Dansk Sprognævn udnævner “brugergenereret” til nyt ord 2008

Hvis du allerede interesserer dig for det, eller følger blogs og/eller nyhedssider, der gør, så har du formentlig set det, men Sprognævnet har udnævnt en række nye ord for 2008:

Også i 2008 har vi lavet denne liste over nye ord før året rinder ud. Listen rummer ord som har været meget brugt i året der gik, og som er – eller opleves som – nye. Det er ord som har været væsentlige i kultur, samfund og politik og i det helt almindelige liv, og som sådan afspejler årets gang. Ordene er ikke alle skabt eller dannet i 2008, men er i særlig grad brugt i 2008.

Især ordet “brugergenereret” springer i øjnene på mig. Det forklares på følgende måde:

brugergenereret (2000): ’som er lavet af brugere’, ofte om noget som normalt ikke fremstilles af brugere

En præcis beskrivelse, som kun kan bekræfte, at begrebet brugergenereret indhold for alvor har bidt sig fast. Se hele listen over nye ord.

Wikipedia viser sig – igen – som nyhedsformidler

I april 2007, lige da massakren på Virginia havde fundet sted, viste min gode ven Jeppe Kabell mig Wikipedia-artiklen om massakren, som var intet mindre end en komplet indgang til den tragiske begivenhed og sågar havde en imponerende tidslinje over hele forløbet.

Indholdet var, selvfølgelig, skabt af Wikipedia-brugere og viste Wikipedia fra en helt anden side end det leksikon, som vi kender det. Wikipedia var pludselig blevet til en nyhedstjeneste og et rigtig godt sted for journalister at starte til baggrundsresearchen.

Nu er det så sket igen. Denne gang i forbindelse med angrebene i Mumbai, som Dan Gillmor beretter:

Take a look at today’s Wikipedia entry on today’s Mumbai terrorist attacks — a comprehensive and valuable addition to the breaking news we’re getting from TV and other sources. There are two fundamental elements to note: the rapid updating and the long list of links at the bottom.

Og igen er det imponerende det, der bliver skabt her.

Der er en oversigt over de forskellige angreb — hvor, hvornår og hvilken form for angreb, der var tale om. Også her er der tidslinjer for angrebene, som gør det overskueligt at følge med i, hvad der egentlig er sket.

Ganske rigtigt kan vi, som Gillmor også skriver, ikke tillade os at stole blindt på Wikipedia, da det er muligt for tumpede personligheder at skrive løgne, som ikke er nået at blive fjernet inden vores besøg på Wikipedia, men ikke desto mindre er det her altså imponerende. Ganske enkelt imponerende.

Jeg kan hurtigt få et meget bedre overblik over Mumbai-episoderne ved at besøge Wikipedia, som er 100% brugergenereret, end ved at besøge et mediesite eller åbne en avis. Tænk over det.

Opdatering @ 20:55:

Kim Elmose har også et indlæg hvor han viser, hvordan Mumbai-episoderne kan følges via Twitter — hvor han linker til et indlæg af Amy Gahran, der tidligere har skrevet om, hvordan man kan følge angrebene i Mumbai via de sociale medier.

Opdatering @ 21:03:
Jeg ved ikke, hvordan jeg kunne glemme at nævne det, men det er også muligt at følge Mumbai-artiklen på Wikipedia via RSS ved at bruge denne URL.

Jeg har tidligere beskrevet, hvordan du får RSS ud af MediaWiki, som også Wikipedia kører på.

Online leksikon om Helsingør – ja, hvorfor ikke?

Stefan Bøgh-Andersen fra den danske blogsøgemaskine Overskrift.dk har skrevet et blogindlæg om Helsingør Leksikon:

Projektet er et samarbejde mellem Helsingør Kommunes Museer, Helsingør Kommunes Biblioteker og altså brugerne selv. Indtil videre er der skrevet 536 artikler om alt fra familer, bygninger, fortidsminder, gade og veje etc.

Helsingør Leksikon er, som titlen afslører, et leksikon om Helsingør. “Hvad er der så spændende ved det?” spørger du måske.

Jo, leksikonet er nemlig en wiki, hvilket vil sige, at det er muligt for andre at redigere artikler og tilføje nye. Som Stefan også skriver, er der sågar lavet et Google Maps-kort over skulpturer.

