David Trads vil kun have læserbreve på sin blog

Slut med anonyme kommentarer på min blog‘ skriver David Trads på sin blog hos Berlingske Tidende.

Årsagen er, at han er træt af at læse, eller slette, uintelligente kommentarer fra folk, der opererer under et dæknavn.

Trads’ løsning er at gå et par årtier tilbage i debathistorien:

Frem over godkender jeg kun kommentarer, der er underskrevet med fuldt navn og adresse på præcist samme måde, som når et læserindlæg optages i en avis.

Det er håbløst. Hvorfor skal jeg oplyse min fysiske adresse for at skrive en kommentar til et indlæg, David Trads har skrevet på nettet? En kommentar til et blogindlæg er ikke nødvendigvis et ‘læserbrev’, men noget, der gerne skulle berige det oprindelige indlæg eller læseren.

Jeg tvivler på, man får gode kommentarer ved at bede folk om deres navn og adresse. Jeg kan forstå, at man vil have folk til at lægge kommentarer i deres rigtige navn, men så gør dog et teknisk tiltag og brug et 3. part-kommentarsystem, såsom Facebooks eller Disqus.

Eller få dog som udgangspunkt et system, hvor folk skal logge ind (og angive deres adresse) før, de kan lægge kommentarer til blogindlæggene. Men den løsning, Trads har valgt, er naturligvis lettere for Trads og Berlingske.

Og så vil David Trads stadig skulle sidde og læse kommentarerne igennem i sin blog-administration, selvom folk så kalder jeg ‘George Washington’ eller et andet dæknavn.

Og som en lille morsomhed kan det nævnes, at Trads ikke selv underskriver korrekt, når han lægger en kommentar:

Præcisering

Alle skal – uanset at I allerede har opgivet navn og adresse i systemet – selv underskrive indlæg med navn og fuld adresse. Som eksempelvis Jan Petersen har gjort ovenfor:

Jan Petersen
Teglgårdsvej 507 st tv
3050 Humlebæk

Kun indlæg, som er underskrevet på denne måde, vil blive offentliggjort.

vh

David Trads

Og herudover har Trads og Berlingske vel ikke en reel mulighed for at verificere folks adresser? Så tiltaget er potentielt ligegyldigt, vil jeg mene.

DONA-formand klar med ny blog hos fagbladet ‘Journalisten’

Kim Elmose © flickr

Dette er et gæsteindlæg skrevet af Kenneth Ley Milling.

*

DONA-formand, Kim Elmose, blogger nu også for fagbladet ‘Journalisten‘. Med titlen “Bøvl & Begejstring” vil Elmose stille skarpt på webkommunikation, sociale medier og alle de mange muligheder, der åbner sig, hvis man som journalist tør favne begge dele.

Kim Elmose er kendt for at være den diplomatiske revser. Med sit mangeårige engagement og deltagelse i udviklingen af journalistik og medier online er han i stand til at se igennem de mange dårlige undskyldninger, der har præget mediebranchen gennem årene og i høj grad har sinket udviklingen af den. Det første indlæg “Tag dog ansvar for egen weblæring” handler om, at journalister selv skal tage teten, når det drejer sig om, at tillære sig færdigheder med blog, wikis og sociale medier.

“Det handler jo bare om at bruge de muligheder, der allerede eksisterer i den virkelighed, vi opererer i.”

Her henviser han til, at de fleste web-tjenester for det første er gratis – for det andet har myriader af let forståelige vejledninger online. Vejledninger som er let tilgængelige, og som man frit kan benytte sig af. I sin egenskab af formand for DONA (Danish Online News Association) står han i spidsen for de danske webkommunikatører, der ønsker at hjælpe og dele viden om online-værktøjer med andre.

Der er – Ifølge Kim Elmose – INGEN gyldig undskyldning. Sid ikke på hænderne og vent på din arbejdsgiver – hjælp dig selv!

