Politikens Tjek hjælper dig med, hvordan du IKKE vælger den bedste browser

Sådan vælger du den bedste browser“, skriver Politikens Tjek 10 juli 2009.

Så tænker man som læser, at nu skal man læse en gennemgang af de forskellige browsere, hvor de bliver vægtet i forhold til hinanden og nogle af funktionerne bliver sat op i en tabel, så man kan danne sig et overblik.

Men nej, for artiklen indeholder kun meget overfladiske beskrivelser af de forskellige browsere, og Google Chrome, der er nævnt i faktaboksen, er ikke nævnt nederst i artiklen, hvor man linker til de pågældende browsere. Det er for sløset.

Faktisk findes der sådan en artikel, som jeg efterlyste (okay, helst efter mine krav er den ikke, men den går stadig an). Og faktisk linker Politikens Tjek-artikel til den. Men det er godt gemt.

Nederst i faktaboksen til højre står der nemlig:

Læs mere på www.pcworld.dk

Og klikker man på “www.pcworld.dk” kommer man ikke, som man måske skulle tro, til PC Worlds forside. Nej, man lander på artiklen Overblik: Her er den bedste browser for dig” — og her er faktisk links til for eksempel de tidligere problemer med Chrome-browseren, som også nævnes i Politikens Tjek-artikel.

Cover what you do best. Link to the rest,” siger Jeff Jarvis. Hvis dette blev efterlevet, kunne Politiken blot have lavet en kort artikel, der linkede til PC World-artiklen og beskrev, at man her kunne finde den browser, der bedst passer ens behov.

Herved kunne Politikens have sparet sig selv for en artikel, der mest af alt fremstår som, ja, ubrugelig.

Jeg synes, det er påfaldende, hvor gode Politiken-journalisterne er blevet til at linke til deres egne artikler (og det er oprigtig ros!), men det kniber altså stadig når man skal linke “ud af butikken”.

Er der en sammenhæng mellem mediemarkedet og browsermarkedet?

Her følger lidt historielæsning fra browsermarkedet. Se selv, om du kan se nogle paralleller til det online mediebillede herhjemme.

Der var engang, hvor en browser kostede penge. Til at starte med, var der en browser, der hed Netscape. Den kostede penge. Netscape sad solidt på browsermarkedet, nogle tal siger så meget som 80 procent. Men så tænkte Microsoft, at man også skulle have noget at have sagt.

Og da Redmond-virksomheden havde, og har, en kæmpe indtjening markedet for styresystemer og kontorprogrammer/-pakker, kunne man i 1995 gå ind på browsermarkedet og underbyde Netscape-folkene ved at tilbyde en gratis browser. Den browser hed, og hedder stadig, Internet Explorer.

Derudover kunne Microsoft gøre noget smart: De kunne udnytte det enorme marked, de allerede havde til at skabe opmærksomhed omkring deres nye produkt. Det gjorde man ved at pakke (“bundle”) Internet Explorer med firmaets styresystem, Windows. Jeg vil i dette indlæg ikke gå nærmere ind i dette og de retssager, som det har medført.

Det altafgørende blev, at Internet Explorer var nem at få fat på. Dels fulgte den med operativsystemet, og dels var den gratis.

Det kunne Netscape ikke hamle op med. Og samtidig med at Netscape sloges med at implementere nye features i stedet for at sørge for, at de eksisterende fungerede, kunne man se markedsandelen rasle ned.

Netscape goes free
Det uundgåelige sker: I januar 1998 beslutter Netscape-folkene sig for at gøre browseren gratis. De fremtidige udgivelser vil blive udgivet af open source-community’et Mozilla.

Netscapes tabte marked og Microsofts næsten-monopol (over 90 procent af markedet) er ikke uden konsekvenser. Udviklingen på browser-markedet går i stå.

Men der er ændringer på vej. For udover Netscape arbejder Mozilla Organization (som Netscape er med til at stifte og hjælper med penge) også med browseren Mozilla, som oprindelig kun er tænkt som en test-browser, og ikke til egentlig slutbrugere.

Nogle brugere tager dog Mozilla-browseren til sig, og Netscape-browseren udfases — for senere at vende tilbage og derefter dø endegyldigt, men det er en anden historie.

Og så sker der noget interessant: To udviklere, Dave Hyatt og Blake Ross, beslutter sig for at prøve kræfter med at bygge en nedbarberet udgave af Mozilla Suite. Væk er features som HTML-redigering og e-mails. Tilbage er kun den rene internet-browser.