Spændende, spændende. Som historieinteresseret (jeg har tidligere blandt andet lavet et historisk kort over Nykøbing F, hvor jeg kommer fra — og har også gået med tanker i retning af en wiki for Falster, med alskens informationer, alt lige fra historiske fund til butikkernes åbningstider.

Så det er godt at se, at de har taget springet i Helsingør. Jeg ønsker dem det bedste held og lykke — og siger tak til Stefan fra Overskrift.dk for tippet.

Fungerer brugerblogs ikke for de store mediehuse?

Min gode ven, og tidligere kollega, Kim Elmose (som er blogredaktør på Politiken), har skrevet et rigtig interessant indlæg om, hvorvidt læserblogs har værdi for de store medier.

Jeg synes, at erfaringen er, at det fungerer bedst på nichemedier – fx. Ingeniøren og Computerworld – samt lokale medier, mens – sorry Nationen og Avisen.dk – at det fungerer knap så godt – hvad angår kvalitet på større landsdækkende medier.

Mange onlineredaktører og -personer hos de store medier er af den opfattelse, at indholdet skal samles hos dem. Kim mener det stik modsatte:

Skulle vi gå i gang nu, ville det være svært at pege på årsagen til at folk skulle rykke en blog over til os. Hvor skulle vi diffentiere os fra de mange tilbud, der er – Blogger, WordPress.com + de ovenfor nævnte ved at åbne op for alle til at oprette en blog?

Det er meget rigtigt. Kim nævner også Politikens trackback-service (som bliver leveret af blogsøgemaskinen Twingly), som betyder, at hvis man fra sin blog linker til en artikel på Politikens netavis, og ens blog er sat op til at pinge Twingly, så linker politiken.dk-artiklen automatisk tilbage.

En genial måde at kommentere på artikler, og hvis et blogindlæg er over stregen, er det bare at slette det trackback-link. Det bliver også lettere at være mediet, da man ikke skal bekymre sig om at moderere blogindlæg, kommentarer, etc.

Vi har en lignende service sammen med den danske blogsøgemaskine, Overskrift.dk, som mig bekendt indekserer flere danske blogs end Twingly. Vi har dog endnu ikke fået implementeret featuren ordentligt (hvilket er vores egen fejl), men det er noget, vi stadig kigger på. Lige nu er der andre større ting, der lige skal i luften først ;-)

Det kræver tid og kræfter

Det vil måske overraske nogen (da jeg arbejder på et stort medie, som har et blogunivers), men jeg er faktisk enig med Kim langt hen ad vejen.

For erfaringerne viser nemlig, at det er svært at få blogmediet til at fungere på et medie, der dækker hele landet og en masse emner. Som Kim også skriver, så fungerer det bedre på lokal- og nichemedier.

Det tror jeg skyldes, at folk har et overordnet emne eller område, de holder sig indenfor. På de store medier beder vi indirekte læserne tage stilling til store ting, som de ikke nødvendigvis har forudsætningerne til at kunne kommentere på. Hvad enten det er amerikansk politik, integrationspolitik eller noget helt tredje.

Jeg siger dog ikke, at det ikke kan fungere på store medier. Men der skal afsættes nogle ressourcer, som kan luge ud og sørge for, at der ikke ligger noget indhold, der er mudderkastning, injurierende eller ligefrem ulovligt. Og den slags indhold vil opstå, og derfor er det vigtigt at have kræfterne til at kunne adressere det.

Vi har for nyligt, i torsdags, givet forsiden på vores blogunivers en overhaling – af den simple årsag, at for meget dårligt produceret indhold fra vores bloggere lå og fyldte op i listerne og skræmte andre, og potentielle nye, brugere og bloggere væk.

Så noget gør vi. Og det er også nødvendigt. Det, vi kan tilbyde vores brugere, i forhold til andre blogcommunities, er en stor potentiel læserskare, og at de kan få deres blogindlæg linket til og/eller repræsenteret på ekstrabladet.dk. Men er der for meget dårligt indhold, som skræmmer de gode bloggere væk, som ikke har lyst til at diskutere personfølsomme emner i offentligheden, så er vi nået ingen steder.