Blogging er ingenlunde nyt for Elmose, der tidligere bestred jobbet som blogredaktør hos internetavisen Politiken.dk. Han er fast blogger på webnørde-bloggen Onlineminds.dk og har stadig sin egen velkendte blog – Mediehack – som er en af Danmarks mest kendte medieblogs.

Dorte Toft får eJour-prisen

Onlinemagasinet eJour, der skriver om nye medier og holder til på Journalisthøjskolen i Århus, har annonceret vinderen af dette års eJour-pris: Det blev Dorte Toft, der fortjent fik prisen.

Prisen får Dorte Toft for sit vedholdende arbejde, og blogging, omkring Stein Bagger og IT Factory.

Udover artiklen om, at Dorte har fået prisen, er der også et interview med hende, hvor hun blandt andet taler om sin programmørbaggrund.

Stort tillykke til Dorte og helt rigtigt set af eJour-holdet!

Ingeniørforeningen henter webredaktør fra Politiken

Politikens blogredaktør, og min gode ven, Kim Elmose har annonceret på sin Mediehack-blog og Twitter, at han per 1. marts har fået et nyt job: Webredaktør for Ingeniørforeningens website, ida.dk:

Jeg skal stå for udviklingen af sitet, koordinering af leveringen af indhold, coaching og undervisning af interne redaktører, der skal levere indhold til Ida.dk. Selvfølgelig skal jeg og mine fremtidige kolleger også undersøge, hvordan vi kan bruge sociale medier på sitet.

I første omgang vil jeg dog tage fat på at sikre, at web 1.0 –udgaven af Ida.dk er landet ordentligt, før vi begynder at lege med web 2.0 – værktøjer.

Kim Elmose er en af de bedste personer, IDA kan få til dette job — faktisk var det Kim, der fik mig sådan for alvor interesseret i, hvad der rent faktisk sker inden for nye medier, heriblandt blogging og andre former for tovejs-kommunikation. Så jeg skylder Kim det meste af det, jeg ved ;-)

Heldigvis lover Kim os, at han på ingen måde er færdig med blogs :-)

Stort tillykke til Kim og IDA herfra!

Pseudochok: Erhversredaktører ser ikke blogs som erstatning for journalistik

Med lidt undren læser jeg Journalisten-artiklen “Erhvervsredaktører maner til blog-ro“:

Redaktørerne på JP Erhverv og Berlingske Business går sammen om at dæmpe den blog-begejstring, der har spredt sig efter Dorte Tofts blog om IT Factory. Det erstatter ikke journalistikken, lyder budskabet.

Hvem har nogensinde påstået, at blogs på noget tidspunkt vil erstatte journalistikken? Hvem har sagt, at journalister vil holde op med at skrive artikler og i stedet begynde at blogge. Ikke nogen, så vidt jeg ved, så d’herrer redaktører ser vist spøgelser på gangene, der ikke er der.

Argumentationen lyder blandt andet:

På baggrund af den seneste tids begejstring for Dorte Tofts IT-blog, virker indlægget som et lille træk i håndbremsen.

»Ja, det kan du godt sige. Jeg blogger selv og er begejstret for formen. Det er bare vigtigt at skelne mellem blog og journalistik, og jeg synes måske den seneste debat gør for lidt ud af den skelen,« siger Jens Christian Hansen, blandt andet med henvisning til et debatmøde i Foreningen for undersøgende journalistik.

Nu var jeg til det debatmøde, der henvises til, og der fortalte Jens Christian Hansen, redaktør på Berlingske Business, henviser til, og der forklarede han, at han bruger sin blog til kommentarer. Kommentarer. Så er man, for nu at sige det lige ud, altså også selv ude om, hvis man får et snævert syn på blogmediet.

Læs blot indlægget/lederen “Hvad er der galt i TDC-toppen?“, der slutter af med:

Incitamentsordninger i sig selv er ikke af det onde. Dog bør der være en snæver kobling over til afkastet for selskabets andre interessegrupper; aktionærer, medarbejdere og kunder.

