sidste ende.

Men måske er nu et meget godt tidspunkt at gøre status i blogland?

Drøje hug til Berlingskes dinby.dk

I et blogindlæg hos MediaWatch retter Mads Kristensen en skarp kritik mod Berlingskes lokalsatsning.

Dinby.dk, som stedet hedder, får især kritik forlanceringen:

Udfordringerne er mange: Ganske lidt og meget sporadisk indhold rundt omkring. Indhold der er placeret forkert (forklar mig lige, hvorfor en daginstitutionsproblematik i Struer kvalificerer som en lokalnyhed i Herning?). Et uoverskueligt brugerinterface. Intet tegn på brugeraktivitet. Ingen ekstern synlighed. For bare at nævne nogen.

Jeg vil, uden at have kigget indgående på dinby.dk, erklære mig delvist enig i Mads’ argumenter.

Satsningen handler formentlig om, at Berlingske nu vil konkurrere med lokalmedierne på det brugergenererede indhold (rigtigt set – brugergenereret indhold fungerer som tommelfinger bedst på lokal- eller nichesites), men nu skal der til at ske noget, hvis det ikke skal visne hen.

Men læs Mads’ indlæg og tjek derefter dinby.dk og se, hvad du synes.

Systemfejl: Journalisten i offensiv borgerjournalistik-satsning

Ifølge Computerworld har Journalisten.dk problemer med sikkerheden.

Det betyder, at tilfældige, der surfer forbi siden, får administratorrettigheder til at skrive og redigere historier.

I det muntre hjørne finder jeg det ironisk, at det sker for netop Journalisten, hvis redaktør, Jakob Elkjær, tidligere har været ude med riven overfor borgerjournalistik og brugerinddragelse.

For her må da være tale om totalbrugerinddragelse ;-)

YouTube lancerer nyhedskanal

Spændende. YouTube lancerer en nyhedskanal, læser jeg på Journalisten.dk (tak til Jens Jørgen Madsen for tip på mail) – YouTube har også et blogindlæg om det:

The new media revolution has been changing the media landscape for several years now, and we’ve had a front row seat to the action here at YouTube. People around the world have been using YouTube to report on the events and issues affecting their lives, shedding light on stories that might otherwise not be told and offering new perspectives on events covered by the traditional media.

Den nye kanal hedder “Reporter”, og alle kan blive reportere. Du skal blot ændre din YouTube-profil til “reporter”:

If any of this sounds like you, simply go to the Channel Info page within My Account, click “Change channel type” and select “Reporter” from the pull-down menu. Soon, we’ll start surfacing Reporter channels on their very own browse page under the Channels tab, so it will be much easier to find news content on YouTube.

Jeg tror måske, at jeg vil oprette en ny “reporterprofil” på YouTube, da jeg simpelthen uploader for mange klip, som ingen værdi vil have for YouTube som nyhedsformidler :-)

Skal konkurrere med CNN
Det bliver interessant at følge YouTube Reporter, der uden tvivl er en konkurrent til CNN’s iReport, som både Kim og jeg har skrevet om tidligere.

Jeg har umiddelbart ikke noget indtryk af, hvordan det går med iReport, men har ikke hørt det omtalt nogle steder som en dundrende succes. Så det bliver spændende at se, om YouTube kan få det til at hænge sammen med brugergenereret nyhedsformidling.

Hvis der er nogen, der kan, så må det da være YouTube.

Opdatering:

Præsenterer: Det borgerjournalistiske manifest

Udviklingen går stærkt indenfor de nye medier i øjeblikket, og især indenfor brugergenereret indhold og borgerjournalistik er der sket store ting bare indenfor de seneste seks måneder.

Men hvor der ikke mangler forandringer, mangler der til gengæld en hel central definition af, hvad borgerjournalistik rent faktisk er. Derfor præsenterer vi (mig + Kim Elmose, Kenneth Ley Milling, Mads Kristensen og Lisbeth K. Larsen) nu det borgerjournalistiske manifest.

Manifestet opstod oprindelig som idé efter et møde, Mads indkaldte til, og som blev afholdt den 9. januar 2008.

Her snakkede vi frem og tilbage, og en klar konklusion var efter mødet var, at der netop mangler en præcis definition af, hvad borgerjournalistik er. Er det for eksempel nok at stille borgerne spørgsmål (fx gennem spørgeskemaer) eller skal de aktivt bidrage med indhold?

Du kan læse hele manifestet nedenfor, men inden du gør det, vil jeg lige præsentere dem, der sammen med mig står bag det.

