Ny (essay)bog om robotter i journalistikken

En del af jer kender måske Geir Terje Ruud (eller om ikke andet hans navn) fra hans fire år (2008-12) som digital chefredaktør for ekstrabladet.dk.

Sammen med Magne Soundjock Otterdal (hans makker i Oslo Media House) står han bag bogen ‘Autostory – Et essay om hvordan automatisering forandrer journalistikken’, udgivet af det norske forlag Cappelen Damm (læs mere om bogen hos forlaget).

Jeg har læst bogen, og du kan læse min anmeldelse på bog-community’et Goodreads.

Skal Facebook have en vigtigt-knap?

Jeg har netop købt bogen ‘The Filter Bubble’ af Eli Pariser (han er på Twitter), som jeg blev opmærksom på efter at have læst anmeldelsen i The Economist.

Jeg har endnu ikke fået læst bogen, så nogen anmeldelse bliver dette ikke. Til gengæld fandt jeg et interview med forfatteren, som Liz Gannes fra All Things Digital (eller AllThingsD – jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvornår de vil kaldes hvad) har lavet. Se interviewet her.

Her forklarer han grundpræmissen i bogen; at personaliserings-filtre (som de kendes fra eksempelvis Amazon, Facebook og Google) ikke nødvendigvis er en god idé. Bevares, vi bliver præsenteret for indhold, som formentlig vil fange vores interesse, men vi ser ikke det, som bliver filtreret fra, vi kan ikke se, hvordan der bliver filtreret – og værre endnu: Vi har ikke mulighed for at ændre på filtrene.

Et forslag fra Pariser er blandt andet at give Facebook en ‘Vigtig’/’Important’-knap, hvorved brugerne kan markere, at dette indhold er vigtigt. Det kan eksempelvis være en artikel om, hvad der egentlig sker i Bahrain, som er ‘Important’, mens en opdatering om, at en eller anden står og vasker op nok ikke er så vigtig endda.

Og det synes jeg faktisk er en god idé. I det store hele, kan jeg sagtens forstå Eli Parisers grund-teori. Jeg er ikke lige enig i alle hans løsninger (jævnfør The Economist-artiklen), men jeg kan sagtens se, hvad han taler om – og det er også noget, vi bør bekymre os om, eller i hvert fald skænke en tanke:

Hvilke risici er der forbundet ved at filtrere i indhold/information på baggrund af folks egne interesser? Det skal vi være opmærksomme på.

Indtil videre kan du jo overveje, om det er en bog, du vil bruge noget af sommerferien på at læse.

Offline læse-anbefalinger til sommeren

Bøger...
Photo: ginnerobot / Ginny (Flickr Creative Commons)

Sommeren er over os, og med den følger sommerferien. Nogle har den liggende lige rundt om hjørnet, nogle er måske allerede godt i gang. Og hvis man ikke er ulig mig, så skal der læses bøger i sommerferien.

Selvom denne blog, ligesom jeg selv, primært beskæftiger sig med ting og fænomener på nettet, så vil jeg tillade mig her at komme med mine offline læse-anbefalinger (en pseudosmart måde at sige “bog-anbefalinger”), som du kan kaste dig over i sommerdagene.

Listen indeholder ikke specifikt bøger, der omhandler de samme emner, som jeg tager op her, men er bøger jeg har læst for nyligt eller har klare i erindringen. De ti bøger er nævnt i fuldstændig tilfældig rækkefølge. Så sluk computeren og slå lyd og vibrator fra på smartphonen og gå i krig med læsningen!

PS: Derudover har jeg trimmet medieblogger.dk lidt til sommeren, blandt andet for at give mindre load-/ventetid og øge overblikket:
Wibya-værktøjslinjen, der lå i bunden er væk (sig til, hvis du vil have den tilbage) og der er blevet barberet ned i mængden af elementer i højrespalten. Med andre ord er fedtet blevet skåret væk – forhåbentlig er det blevet til det bedre :-)
Og så er der også nyt kommentarsystem: Echo.
Og sidst, men bestemt ikke mindst, har jeg nu opgraderet, så medieblogger.dk kører WordPress 3.0.