Altså blandt andet om TDC-kunderne er blevet mere tilfredse eller mere utilfredse. Hvad mener du?

For nu at sætte det lidt på spidsen, et klassisk tilfælde af “jeg siger lige en masse, og så kan I fortæller, hvad I mener om dét.” Prøv at fjerne “Hvad mener du?”-sætningen fra indlægget. Så har du en helt almindelig kommentar, som er klar til at blive printet i en af de store morgenaviser.

Men læs lige kommentarerne. Der ligger en del historier og venter. Utilfredse TDC-kunder, der siger tingene, som de mener, de er. Og endda en kommentar fra en tidligere TDC-ansat:

Jeg arbejdede som mellemleder i TDC i perioden hvor Alder overtog forretningen. Det virkede på mange måder som om Alder havde mange ambitioner, men ikke forstod at det er dumt som det første at begynde at skære i budgetter til salgsafdelingen når man ønsker højere salgstal. TDC er STADIG et gammelt monopol og min opfattelse var at der absolut INGEN stemning var for forandring og ny ledelse.

Hvis ikke ledelsen kommer den slags til livs, så bliver TDC den største underskudsforretning fondene nogensinde har gjort sig.

Jeg ser ikke Jens Christian Hansens navn optræde én eneste gang blandt kommentarerne. Ingen samtale mellem den, der skriver bloggen og dem, der læser den. Det er jo en forskel i forhold til Dorte Toft, der var og er aktiv i kommentarerne til og debatten om hendes indlæg. Og det har givet bonus.

Blog = 2 veje
Dorte Toft gjorde netop det, at hun brugte sin blog (på netop Berlingske Business, ironisk nok) til at grave videre i sagen og få kommentarer fra læsere, der gav uvurderlige oplysninger i sagen om IT Factory og Stein Bagger.

Altså hvor Dorte ikke blot skrev indlæg på bloggen men også læste, de kommentarer hun fik, og hun tog dem seriøst. Og så må man jo på Berlingske Business kigge indad og spørge sig selv om, hvorfor kilderne gik til Dorte Toft (som endte med at skrive om historien for Computerworld) og ikke til Business’ egne journalister. Vi havde det oppe at vende til debatmødet, hvor ordet “specialisering” blev nævnt mere end én gang…

Denne sag viser om noget, at blogmediet har andre styrker end blot at være et sted, hvor man lufter sine holdninger og/eller kommentarer, men en direkte kanal for journalistens reserach.

Dorte Toft selv har lagt en kommentar til artiklen på Journalisten.dk, som jeg vil råde dig til at læse. Og så vil jeg egentlig lade Dorte tale for sig selv i stedet for at gentage hende her.

Så nej, blogs erstatter ikke journalistikken. Men den supplerer den. Og den er pokkers god til det, hvis den bliver brugt på den rigtige måde.

Opdatering @ 23:33
Jeg havde slet ikke set, at Kim Elmose også har et indlæg om sagen.

Familien Bagger lægger kodeord på bloggen – et uklogt valg?

En af de få vinderne i hele sagen omkring IT Factory og Stein Bagger har været blogmediet. Dorte Toft har på sin Bizzen-blog fulgt sagen tæt, og Familien Bagger har også brugt bloggen som krisemedie, som blandt andet Stefan Bøgh-Andersen fra Overskrift.dk har skrevet om.

På ekstrabladet.dk læser jeg nu imidlertid, at Familien Bagger har sat kodeordsbeskyttelse på deres blog. Og ganske rigtigt, når man forsøger at besøge familiebloggen, bliver man mødt af denne besked:

Denne blog er kun åben for inviterede læsere

Det synes jeg, er et mærkeligt valg. Bloggen som medie er jo netop kendetegnet ved sin åbenbed, og derfor må det undre, at familien pludselig vælger at lukke bloggen, så kun inviterede mennesker kan læse den.