Projektet døbes “Phoenix”, men på grund af trusler om sagsanlæg skifter den navn til Firebird, men også det navn er der problemer med og navnet bliver til slut Firefox.

En af de første browsere til at miste brugere til Firefox er Mozilla. Der sker intet mindre end en kannibalisering. Folk smutter fra Mozilla-pakken over til den rene, og hurtigere, Firefox. Den rene og enkle vare vinder over pakkeløsningen.

Firefox sætter jagten ind på Microsofts Internet Explorer-browser, der når at stå stille i mere end fem år mellem version 6 (2001) og version 7 (2006).

Markedet er nu i gang igen, og Microsoft samler Internet Explorer-holdet igen. Nu skal der atter udvikles nye features til dét stykke software, der måske bruges af flest mennesker verden over: Internetbrowseren.

Den sidste betalingsbrowser forsvinder
Den genoptrappede “krig” ført an af Firefox når også at få konsekvenser i vores del af verden. Den norske browser Opera har en klar forretningsmodel. Man tilbyder to browsere til hjemmecomputerne:

  • En gratis udgave, der indeholder annoncer
  • En udgave uden annoncer, som koster penge

Den model fungerer fint på et marked, hvor der er én kæmpe konkurrent, men som har opgivet videreudviklingen af sit produkt.

Men så kommer Firefox stormende, blandt andet med de mange Netscape-penge som brændstof, og snupper brugere og kunder fra Opera. Det er nu klart for nordmændene, at der skal ske ting, hvis de ikke skal glide helt ud af markedet eller blive isoleret i et hjørne.

I september 2005 kommer reaktionen: Opera bliver gratis. Modellen med at tage penge for en browser er endegyldigt død.

Planen virker for Opera, der holder sin markedsandel og øger den faktisk lidt. fra 0.51% i 2004 Q4 til 0.70% i 2009 Q2.

Så hvad er status på markedet nu? Microsoft har stadig den klart største markedsandel. Firefox har efterhånden indfundet sig på et leje omkring de nogle-og-tyve procent. Som en outsider har vi Apples Safari-browser, der kommer pakket med Apples MacOS-operativsystem. Så efterhånden som det (og den PC-baserede Safari) vinder frem, vil den markedsandel, formentlig, stige.

Så hvor er pengene så?

  • Internet Explorer og Safari siger sig selv. Deres “forældre” tjener penge på andre software-markeder.
  • Opera tjener penge på andre betalingsudgaver af deres browsere, eksempelvis en browser til håndholdte enheder.
  • Firefox har et stykke hen ad vejen kørt på Netscape-penge. Derudover har folkene bag lavet en aftale med Google, der betyder, at hver gang du søger på Google via Firefox’ søgefelt i browserens øverste højre hjørne, så giver Google penge til Mozilla. Samtidig har man startet Mozilla Corporation, der ikke er non-profit som Mozilla Organization, og investerer de penge, der tjenes, i Mozilla-projekterne

Puuuuuuha, sikken omgang! Hvad er pointen?
Og kan spillerne på mediemarkedet så lære noget af alt dette? Jo, som jeg ser det, er der en række ting, vi kan lære, og bør huske:

  • Når først en eller flere spillere på et marked lancerer en konkurrende produkt, som de tilbyder gratis og får succes med det, så er der ingen forretning i at sidde og forlange penge for sit eget produkt. Man kan ikke konkurrere med gratis, så længe man vil have penge for sit produkt. Slet ikke på et marked, hvor distributionsomkostningerne er, hvis ikke nul, så i hvert fald stærkt gående mod nul.
  • Sover man i timen, for eksempel hvis man sidder næsten totalt på markedet, så kommer der en eller flere outsidere og sætter gang i markedet igen, og har døsen været for dyb til at man kan sætte musklerne i gang igen hurtigt nok, så koster det.
  • Sidder man med et gratis produkt, der er finanseret via annoncer, og kommer i konkurrence med andre gratis produkter, uden annoncer, bør man overveje andre måder/markeder at tjene penge på. Når folk skal vælge mellem to gratis produkter, i dette tilfælde software, vil mange af dem formentlig vælge det uden annoncer — især når annoncerne er kendt for at være så påtrængende, som de er, når det drejer sig om digitale (banner)annoncer

Udover dette, så står medierne ved en skillevej. Indtil videre har man kørt efter en blanding af Microsoft/Apple-modellen og Opera-modellen.