Fareed Zakaria: Den Post-Amerikanske Verden
Den Post-Amerikanske VerdenFareed Zakaria er international redaktør for Newsweek og vært på “Fareed Zakaria GPS” på CNN – og dermed ingen herr hvem-som-helst, når snakken falder på internationale anliggender.

“Den Post-Amerikanske Verden” handler, ikke overraskende, om, hvordan verden efterhånden begynder at se ud, og muligvis ender med at se ud, i takt med at den amerikanske og vestlige dominans efterhånden svinder hen.

En meget interessant bog, der indeholder meget viden om, hvorfor Europa og USA har ført an – og hvorfor vi ikke bliver ved med at gøre det. Ifølge rygter blev præsident Obama set med denne bog i hånden – så den er must-read for alle, der vil vide noget om verden.

Køb “Den Post-Amerikanske Verden” på Saxo.com »

Dan Ariely – Predictably Irrational
Predictably IrrationalGår du rundt og synes, at de valg du foretager dig er fuldstændig rationelle og din helt egen beslutning?

Tjaeh, så må du nok tro om igen. I denne bog viser og demonstrerer Dan Ariely de skjulte “forces” der opererer under overfladen og påvirker vores valg, og for eksempel får os til at købe The Economist på både papir og web.

Og selvfølgelig tak til min kollega Eugene, der købte bogen til mig :-)

Køb “Predictably Irrational” på Saxo.com »

James L. Swanson: Manhunt – The 12-day Chase for Lincoln’s Killer
ManhuntJeg er i skrivende stund i gang med at læse denne, ganske enkelt fantastiske, bog, som min chef fik mig overbevist om, at jeg burde læse.

Den handler, som du måske kan regne ud, ud fra titlen, om jagten på manden, der dræbte præsident Lincoln, John Wilkes Booth, og hans medsammensvorne.

Vi følger Booth fra planlægningen af mordet på Lincoln, der oprindeligt skulle have været en bortførelse, på selve dagen og igennem hele menneskejagten, som vi også følger fra jægernes side.

En fænomenal bogoplevelse, hvor man bliver grebet af handlingen og det fantastiske sprog, der driver bogen – en ægte page-turner!

Køb “Manhunt” på Saxo.com »

Primo Levi: Vidnesbyrd
VidnesbyrdDen italienske jøde Primo Levi bliver i 1943 taget af tyskerne og deporteret til koncentrationslejren Monowitz, en underlejr til Auschwitz.

Lejren går også under navnet Buna-Monowitz, da der egentlig var tale om en (buna)fabrik, hvor fangerne arbejdede for en privat virksomhed – som slaver.

“Vidnesbyrd” er Levis tre bøger om tiden i Monowitz (“Hvis Dette Er Et Menneske”, “Tøbruddet” og “De Druknede og De Frelste”) samlet i én bog. Den første handler om tiden i Monowitz, bog nummer to om tiden efter befrielsen og rejsen hjem mod Italien – og Videsbyrd slutter af med Levis ræsonnement over fangeskabet, deriblandt de mennesker, såvel fanger som fangevogtere og civile, som omgav ham.

Her er tale om en meget gribende historie, fra den forfærdelige tid i lejren til hjemturen, der foregik efter alt andet end en fugleflugtslinje. Læs den uanset om Anden Verdenskrig og/eller Holocaust er en af dine interesser.

Køb “Vidnesbyrd” på Saxo.com »

Fjodor Dostojevskij: Forbrydelse og Straf
Forbrydelse og StrafDenne bog kræver vel ret beset ingen introduktion.

En af de helt store litterære klassikere, hvor vi følger Raskolnikov efter han har begået et mord og gradvist går mod sindets forfald. Denne beskrivelse forklarer godt, den læseoplevelse man går ind til:

Rodion Raskolnikov er en fortvivlet ung student, der ser sine fremtidshåb og sin families lykke briste på grund af fattigdom. Men han kan redde sig selv fra elendigheden ved at myrde en hæslig, gammel pantlånerske, som ingen alligevel vil savne …

I sine fantasier fortæller Raskolnikov sig selv, at det er hans ret at myrde. Han er et geni og kan sætte sig ud over moralen og dens love. Men kan han udviske forbrydelsen fra sit sind? Snart synker Raskolnikov ned i et helvede af galskab af feberhed rædsel. Romanen fører sin læser ind i de mørkeste afkroge af en forbrydersjæl. Den spejler menneskehedens dybeste, moralske bevidsthed i ét menneskes forbrydelse og vandring ud af mørket.