Samtidig skal vi, selvfølgelig, også holde øje med alle de gode blogs derude, som ikke er hos os selv. Det er alle mediers pligt i det nye omstrukturerede marked, som blogs og mikroblogtjenester som Twitter og Jaiku har været med til at skabe.

Er blogmediet taget som gidsel?

For nogle år siden havde jeg kæmpe tiltro til blogmediet, og det har jeg egentlig også stadig, men jeg føler lidt, at det er blevet taget gidsel af nogle mennesker, der føler at de har en ytringspligt, også selvom deres holdninger er komplet ubegrundede og nogle gange direkte forkerte.

Heldigvis er der stadig også en masse gode blogs derude, både på de andre bloguniverser, på folks egne hjemmesider og gudskelov også hos os selv. Og det gælder om at fremhæve de gode bloggere og facilitere dem, så “de andre” bloggere forstår, at det betaler sig at tage det seriøst og gå op i andet end at diskutere i børnehaven.

Og jeg elsker stadig blogmediet, især på grund af dets samtalenatur, som, når det lykkedes, skaber en synergi, som går både bloggere, læsere og kommentatorer klogere og bringer dem tættere sammen – og det er det, det hele handler om i sidste ende.

Men måske er nu et meget godt tidspunkt at gøre status i blogland?

Drøje hug til Berlingskes dinby.dk

I et blogindlæg hos MediaWatch retter Mads Kristensen en skarp kritik mod Berlingskes lokalsatsning.

Dinby.dk, som stedet hedder, får især kritik forlanceringen:

Udfordringerne er mange: Ganske lidt og meget sporadisk indhold rundt omkring. Indhold der er placeret forkert (forklar mig lige, hvorfor en daginstitutionsproblematik i Struer kvalificerer som en lokalnyhed i Herning?). Et uoverskueligt brugerinterface. Intet tegn på brugeraktivitet. Ingen ekstern synlighed. For bare at nævne nogen.

Jeg vil, uden at have kigget indgående på dinby.dk, erklære mig delvist enig i Mads’ argumenter.

Satsningen handler formentlig om, at Berlingske nu vil konkurrere med lokalmedierne på det brugergenererede indhold (rigtigt set – brugergenereret indhold fungerer som tommelfinger bedst på lokal- eller nichesites), men nu skal der til at ske noget, hvis det ikke skal visne hen.

Men læs Mads’ indlæg og tjek derefter dinby.dk og se, hvad du synes.

Systemfejl: Journalisten i offensiv borgerjournalistik-satsning

Ifølge Computerworld har Journalisten.dk problemer med sikkerheden.

Det betyder, at tilfældige, der surfer forbi siden, får administratorrettigheder til at skrive og redigere historier.

I det muntre hjørne finder jeg det ironisk, at det sker for netop Journalisten, hvis redaktør, Jakob Elkjær, tidligere har været ude med riven overfor borgerjournalistik og brugerinddragelse.

For her må da være tale om totalbrugerinddragelse ;-)

YouTube lancerer nyhedskanal

Spændende. YouTube lancerer en nyhedskanal, læser jeg på Journalisten.dk (tak til Jens Jørgen Madsen for tip på mail) – YouTube har også et blogindlæg om det:

The new media revolution has been changing the media landscape for several years now, and we’ve had a front row seat to the action here at YouTube. People around the world have been using YouTube to report on the events and issues affecting their lives, shedding light on stories that might otherwise not be told and offering new perspectives on events covered by the traditional media.

Den nye kanal hedder “Reporter”, og alle kan blive reportere. Du skal blot ændre din YouTube-profil til “reporter”:

If any of this sounds like you, simply go to the Channel Info page within My Account, click “Change channel type” and select “Reporter” from the pull-down menu. Soon, we’ll start surfacing Reporter channels on their very own browse page under the Channels tab, so it will be much easier to find news content on YouTube.

Jeg tror måske, at jeg vil oprette en ny “reporterprofil” på YouTube, da jeg simpelthen uploader for mange klip, som ingen værdi vil have for YouTube som nyhedsformidler :-)

Skal konkurrere med CNN
Det bliver interessant at følge YouTube Reporter, der uden tvivl er en konkurrent til CNN’s iReport, som både Kim og jeg har skrevet om tidligere.