Kim Elmose er i skrivende stund blogredaktør på Politiken, efter at have været netchef på Ingeniøren. Kim blogger fast på Mediehack og er makker med Kenneth og jeg på Online Minds.

Kenneth Ley Milling er webredaktør hos Update (tidligere Center for Journalistik og Efteruddannelse). Han blogger blandt andet på Kenley, Journalist 2.0 og Mobiljournalistik.dk og er også med i Online Minds med Kim og jeg.

Mads Kristensen, som lever på VadNu.com, arbejder som konsulent med nye medier. Mads blogger også på Journalisten.dk og på Mediawatch.dk.

Lisbeth K Larsen er friskuddannet journalist fra RUC, hvor hun skrev speciale i brugergenereret indhold med udgangspunkt i Ekstra Bladets nationen!.

Og så til manifestet:

* * * * * *

Det borgerjournalistiske manifest

Indledning
Et spøgelse går gennem redaktionsgangene – borgerjournalistikkens spøgelse. Mange kræfter i det gamle mediebillede har sluttet sig sammen til en klapjagt på dette spøgelse, mens andre søger at integrere det under andre former.

I det danske mediebillede mangler der en klar definition af begrebet ‘borgerjournalistik’.

I den ene lejr ser man borgerjournalistik som en oplagt mulighed for at lade borgerne komme til orde ved at gøre dem til deltagere i produktionen af medieindhold frem for passive forbrugere. I den anden lejr ser man borgerjournalistik som en mulighed for at bedrive undersøgelser og målrettet markedsføring.

Med denne tekst søger vi at bringe klarhed omkring, hvad det præcist indebærer at være et borgerjournalistisk medie med borgere som journalister.

De 11 teser

  1. Et borgerjournalistisk medie lytter lige så meget, som det spørger.
  2. Et borgerjournalistisk medie sætter den lokale dagsorden, fordi det tager udgangspunkt i borgerne selv.
  3. Et borgerjournalistisk medie definerer væsentlighed ud fra nærhed til borgernes liv og dagligdag.
  4. Et borgerjournalistisk medie er mere end spørgsmål og afstemninger.
  5. Et borgerjournalistisk medie er afhængig af artikler og indhold leveret af borgerne.
  6. Et borgerjournalistisk medie lader borgerne skildre begivenhederne, som de ser dem, men tilstræber sig objektivitet.
  7. Et borgerjournalistisk medie giver tilbage til det samfund, det er udsprunget af.
  8. Et borgerjournalistisk medie kan både være baseret på geografi og/eller emner/kategorier.
  9. Et borgerjournalistisk medie kan ikke forceres til at opstå, det skal opstå med udgangspunkt i deltagerne.
  10. Et borgerjournalistisk medie har plads til niche-journalistik
  11. Et borgerjournalistisk medie bekender sig til de klassiske journalistiske idealer med tilstræbt objektiv dækning af et emne, hvor alle parter søges hørt – og de journalistiske produkter ikke alle er subjektive indlæg i samfundsdebatten.

Underskrivere
Kim Elmose | Kenneth Ley Milling | Mads Kristensen | Lars K Jensen | Lisbeth K Larsen

* * * * * *

Du kan også læse manifestet her. Læs også Mads’ indlæg om manifestet på hans blog på Journalisten.dk.

Skulle vi ikke snart aflive brugeren? Og hvad skal han/hun så hedde?

Sjældent er der blevet snakket så meget om brugergenereret indhold, som der gør i øjeblikket.

Dels på grund af en leder i Journalisten, som har startet en debat, men også fordi store spillere som Ekstra Bladet (hvor jeg sidder) og TV2 er godt i gang med dette felt. Mads Kristensen har et blogindlæg om hypen.

Dette blogindlæg skal ikke handle om denne debat. Men om ordet. Ordet “brugergenereret”. Som i “brugergenereret indhold”. Det er jo totalt tvetydigt.

For hvordan kan en, der “genererer indhold”, altså bidrager, være en “bruger”?

Jeg bruger, ergo er jeg en bruger – jeg bidrager, ergo er jeg ?
En bruger er en, der “tager imod” og konsumerer en vare, som for eksempel en avis, hvad enten den er trykt på papir eller eksisterer på computerskærmen. Men i det sekund, der kan kommenteres eller vedkommende kan bidrage med indhold, hvad enten det er video, billeder eller sågar viden på tekst per e-mail, så ophører personen vel med at være en bruger? Det samme gælder, hvis vedkommende lægger video på YouTube eller billeder på Flickr, som medierne så senere bruger.