Bemærk: Der er her tale om en nyoversættelse – så hvis du tidligere har prøvet Dostojevski, men uden succes, er der her en rigtig god chance for, at du bliver godt og grundigt grebet. Jeg læste bogen i løbet af julen 2009, og jeg kunne ganske enkelt ikke lægge den fra mig.

Køb “Forbrydelse og Straf” på Saxo.com »

Erlend Loe: Doppler
DopplerI “Doppler” følger vi en mand ved navn Andreas Doppler, der en dag styrter på sin cykel i skoven og indser, at han har fået nok af de moderne liv og alle de krav, det stiller til mennesket om at være “kompetent” – oversat fra “flink” på norsk.

Vi er kompetente på jobbet, i skolen, i fritiden – ja, hele tiden.

Doppler flytter derfor ud i et telt i skoven for at finde sig selv – hvilket også lykkes for ham. Konen vil gerne have ham hjem, de har to børn, men Doppler vil ikke – han bor nu i skoven, og føler sig om en del af skoven.

Bogen er en fin kommentar til det nuværende samfund, med et glimt i øjet, og kan snildt læses uanset om man overvejer at flygte ud i en skov eller ej. Den er rimelig hurtigt læst, så tag den med en dag på stranden eller i liggestolen – så er tiden bestemt ikke spildt :-)

Bogen kører i øjeblikket på omgang blandt de mandlige ansatte i min afdeling, som nok tilbringer alt for mange af de vågne timer foran computeren…

God anmeldelse på LitteraturNu.dk » | Køb “Doppler” på Saxo.com »

Michael Chabon: Den Utrolige Historie Om Kavalier & Clay
Den Utrolige Historie Om Kavalier & ClayDen unge Samuel (Sam) Clay bor i New York og har et beskedent job. En dag flytter hans fætter, Josef (Joe) Kavalier, ind. Joe er flygtet fra Prag, hvor nazisterne har indtaget byerne – og hvor det derfor ikke længere er sikkert at være jøde.

Sammen beslutter de to sig for at tegne en superhelt, “Eskapisten”, der bliver en gedigen succes, skønt de to knægte må se mange af pengene går deres næser forbi, og de skaber en række andre tegneseriehelte, der alle vinder gehør blandt de amerikanske børn og unge.

I bogen følger vi de to over en årrække, og bogen er vanvittigt velresearchet, så vi får en eminemt beskrivelse af New York og USA før, under og efter Anden Verdenskrig. Fortællingen er virkelig fængende, selvom man til tider synes, der måske sker lige lovlig meget, og at det lyder lidt utroligt (historien er dog “utrolig” ifølge titlen), at de møder personer som Salvadore Dali og Orson Welles og har et hav af oplevelser.

Det er dog ikke noget, der ødelægger den sande fornøjelse, det er at tygge sig igennem denne bog, der vandt Pulitzer-prisen i 2001.

Jeg skal lige skynde mig at sige tak til Søren Mikkel Berg, der anbefalede mig bogen. Genialt tip :-)

Køb “Den utrolige historie om Kavalier & Clay” på Saxo.com »

Richard N. Haass: War of Necessity, War of Choice – A Memoir of Two Iraq Wars
War of Necessity, War of ChoiceHer har vi virkelig at gøre med en af de tunge drenge på den internationale politiske scene. Richard N Haass var rådgiver for præsident Bush (den første) og er i dag i spidsen for den uafhængige tænketank “Council on Foreign Relations”.

Han beskriver i denne bog optakten til den første militære intervention i Irak i forhold til den, som George W Bush og hans folk stod bag – og om, hvordan der først var tale om “a war of choice” og senere “a war of necessity”.

Jeg kom på sporet af bogen via The Economists anmeldelse, så jeg vil råde dig til at læse den. Bemærk, at du skal være abonnent på The Economist (off-/online) for at læse artiklen – men hvis du ikke allerede er det, er dette jo den perfekte lejlighed til at gøre det og tilsætte læsningen et af verdens absolut bedste tidsskrifter.