Jeg har umiddelbart ikke noget indtryk af, hvordan det går med iReport, men har ikke hørt det omtalt nogle steder som en dundrende succes. Så det bliver spændende at se, om YouTube kan få det til at hænge sammen med brugergenereret nyhedsformidling.

Hvis der er nogen, der kan, så må det da være YouTube.

Opdatering:

Præsenterer: Det borgerjournalistiske manifest

Udviklingen går stærkt indenfor de nye medier i øjeblikket, og især indenfor brugergenereret indhold og borgerjournalistik er der sket store ting bare indenfor de seneste seks måneder.

Men hvor der ikke mangler forandringer, mangler der til gengæld en hel central definition af, hvad borgerjournalistik rent faktisk er. Derfor præsenterer vi (mig + Kim Elmose, Kenneth Ley Milling, Mads Kristensen og Lisbeth K. Larsen) nu det borgerjournalistiske manifest.

Manifestet opstod oprindelig som idé efter et møde, Mads indkaldte til, og som blev afholdt den 9. januar 2008.

Her snakkede vi frem og tilbage, og en klar konklusion var efter mødet var, at der netop mangler en præcis definition af, hvad borgerjournalistik er. Er det for eksempel nok at stille borgerne spørgsmål (fx gennem spørgeskemaer) eller skal de aktivt bidrage med indhold?

Du kan læse hele manifestet nedenfor, men inden du gør det, vil jeg lige præsentere dem, der sammen med mig står bag det.

Kim Elmose er i skrivende stund blogredaktør på Politiken, efter at have været netchef på Ingeniøren. Kim blogger fast på Mediehack og er makker med Kenneth og jeg på Online Minds.

Kenneth Ley Milling er webredaktør hos Update (tidligere Center for Journalistik og Efteruddannelse). Han blogger blandt andet på Kenley, Journalist 2.0 og Mobiljournalistik.dk og er også med i Online Minds med Kim og jeg.

Mads Kristensen, som lever på VadNu.com, arbejder som konsulent med nye medier. Mads blogger også på Journalisten.dk og på Mediawatch.dk.

Lisbeth K Larsen er friskuddannet journalist fra RUC, hvor hun skrev speciale i brugergenereret indhold med udgangspunkt i Ekstra Bladets nationen!.

Og så til manifestet:

* * * * * *

Det borgerjournalistiske manifest

Indledning
Et spøgelse går gennem redaktionsgangene – borgerjournalistikkens spøgelse. Mange kræfter i det gamle mediebillede har sluttet sig sammen til en klapjagt på dette spøgelse, mens andre søger at integrere det under andre former.

I det danske mediebillede mangler der en klar definition af begrebet ‘borgerjournalistik’.

I den ene lejr ser man borgerjournalistik som en oplagt mulighed for at lade borgerne komme til orde ved at gøre dem til deltagere i produktionen af medieindhold frem for passive forbrugere. I den anden lejr ser man borgerjournalistik som en mulighed for at bedrive undersøgelser og målrettet markedsføring.

Med denne tekst søger vi at bringe klarhed omkring, hvad det præcist indebærer at være et borgerjournalistisk medie med borgere som journalister.

De 11 teser

  1. Et borgerjournalistisk medie lytter lige så meget, som det spørger.
  2. Et borgerjournalistisk medie sætter den lokale dagsorden, fordi det tager udgangspunkt i borgerne selv.
  3. Et borgerjournalistisk medie definerer væsentlighed ud fra nærhed til borgernes liv og dagligdag.
  4. Et borgerjournalistisk medie er mere end spørgsmål og afstemninger.
  5. Et borgerjournalistisk medie er afhængig af artikler og indhold leveret af borgerne.
  6. Et borgerjournalistisk medie lader borgerne skildre begivenhederne, som de ser dem, men tilstræber sig objektivitet.
  7. Et borgerjournalistisk medie giver tilbage til det samfund, det er udsprunget af.
  8. Et borgerjournalistisk medie kan både være baseret på geografi og/eller emner/kategorier.
  9. Et borgerjournalistisk medie kan ikke forceres til at opstå, det skal opstå med udgangspunkt i deltagerne.
  10. Et borgerjournalistisk medie har plads til niche-journalistik
  11. Et borgerjournalistisk medie bekender sig til de klassiske journalistiske idealer med tilstræbt objektiv dækning af et emne, hvor alle parter søges hørt – og de journalistiske produkter ikke alle er subjektive indlæg i samfundsdebatten.