Tilbage i efteråret 2006, da vores multimediehold på Journalisthøjskolen havde fulgt AGF i en uge og produceret AGFokus-sitet (som vist er nede nu), var vi på besøg hos 3F, som siden præmierede vores arbejde med deres multimediepris.

Her holdt jeg et oplæg omkring teknikken bag AGFokus (WordPress + Flickr + YouTube og masser af kærlighed til open source), hvor jeg proklamerede, at brugeren er død. Det havde den sådan set været i et stykke tid allerede dengang. Det mener jeg stadig. For folk nøjes ikke med at “bruge” længere.

Alligevel hører vi det igen og igen: “Brugergenereret” indhold. Vi skal have “brugere”, så er alting godt. “Brugere” makes the world go around.

Men de er jo netop ikke brugere, det er hele pointen. De er bidragsydere. Folk, som medierne ikke kan klare sig uden. Ja. Let’s face it.

Men hvad er de så, hvis de ikke er brugere? I “Creative Man” fra 2004 bruger Instituttet for Fremtidsforskning begrebet “prosument”. Ordet er en sammentrækning af “producent” og “konsument”. Det beskriver jo ret godt, hvad vores gamle brugere er blevet til, men ordet vinder næppe indpas. Det samme gælder for “produser”, det får vi heller aldrig nogen til at sige.

Question: Så hvad skal vi kalde vores nye legekammerater?

Godt møde om borgerjournalistik

Som Kim Elmose også har skrevet, havde Mads Kristensen inviteret til møde om borgerjournalistik i dag.

Til mødet havde Mads forberedt tre spørgsmål:

  1. Definitionen: Hvad er borgerjournalistik? Er det en ny genre, som har sine helt egne præmisser? Eller er det i virkeligheden et andet udtryk for brugergenereret indhold?
  2. Forandring: Hvad betyder det for medierne? Betyder det noget for den måde, medier bør arbejde på?
  3. Nye muligheder: Når vi får en demokratisering af journalistikken, hvilke muligheder giver det for, at nye medier kan opstå?

Mere uddybende om punkterne sagde Mads:

Definition
TV2’s 1234 viser, at der er brug for en definition. Ekstra Bladets nationen! har slået på tromme for, at folk nu kan komme til tale. Er det borgerjournalistisk, eller er det brugergeneret indhold?

Forandring
Michael Kamber har relanceret JydskeVestkysten på baggrund af hyperlokalt indhold. Problem: Man sagde, at journalisterne nu kunne koncentrere sig om ”det rigtige indhold”, og lade borgere om hundeshows og så videre. Tillidsmanden var ude at bakke ham op og sagde, at der skulle være et klart skel mellem brugergeneret indhold og det professionelle indhold.

France24 har lavet noget, der hedder ”Observers” [som Kenneth Ley Milling tidligere har blogget om her], hvor man beder folk fra rundt om på kloden om at sende indhold ind. Herefter er der en journalistisk bedømmelse af, om det er godt nok. Det virker ikke til, at de har så mange endnu, men det ser ud til at være af høj kvalitet.

Nye muligheder
OhMyNews. Kæmpeting og demokratisering af nyhederne i Sydkorea. En fra OhMyNews fortalte, at en stor del af det indhold, der kommer igennem er skrevet af folk, de selv har ansat. Pointen var, at man i Sydkorea kunne skabe et alternativ til de regeringsstyrede medier. Det handlede det mest om.

Aarhusvest.dk: Folk er blevet “uddannede” som borgerjournalister. Aarhusvest.dk er et godt eksempel på et nyt medie. 6753.dk fra et udkantsområde af Varde er et andet godt eksempel. Det er en WordPress-blog med en masse links, og det er blevet til et sted for information om en masse lokalt.

Det store emne: Definitionen
Umiddelbart udpegede Mads det tredje punkt, “nye muligheder”, som det han så som det mest interessante, hvor der muligvis kunne være den bedste diskussion.

Snakken kom dog hurtigt til at handle om punkt et, nemlig definitionen af borgerjournalistik. For hvad er borgerjournalistik egentligt? Er det, når læserne leverer indhold, som journalister redigerer og lægger på? Eller er det, når indlægget bliver lagt direkte på uden redigering? Eller ligger borgerjournalistik tæt op ad “public journalism”, hvor man som journalist tager samfundsanliggender op og er en del af løsningen i samarbejde med læserne?

Snakken gik livligt frem og tilbage, da alle synspunkter var repræsenterede, og det var faktisk en rigtig god snak, hvor folk argumenterede deres pointer. Personligt mener jeg, at begrebet “borgerjournalistik” dækker over, når borgere leverer indhold, hvad enten det til et af de etablerede medier eller deres eget (lokal)medie, så kunne jeg dog sagtens se det fra de andres synspunkt.