Køb “War of Necessity, War of Choice” på Saxo.com »

David McCandless – Information Is Beautiful
Information Is BeautifulDenne bog er noget for sig selv, og derfor skal den selvfølgelig med.

Den indeholder udelukkende infografikker, altså hvor man har brugt grafik og grafiske elementer til at illustrere data, tal og andre informationer. Det er en intet mindre end genial måde at fortælle en historie på.

Tag for eksempel grafen over Hollywood-film, hvor du har bedømmelse som x-akse og indtjening som y-akse. Oveni denne grafik er inkluderet en “worth watching”-linje og en linje, der adskiller de film, der har tjent penge fra dem, der har givet underskud.

Bogen er fuld af dem, og med 250 sider er der nok at kigge på. Køb den og læg den på badeværelset til når du får gæster. Det er eminent. Du kan starte med at se masser af eksempler på informationisbeautiful.net.

Køb “Information Is Beautiful” på Amazon.co.uk »

James Harkin: Cyburbia – The Dangerous Idea That’s Changing How We Live And Who We Are
CyburbiaTil slut vil jeg også anbefale dig at læse James Harkins kritik af den verden, som blandt andet sociale medier er med til at skabe.

Nogle argumenter er mere underbyggede end andre i bogen, men i det store hele satte bogen gang i nogle tanker hos mig – og derfor kommer den med på listen her.

Tilbage i august 2009 anmeldte jeg “Cyburbia”, så du kan jo starte der.

Køb “Cyburbia” på Saxo.com »

Til slut skal du da også lige have en musikanbefaling: Foals
Deres to albums (“Antidotes” fra 2008 og “Total Life Forever” fra i år) er begge fantastiske (“Antidotes” er dog bedst) og kan købes hos 7digital – og formentlig også andre steder :-) Foals kan i øvrigt opleves live i København 3. december.

 

Journalism Next: Mark Briggs’ næste ‘hands on’-bog om onlinejournalistik som e-bog og i Europa

Forsiden af 'Journalism Next'Da jeg var på Journalistforbundets FagFestival sidste år (2008), havde jeg den store fornøjelse at møde Mark Briggs (via Karin Høgh), der har skrevet bogen ‘Journalism 2.0′.

Bogen handler om nye medier og internetjournalistik, men til forskel fra de mange mere teoretiske bøger, overraskede Briggs’ bog mig ved at være meget hands on og handlede om, hvordan man klippede lydfiler etc. Altså i høj grad en bog, som man kan blive meget mere “praktisk klog” af, så at sige.

Nu er han klar med opfølgeren, der bærer titlen ‘Journalism Next‘. Bogen har i et stykke tid kunne forudbestilles i USA, men nu bliver den tilgængelig som e-bog. Samtidig kan bogen nu også forudbestilles af folk i Europa fra forlaget. Ifølge Briggs bliver bogen også tilgængelig via amazon.co.uk.

Bogen, og e-bogen, er indtil videre sat til at blive udgivet 10. november.

Boganmeldelse: James Harkin – Cyburbia. Fra Anden Verdenskrig til Facebook på 250 sider.

Køb bogen på Amazon.co.ukDen røde tråd i James Harkins bog ‘Cyburbia’, der bærer undertitlen ‘The dangerous idea that’s changing how we live and who we are’ er kybernetik, eller på engelsk cybernetics.

Kybernetik tager sit udspring i 1940erne under Anden Verdenskrig. Her arbejdede Norbert Wiener blandt andet med de problemer, som de engelske antiluftskyts havde med at nedskyde de tysker bomberfly.

Wieners teori gik, og går, ud på, at personen der forsøger at skyde flyet ned forsøger at følge flyets bevægelser, altså forudsige dets bane og planlægge og tilpasse sine skud derefter. Det samme gør piloten, blot med omvendt fortegn. Han forsøger at undgå at blive skudt ned ved at forsøge at forudsige, hvor personen på jorden vil skyde næste gang og så tilpasse sig for at undgå at blive skudt ned.

Det, der opstår mellem disse to er, hvad Wiener døbte kybernetik.