Man har givet et produkt (internetavisen) væk gratis, og har dels finansieret det via et andet produkt i et andet marked, avisen, ligesom Microsoft og Apple, dels finansieret det via annoncer, ligesom Opera.

Skillevejen består i, at det grundlag, som den trykte avis har ydet, langsomt men sikkert skrider. Annoncørerne forlader avismediet, og det samme gør læserne. Annoncørerne fordi de ikke kan måle effektiviteten af udgifterne. Læserne formentlig fordi aviserne er langsomme, og at man ikke har tid.

Havde man, da netmediet/-markedet modnedes, hævet prisen for annoncerne drastisk (det kunne man have gjort i takt med, at eksponeringerne øgedes og måleteknikkerne blev forbedret), havde det ikke set så grelt ud. Faktum er nu, at grundlaget glider.

Nogle taler om betaling for indhold. Det tror jeg ikke på. Egentlig giver det mere mening at have prisen for internetannoncer, men det er også med risiko i disse finansielt pressede tider.

Spørgsmålet er så, om medierne kan finde andre markeder at tjene penge på. Den finansielle krise gør det svært at udforske indtjeningsmuligheder. Det eneste, der ikke må ske er, at vi falder i søvn, for så kommer der en ind-til-benet-ikke-så-meget-fis-Firefox og nupper markedsandele fra os.

Der skal, for at sige det lige ud, tænkes kreativt i den danske mediebranche. Faktisk i branchen over hele verden.

Men en ting er sikkert, som jeg ser det: Ligesom konceptet “browser” på intet tidspunkt har været truet under “browser-krigene” (faktisk er browserens indflydelse vokset), ligeså er journalistikken og konceptet “nyheder” heller ikke i fare. Det vil ændre sig, og der vil komme nye features. Men det vil være en udvikling.

Er det virksomhederne, der hænger fast i Internet Explorer 6?

Som jeg skrev for nogle dage siden, har vi besluttet at implemenentere en boks til brugere af Internet Explorer 6-browseren, der besøger ekstrabladet.dk, der fortæller dem, at deres browser er forældet.

Det har fået mig til at kigge lidt nærmere på tallene for Internet Explorer 6 på ekstrabladet.dk – i Googles analyseværktøj Google Analytics. Et lidt pudsigt billede, tegner sig:

I hverdagene (altså mandag til fredag) ligger procentdelen af Internet Explorer 6 på hele ekstrabladet.dk på 16-18 procent. I weekenden daler denne andel til cirka 10 procent.

Forklaringen må være, at når folk går på weekend, så holder de enten fri fra internettet (og ekstrabladet.dk) eller bruger en anden browser, mens de på arbejder sidder på Internet Explorer 6-browseren. Det tyder altså på, at der er nogle virksomheder, der er sløve med at få opdateres deres Internet Explorer-installationer. Til trods for, at Internet Explorer 7 fylder to et halvt år her til april.

Godt nok udgiver Microsoft så vidt jeg ved stadig sikkerhedsopdateringer til Internet Explorer 6-browseren, men jeg må indrømme, at jeg til stadighed kan blive overrasket over hvor meget, en browserversion, som blev erstattet i oktober 2006, stadig kan fylde.

Derudover har Microsoft sikkert også holdt nogle folk fra at opgradere. Det drejer sig her om dem, der sidder på en knapt så lovlig version af Windows-styresystemet, og derfor ikke kan/tør installere den såkaldte Windows Genuine Advantage (WGA), som Microsoft indtil oktober 2007 krævede, at man installerede, hvis man ville have Internet Explorer 7.

Personligt så jeg gerne, at Internet Explorer 6 pakkede sammen og forsvandt ud af markedet. Den har blandt andet nogle dybt mærkelige måder at håndtere CSS-styling på, som gør, at designere og udviklere må lave undtagelser til den, og så fylder Internet Explorer 6 ej at forglemme otte år i år – meget er sket siden 2001.

Internet Explorer 6 logo

Hvad kan der gøres?
Hvad kan vi gøre for at få de eksisterende Internet Explorer 6-brugere over på Internet Explorer 7 eller et af alternativerne? Jeg synes Drop IE6-kampagnen er en god idé, men det er jo ikke sikkert, det er den endelige løsning. Eller skal vi bare leve med, at Internet Explorer 6 vil have en del af markedet?