Der var også en debat om, hvorvidt det handler om, at nogle journalister fra de etablerede eller vil følge med, eller har opgivet at følge med i de nye onlinemedier.

Hvorfor er danske medier så konservative? Journalister skal kunne sælge idéen
Jeg stillede spørgsmålet om, hvorfor de danske medier er så konservative. Jeg brugte som eksempel, at der utallige gange har været folk fra det store udland i Danmark og fortælle om, hvordan borgerjournalistik og brugergenereret indhold virker, og alligevel sidder vi her med hænderne i skødet og prøver at redefinere begreberne, så de passer til os, i stedet for at lade dem tilpasse os.

Til det kom Morten Nielsen, konsulent hos Medie & Marked med en interessant pointe: Han mener, at journalister i højere grad bør blive bedre til at sælge gode idéer opad i virksomheden.

Det betyder blandt andet, at de skal blive bedre til at klæde de gode idéer på og indtænke strategi og budget, og det er jeg faktisk enig med ham i. For faktum er, at det er journalisterne, der oftest sidder og lytter, når folk som for eksempel Rob Curley er i landet. Og derefter oplever journalisterne det, at idéen så ikke når længere i virksomheden.

Her kunne det jo være fantastisk med et værktøj eller noget andet, der kan hjælpe journalisterne med at “sælge” idéen til chefen.

Vi snakkede også om priser for at starte et medie, og her pointerede jeg, at det faktisk ikke behøver koste en herregård, at få et netmedie op at stå. Der findes udmærkede publiceringsplatforme, som er open source og måske endda gratis som for eksempel WordPress (dansk), som er “state of the art” blogging software, og den formentlig mest udbredte af sin slags.

Derudover er Googles forskellige værktøjer gratis, blandt andet deres forskellige API’er, som gør det muligt at “leje” sig ind på forskellige Google-applikationer, som eksempelvis Google Maps.

Alle disser værtøjer ligger på nettet og venter, og det er lettere end nogensinde, at få sat dem op. Dog blev der også påpeget, at det der koster er at få en ordentlig drift og at få skræddersyet open source-softwaren [Wikipedia: EN | DA), så den passer til ens behov.

Citater fra mødet
Da mødet og snakken for alvor kom i gang, fravalgte jeg notaterne, i stedet har jeg samlet nogle citater fra mødet, sagt af de andre deltagere, som du kan læse herunder, indtil Mads får lagt en post om mødet ud, det går jeg ud fra han gør på Vadnu.com.

“Det virker som om, medierne har misforstået det, og ser det som “public journalism”, hvor man tager samfundsproblemer op og er en del af løsningen.”

“Journalistik og borgere er utopi. Du vil jo heller ikke overlade din bil til en borgermekaniker.”

“Min nabos anmeldelse af en koncert kan være lige så god som en journalists anmeldelse.”

“Eksempel fra TV2 Øst: En kaptajn fra Nakskov, der skrev en kommentar til en historie om nye love mod pirater. Næste dag var kaptajnens mening om den nye lov med i TV-programmet som en tophistorie.”

“Jeg tror, at de store medier lidt er ligesom Mærsks supertankere, der skal ned i fart, før de kan sadle om.”

“Jeg tror på, det er kommet for at blive. Det tager bare noget tid, inden journalister forstår det her.”

“Journalister skal spørge sig selv: Føler jeg mig som en, der er del af den fjerde statsmagt, eller er jeg en, der er med til at filtrere og skabe overblik.”

  • Drivkraft 1: Affekt, for eksempel at man er gal over noget.
  • Drivkraft 2: Den sociale bekræftelse, jeg vil være blandt ligesindede.
  • Drivkraft 3: For at fremme karrieren.
  • Drivkraft 4: Hvorfor betaler vi dem ikke?

“Der er en underskov af onlinemennesker, der skal overbevise avisen om, at det er noget, der skal satses på. Hvorfor sætter man ikke nettet længere op og giver dem nogle penge? Det er jo langt billigere at lave noget på nettet.”

FDIM: Skal det komme fra medierne?
Direktør for FDIM, Jon Lund, rejste til slut spørgsmålet, om brugerinddragelse/borgerjournalistisk i det hele taget skal komme fra medierne.

Og det er faktisk et godt spørgsmål, synes jeg. Personligt mener jeg, at vi er ved at finde ud af, at medierne ikke kan finde ud af det. Men det er et vigtigt spørgsmål.

Opdatering:
Mads har nu skrevet et referat/blogindlæg om mødet på vadnu.com.