Det sætter med garanti nogle tanker i gang om, hvorfor familien har valgt at gøre det — om det måske skyldes, at der skal skrives nogle ting på bloggen, som ikke vedrører offentligheden, og det vil så betyde, at der vil være nogle folk, formentlig også journalister, der vil forsøge at få adgang til bloggen.

Og lur mig, om det ikke nok skal lykkes på et eller andet tidspunkt, hvis en af de “inviterede” giver efter.

Dette er ikke ensbetydende med, at der nu skal til at stå hemmelige ting på familiens blog, men det er de tanker, en kodeordsbeskyttelse sætter i gang.

Beskyttelsen betyder også, at det ikke er muligt at komme ind og læse de ældre indlæg, hvilket er synd, da det er et af de få steder, hvor vi faktisk kan høre familien selv snakke om sagen.

Hvis man skal til at skrive mere eller mindre hemmelige ting på bloggen, så havde jeg nok valgt at oprette en ny blog til formålet og så beskytte den med kodeord, i stedet for at spærre hele butikken af for folk, der ikke er venner af familien. Det virker langt mindre suspekt og vil være en fin service overfor alle dem, der følger med i sagen.

Dorte Toft: Bloggeren der væltede IT Factory

Jeg har villet skrive dette indlæg, siden IT Factory kollapsede, men har ikke haft tiden, og nu er Kim Elmose og Trine-Maria Kristensen kommet mig i forkøbet :-)

Det handler, som du måske har gætter ud fra overskriften, om Dorte Toft, der er journalist og blogger, og som har gravet i historien omkring IT Factory over en lang årrække. Læs Dortes eget indlæg om sagen: “IT Factory – with a little help from….

Det er prisværdigt, og samtidig er det inspirerende at se, hvordan Dorte har brugt bloggen som medie. Som Kim skriver:

Dorte Tofts brug af bloggen er det første tindrende klare eksempel på en journalist, som har brugt bloggen til at få – mestendels anonyme – kilder i tale om en historie til at underbygge hendes egen sunde fornuft; nemlig spørgsmålet : “Hvor er pengene?”.

Det er rigtigt, og det har ingen andre journalister rigtig formået. Man kan håbe, der kommer flere.

Men et stort tak til Dorte for det ihærdige stykke arbejde, hun har ydet og stadig yder – og for hendes forstående af medier — især de nye medier. Respekt.

Lisbeth Knudsen lægger avisklummer online og kalder det en blog

Stor respekt til Lisbeth Knudsen, som gør et stort stykke arbejde for nye medier herhjemme — men blogger, det kan man ikke kalde hende.

Tag for eksempel hendes seneste indlæg, “Mumbai – angreb skaber nye medier“. Hvor mange links kan du tælle i teksten?

Der er ellers nok at linke til:

Altsammen ting, som Lisbeth Knudsen nævner i sit indlæg, men uden at linke.

Dog skal det siges til hendes forsvar, at hun har en god pointe til slut:

For medierne giver begivenheden anledning til en anden analyse, som handler om, hvordan vi sikrer troværdighed og kildekritik i vores indhold, når begivenhederne skal rapporteres fra minut til minut, og vi bruger anonyme nyhedsleverandører fra de sociale medier som kilder. Vidste vi det ikke før, så viser Mumbai-aktionen os til gengæld, at de sociale medier nu spiller en ikke ubetydelig rolle i nyhedsformidlingen i en katastrofesituation, og vi kan ikke undvære dem.

Men det betyder stadig ikke, at “Chefredaktørens klumme” kan kalde sig “Chefredaktørens blog”.

Hvorfor tror folk, at bloggen som medie er død?

Det startede med en artikel på Wired.com:

Thinking about launching your own blog? Here’s some friendly advice: Don’t. And if you’ve already got one, pull the plug.

Steder som Twitter, Flickr og Facebook har overtaget bloggens plads.

Siden har masser af medier og blogs over hele verden taget bloggens “død” om som emne. Herhjemme blandt andet Berlingske Nyhedsmagasin, som har skrevet en fornuftig artikel om, at bloggen måske slet ikke er død — i artiklen citeres Christian Bogh og Tine-Maria Kristensen.