Underskrivere
Kim Elmose | Kenneth Ley Milling | Mads Kristensen | Lars K Jensen | Lisbeth K Larsen

* * * * * *

Du kan også læse manifestet her. Læs også Mads’ indlæg om manifestet på hans blog på Journalisten.dk.

Skulle vi ikke snart aflive brugeren? Og hvad skal han/hun så hedde?

Sjældent er der blevet snakket så meget om brugergenereret indhold, som der gør i øjeblikket.

Dels på grund af en leder i Journalisten, som har startet en debat, men også fordi store spillere som Ekstra Bladet (hvor jeg sidder) og TV2 er godt i gang med dette felt. Mads Kristensen har et blogindlæg om hypen.

Dette blogindlæg skal ikke handle om denne debat. Men om ordet. Ordet “brugergenereret”. Som i “brugergenereret indhold”. Det er jo totalt tvetydigt.

For hvordan kan en, der “genererer indhold”, altså bidrager, være en “bruger”?

Jeg bruger, ergo er jeg en bruger – jeg bidrager, ergo er jeg ?
En bruger er en, der “tager imod” og konsumerer en vare, som for eksempel en avis, hvad enten den er trykt på papir eller eksisterer på computerskærmen. Men i det sekund, der kan kommenteres eller vedkommende kan bidrage med indhold, hvad enten det er video, billeder eller sågar viden på tekst per e-mail, så ophører personen vel med at være en bruger? Det samme gælder, hvis vedkommende lægger video på YouTube eller billeder på Flickr, som medierne så senere bruger.

Tilbage i efteråret 2006, da vores multimediehold på Journalisthøjskolen havde fulgt AGF i en uge og produceret AGFokus-sitet (som vist er nede nu), var vi på besøg hos 3F, som siden præmierede vores arbejde med deres multimediepris.

Her holdt jeg et oplæg omkring teknikken bag AGFokus (WordPress + Flickr + YouTube og masser af kærlighed til open source), hvor jeg proklamerede, at brugeren er død. Det havde den sådan set været i et stykke tid allerede dengang. Det mener jeg stadig. For folk nøjes ikke med at “bruge” længere.

Alligevel hører vi det igen og igen: “Brugergenereret” indhold. Vi skal have “brugere”, så er alting godt. “Brugere” makes the world go around.

Men de er jo netop ikke brugere, det er hele pointen. De er bidragsydere. Folk, som medierne ikke kan klare sig uden. Ja. Let’s face it.

Men hvad er de så, hvis de ikke er brugere? I “Creative Man” fra 2004 bruger Instituttet for Fremtidsforskning begrebet “prosument”. Ordet er en sammentrækning af “producent” og “konsument”. Det beskriver jo ret godt, hvad vores gamle brugere er blevet til, men ordet vinder næppe indpas. Det samme gælder for “produser”, det får vi heller aldrig nogen til at sige.

Question: Så hvad skal vi kalde vores nye legekammerater?

Brugergenereret eller brugergenererende?

For nogle dage siden sad jeg og læste et tekst omkring brugergenereret indhold. Et sted i teksten var der en slåfejl, således at der stod »det brugergenererende indhold« i stedet for »det brugergenerede indhold«.

Det var jo selvfølgelig en fejl, men det fik mig alligevel til at tænke over noget. For hvad er det egentlig, medierne helst vil have, når de arbejder med brugerinddragelse? Alt for tit hører jeg sætningen »det kunne også give mange brugere«, når der diskuteres hvilke tiltag der skal sættes i værk eller hvilke artikler, der skal skrives for at bringe brugerne i spil.

Men det er jo at anskue det helt forkert.

Jeg kan forstå, at man i starten vil have mange brugere for at nå kritisk masse. Men hvornår har man nok? Hvornår stopper man med at sige »det kunne også give mange brugere« for i stedet at sige »det kunne også bringe nogle gode vinkler i spil fra brugerne og gøre det fedt for dem at være med i netop dette community«?

I sidste ende handler det jo om kvalitet. Ikke kvantitet.