Eller skal Microsoft gøre Internet Explorer 7 (eller Internet Explorer 8 når den kommer på gaden) til en tvungen opgradering og ophøre med at supportere Internet Explorer 6 og ældre?

Din browser er forældet, hilsen ekstrabladet.dk

Fra i dag af begynder vi at implementere en boks, som kun bliver vist for brugere af Microsoft Internet Explorer 6-browseren:

Klik på billedet for at se det i stor udgave
Klik på billedet for at se det i stor udgave

Boksen, der kun vises for den enkelte brugere en gang om ugen, er i skrivende stund ikke implementeret på hele ekstrabladet.dk (det er vi i gang med), og implementeres kun på redesignede sider på ekstrabladet.dk, dvs. endnu ikke på forsiden.

Dansk og norsk kampagne mod Internet Explorer 6
Boksen er en del af Drop-IE6-kampagnen, som er startet af Søren Hugger Møller (aka. Spiri.dk), og han har selv skrevet om kampagnen.

Han har ladet sig inspirere af en norsk kampagne mod Internet Explorer 6 (som jeg også har skrevet om).

Søren Hugger Møller har listet en række gode grunde til at forlade Internet Explorer (fra 2001!). Læs om ulemperne ved Internet Explorer 6.

Ifølge Søren er TV 2 allerede med, og det er med glæde, jeg kan meddelele, at vi på ekstrabladet.dk nu også tilslutter os. I sidste ende gavner det alle brugere af internettet, at vi så småt kan begynde at sige farvel til Internet Explorer 6 og få brugerne over på nyere udgaver af Internet Explorer eller alternativer som Firefox, Chrome eller Opera.

Norge vil af med Internet Explorer 6

Via det norske Escenic-holds tweet er jeg blevet opmærksom på, at der i Norge nu er en dediceret kampagne mod Internet Explorer 6-browseren i Norge.

Og de store drenge er også med. VG har placeret en besked på forsiden, som bliver vist til brugere, der besøger websitet med Internet Explorer 6, der forklarer, at de sidder med en ældre version af Internet Explorer.

Det samme har TV 2 herhjemme gjort.

Jeg kender mangen en webdesigner/-udvikler, der ville blive glad, hvis Internet Explorer 6 (fra 2001!) forsvandt, men den tegner sig, så vidt jeg ved, stadig for en pæn del af browsermarkedet. Men godt at se, at der nu sker noget i Norge.

TV2 stopper med at understøtte Internet Explorer 6

Hvis du ikke interesserer dig for browsere og webdesign, er der ingen grund til at læse dette indlæg :-)

Jeg har tidligere citeret TV2-udvikleren Martin Gausby (i forbindelse med TV2’s nye beta-site), og nu er der grund til at gøre det igen.

På Twitter (igen) skriver han, at TV2 fra nu af kommer med en besked til folk, der bruger Internet Explorer 6.

Beskeden (som kan ses her) fortæller brugeren, at han/hun bør opdatere til Internet Explorer 7 eller skifte til Firefox:

Information fra TV 2: Din browser er forældet og vil ikke længere være understøttet på tv2.dk

»IE6 holds about 20 percent of the browser usage in Denmark. We hope that this will spread the word about Internet Explorer 7 or Firefox," skriver Martin. Det må vi så håbe.

Grunden til, det er en (for os) god nyhed er, at Internet Explorer 6 set fra publicistens og designerens vinkel er en irriterende browser, som der skal kodes specielt til, især hvad angår CSS-kode.

TV2’s valg betyder forhåbentlig, at andre medier tør følge trop og fortælle brugeren, at vedkommendes browser er forældet — og at der er bedre browseralternativer derude. At Firefox så også bliver nævnt er jo bare en fjer i hatten for open source-miljøet :-)

Godt træk, TV2! Forhåbentlig betyder dette, at vi nu (rent teknisk) kan komme videre med internettet herhjemme og ikke længere skal lave special- og/eller lappeløsninger til Internet Explorer 6.

Opdatering @ 17:45
Af de besøgende på Medieblogger den seneste måned har lidt over 11 procent brugt Internet Explorer 6 som deres browser.
Opdatering @ 17:47
37signals, der udvikler webapplikationer, besluttede at droppe understøttelsen af Internet Explorer 6 per midt august i år.