Og nu kommer Journalisten så med en pudsig artikel, der konkluderer, at weblogs ligger døde hen:

Blogovervågningstjenesten Technorati har siden 2002 overvåget 133 millioner blogs. Af disse er 94 procent i dag mere eller mindre døde, skriver Berlingske Nyhedsmagasin. Kun 1.5 millioner havde blogget indenfor de seneste syv dage.

At en blog ikke er opdateret indenfor en uge er åbenbart det samme som, at den er død. Havde journalisten fra Journalisten læst mere af artiklen fra Berlingske Nyhedsmagasin, havde han måske set den føromnævnte artikel, hvor to af de danskere, der ved mest om blogs, siger, at bloggen netop ikke er død:

Bloggen er besværlig: Er det så i virkeligheden billedet? At bloggerne kollektivt har forladt tasterne? Svaret er nok nærmere, at der er sket en udrensning, fordi bloggerne har opdaget, at det faktisk er krævende at skrive en blog, og de har derfor fundet vej til andre sociale medier. Det mener blog-ekspert Trine-Maria Kristensen fra SocialSquare.

Det tror jeg er meget rigtigt set. Blogmediet har nu fundet sit leje. Dem der “lige skulle prøve det” er nu væk og rykket videre og tilbage er (for det meste) kun dem, der mener blogmediet seriøst.

Hverken Twitter, Flickr eller Facebook kan på noget som helst tidspunkt overtage den plads, som for eksempel denne blog har i min verden. Her kan jeg fordybe mig i emner, der interesserer mig uden at skulle bekymre mig om begrænsning eller at blive skubbet ud af en liste, fordi så mange andre også bidrager med indhold. Her er det med andre ord mig, der bestemmer :-)

Så er bloggen død? Hvis man ser en blog som et massemedie, alle skal have, så ja. Hvis man ser bloggen som et personligt medie, så i allerhøjeste grad nej. Ganske rigtigt, mange er holdt op med at blogge for i stedet at bruge Twitter, men en Twitter-kanal er ikke en blog, ikke når man kun har 140 tegn at gøre godt med, og Twitter er så elendigt et medie til samtale, som det nu engang er.

Som Christian Bogh også skriver:

Min kommentar var, at selvfølgelig er bloggen ikke død – den er bare ved at blive voksen. Og derfor vil bloggen begynde at blive mere et kommunikationsværktøj (et godt et af slagsen) og mindre et hype eller en craze (for at blive i de amerikanske termer), som bloggen var i begyndelsen og til dels stadig er det her i Danmark.

Christian linker også til en undersøgelse foretaget af Jupiter Research, som han skriver følgende om:

Undersøgelse viser, at blogs er bedre til at skabe forretning end andre former for sociale netværk. Sociale netværk skaber kontakt mellem folk, mens blogs skaber dialog. En dialog som folk stoler enormt meget på. Så meget at mere end 50 procent af dem som jævnligt læser blogs, følger bloggens anbefalinger, når de skal købe noget.

Så skulle myten om, at bloggen er død vist være manet til jorden.

Malaysisk blogger sættes på fri fod

En af Malaysias mest kendte bloggere, bliver nu frigivet fra fængslet, skriver The New York Times:

In what lawyers described as a landmark ruling, a court in Malaysia on Friday ordered the release of one of the country’s best-known bloggers, ruling that the government acted beyond its authority in invoking a threat to national security.

Bloggeren, Raja Petra Kamarudin, var sat i arresten på ubestemt tid, anklager ud fra landets såkaldte “Internal Security Act”. Den lovpakke siger nemlig, at folk kan frihedsberøves på ubestemt tid.

Årsagen til, at Kamarudin blev fængslet:

[…] detained for comments posted on his Web site that the government said insulted Muslims and the Prophet Muhammad. He was also accused of posting articles that defamed the country’s leaders and incited hatred against the government.

Men nu har retten altså sagt, at han skal sættes fri.