Update: Brugergenereret indhold kan løfte lokaljournalistikken

Den debat omkring brugergenereret indhold, som blev startet af Jakob Elkærs leder i Journalisten (start eventuelt her) fortsætter.

Senest har Peter From Jacobsen, der er journalist og fagmedarbejder ved Update (sammenslutningen af Center For Journalistik og Efteruddannelse og Den Journalistiske Efteruddannelse skrevet et debatindlæg på kommunikationsforum.

Peter lægger blandt andet, ligesom jeg selv, vægt på, at borgerjournalistik og brugergenereret indhold i almindelighed især kan komme lokaljournalistikken til gavn:

Jeg mener, at borgerjournalistik og brugernes aktive deltagelse i almindelighed har store perspektiver især i lokaljournalistikken. Hvis lokale medier skal løse opgaven at komme tættere på borgernes hverdagsliv og de emner, de er optaget af, er medierne ganske simpelt nødt til at involvere borgerne langt mere end tidligere.

Læs hele debatindlægget, hvor han også nævner tre konkrete borgerjournalistiske projekter, som Update følger.

Debat: Er journalister for konservative?

Efter at have undervist i “web 2.0” på Journalisthøjskolen, udtrykker Ditte overfor mig undren over, hvorfor journalister, i dette tilfælde journaliststudernede, er så (generalisering forude) konservative og går med skyklapper, når det gælder nye medier, herunder også borgerjournalistik/brugerinddragelse.

Skønt jeg selv er journalist af uddannelse, må jeg erklære mig enig i hendes synspunkt. For ud fra hvad jeg selv har oplevet, og ud fra hvad andre fortæller mig, så er journalister utroligt dårlige til at favne nye muligheder og begive sig ud i andet end lige præcis det, de føler, at de er uddannede til.

Uden at skulle hænge nogen ud, kan jeg liste følgende “top 3”-undskyldninger, som journalister gerne disker op med:

1. Det er ikke det, jeg er uddannet til.
2. Det kan jeg ikke finde ud af.
3. Kan du ikke bare gøre det?

Og dette er altså ikke bare mit eget personlige korstog, jeg hører præcis det samme, når jeg taler med andre folk rundt omkring, der arbejder som/med journalister. Jeg har hørt, at det ikke engang behøver handle om nye medier, men måske bare om nye opgaver, før journalisterne (igen en generalisering, det ved jeg) forsøge at krybe uden om og klamre sig fast til det, de kender.

Den skrivende maskinstormer
Lad mig sætte det lidt (okay, meget) på spidsen: Hvis ikke nogle personer, eller udviklingen, havde tvunget journalister til at skrive til nettet, så havde vi stadig kun papiraviser.

For hvor smart er “det hersens internet” egentlig? Og hvorfor poste store summer i det, når man ved, at folk inderst inde helst vil læse avisen, også selvom de bare ikke selv ved det? Se bare på de første netaviser, hvor man parkerede ting, der ikke egnede sig mere til nettet end til en side i avisen.

Selvfølgelig er der masser af journalister derude, der er ganske udemærket med (mange meget mere end mig), men generelt tegner der sig altså dette billede af journalisten som en maskinstormer, der hellere vil bevare tingene som de er, eller var, for det kan man da i det mindste finde ud af.

På den ene side trækker jeg lidt på smilebåndet af det, men på den anden mere alvorlige side, kan jeg godt blive lidt bekymret.

For hvis ikke journalisterne bringer fornyelsen i mediebranchen, hvem gør så? Freeway? Google? Græsrodsmedier? Og når disse spillere begynder at rykke, så nytter det ikke noget at være for langt bagefter, fordi man har overbevist sig selv om noget, der ikke længere gælder.

Og det bekymrer mig endnu mere, når Ditte får den samme fornemmelse, når hun underviser på Journalisthøjskolen. Disse studerende, som hun har undervist har gået 3 semestre på skolen, for derefter at bruge 3 semestre på at være i praktik i den virkelige verden.

Og hvis de betragter netjournalistik som »B-journalistisk for dem, der ligesom ikke kan få et rigtigt job« (citat Ditte), så står vi altså med et ganske alvorligt problem. For hvor mange af de journalister, der bliver uddannet hvert evigt eneste år får job på aviser? Jeg kender ikke tallet, men jeg vil vove den påstand, at størstedelen lander i kommunikationsstillinger og/eller som skrivende til nettet.

Dertil kan man tilføje, at gratisavismarkedet, ifølge MediaWatch, har stabiliseret sig, og herfra går det formentlig kun én vej med oplaget og dermed antallet af stillinger: Nedad.

Omfavn forandringerne
Mine erfaringer er, at man ikke kan tvinge noget ned i folk, heller ikke journalister. Så derfor er mine råd til journalister og journaliststuderende:

  • Lær at gøre andet end at skrive artikler
  • Lær internettet at kende bedre end din notesblok
  • Lær hvordan man bruger de stærke værktøjer, som blandt andet Google stiller til rådighed
  • Lær at blogge og lær at bruge din blog som et journalistisk redskab i stedet for som en dagbog

Og den måske vigtigste i disse tider med borgerjournalistik og brugergeneret indhold:

  • Indse at andre end dig og dine kolleger kan levere godt indhold

Men hvorfor i alverden er journalister så konservative og bange for forandring? Hvad kommer det til at betyde for fremtiden? Og er det lige sådan i andre brancher? Eller er det bare mig, der er alt for sortseende? Hvad mener du?

PS: Jeg skal selvfølgelig påpege, at jeg kender mange journalister, der ikke er konservative og maskinstormere. Derudover findes der andre journalister, der også er udemærket med. Så undskyld, hvis de føler sig trådt over tæerne ;-)

Derudover er ovenstående mere et indlæg i debatten, end det er en sviner af journaliststanden. Bare lige, så det er på plads.

Om forskellen på community og publikum

Mindy McAdams (hvis blog jeg følger i tykt og tyndt) har skrevet et blogindlæg om en ny bog, “Here Comes Everybody“, der med undertitlen “The Power of Organizing Without Organizations” blandt andet handler om virkningerne omkring sociale netværk.

I et blogindlæg kommer forfatteren, Clay Shirky, med nogle interessante pointer:

A good deal of user-generated content isn’t actually “content” at all, at least not in the sense of material designed for an audience. Instead, a lot of it is just part of a conversation.

Mainstream media has often missed this, because they are used to thinking of any group of people as an audience. Audience, though, is just one pattern a group can exist in; another is community.

Most amateur media unfolds in a community setting, and a community isn’t just a small audience; it has a social density, a pattern of users talking to one another, that audiences lack. An audience isn’t just a big community either; it’s more anonymous, with many fewer ties between users.

Blogindlægget tager også fat i en anden vigtig ting: Nemlig om noget rent faktisk kan kategoriseres som “brugergeneret indhold”, eller om det blot er del af en samtale. Kommentarer til artikler og blogindlæg vil jeg for eksempel ikke vurdere som brugergenereret indhold, medmindre en kommentar i sandhed berige artiklen/indlægget i en høj grad.

Én ting er i hvert fald sikker. Så snart jeg får mit nye VISA-Dankort (det nuværende er knækket, gyldigt til 2012 min bare!), bestiller jeg den bog.

Lad bidragyderne få del i overskuddet

Politikens blogredaktør, Kim Elmose har en interessant klumme i MediaWatch med titlen “Del overskuddet med læserne” (klummen er udtryk for hans personlige holdning):

– De [brugerne] bør jo være glade for at vi publiserer deres produkt og giver dem tilskuere, lyder argumentet

Men bør læserne egentlig være det ? De har produceret indhold – og det ekstraordinært finurlige billede, den medrivende video eller den velskrevende blogindlæg kan forøge trafikken på et site med adskillige brugere. Og det helt gratis.

Det må slutte.

Det er en utrolig interessant og relevant diskussion, han tager fat på her. For hvor længe gider folk bidrage med indhold til de steder, der ikke betaler dem, hvis andre gør det? Kan et stort antal visninger og besøgende opveje det?

Kim har tidligere blogget om, hvordan MetroXpress i Sverige vil give deres bloggere penge per sidevisning, udfra en model, der giver bloggeren andel i annonceindtægterne på netop hans/hendes blog.

Jeg er meget enig med Kim i hans klumme, men jeg mener, at vi stadig har til gode at se den forretningsmodel, der passer på denne nye aflønning og brug af indhold fra eksterne bidragydere.