Det er dette begreb, som bogens forfatter, Mr Harkin, tager fat om og følge op igennem tiden. Vi starter i 1940’erne hos Wiener og bevæger os, via 1960ernes ‘counterculture‘, igennem lanceringen af mus og de muligheder den giver i retningen af kybernetik, frem til lanceringen af ARPANET, dernæst internettet og til slut befinder vi os i Facebook, som ifølge Harkin er en del af det, han kalder ‘Cyburbia’. Undervejs på denne tur når vi også at hilse på Marshall McLuhan, som følger os igennem resten af bogen.

Hvad er Cyburbia?
Cyburbia er, som du måske har gættet, et ordspil på ’suburbia’, der kommer fra ordet ’suburb’, der betyder forstad.

Harkin mener ganske enkelt, at alle de forskellige medier (sociale medier, Facebook, mobiltelefoner etc.) vi efterhånden omgiver os med har skabt en online suburb, hvor informationerne bliver udvekslet hurtigere, end de kan nå at give mening.

Cyburbia er altså ikke kun Facebook, men det spiller en stor rolle i det, da det er en manifestation af det problem, som Harkin ser: Løse forbindelser, der betyder, at det ikke er os, som dele af netværket, er bliver stærkere, men kun netværket selv. Det synes jeg er et interessant perspektiv.

Pointer i bogen
For mig giver det ikke meget mening at opsummere bogen. I stedet ser jeg det som mere brugbart at komme med et resume af nogle af de vigtigste pointer i bogen, som jeg ser det.

De svage punkter i det stærke netværk
Den første står ovenfor, nemlig at vores socialisering på steder som Facebook ikke gør og selv stærkere, men kun selve netværket. Faren er, som Harkin ser det, at vi ender som intet andet end en elektronisk ‘chain gang‘.

Wiener selv advarede faktisk mod, at vi kunne risikere at blive slaver af maskinerne. Harkin frygter, at det kan være det, der er ved at ske.

Skal mennesker skimmes ligesom bøger?
I 2007 udgav den franske professor Pierre Bayard bogen ‘How to talk about books you haven’t read’ (søg efter den på amazon.co.uk).

Heri argumenterede han, at der findes så mange bøger, at det ganske enkelt er umuligt at nå at læse dem alle fra start til slut. Derfor bør man i stedet skimme og hoppe ind og ud af bøgerne, mener Bayard.

Den amerikanske sociolog, Mark Granovetter fremsatte en lignende teori i 1970erne. Her drejede det sig blot om mennesker i stedet for bøger.

Altså at man taler mindre, og knapt så dybt, med de mennesker, man møder – men til gengæld møder flere. En tanke der ganske godt beskriver den situation, der er på mange sociale netværkssites på nettet, nemlig at man har mange ikke-dybe relationer.

Vi møder kun folk og informationer, der deler vores egne interesser
Dette er en pointe, som jeg også selv har gået og grublet lidt over. Flere og flere steder på internettet, bliver vi tilbudt tjenester, der kan målrettes os selv og vores interesser.

Og det giver jo egentlig god mening, for hvorfor spilde tid på at læse om Anni og Erik, hvis man interesserer sig for eksempelvis politik eller sport? Og det samme gælder for onlinerelationer, mener Harkin.

I bogen nævner han blandt andet som eksempel de mødersteder, hvor personer der lider af anoreksi mødes og udveksler tips til, hvordan de kan holde sig tynde.

Eksemplet er okay, men problemet er, som jeg ser et, større end det. For jo mere vi kan skræddersy vores onlineoplevelse, jo mere går vi glip af de informationer og mennesker, som vi gerne vil læse, møde og opleve, men som måske ikke lige umiddelbart matcher vores interesser.

Fører man denne tanke videre ender vi i en verden, hvor folk kun snakker med dem, der ligner dem selv. Harker kalder dette for ‘walled gardens’, præcis det samme, som man kalder websites, der lukker sig selv inde, hvad enten det er bag kodeordsbeskyttelse eller tekniske løsninger/mangler, der isolerer websitet fuldstændig fra omverden.

Afhængighed kontra behov for at ’stay in the loop’
Indenfor de seneste år er man begyndt at snakke mere og mere om internetafhængighed – altså om folk, der simpelthen er nødt til at gå online for at få deres fix.

Harkin vil dog helst undgå af bruge ordet ‘afhængighed’. Han mener i stedet, at vi ser den logiske konsekvens som følge af et nyt ’selv’, som vi har udviklet. Et, der higer efter at være i informations-loop’et via e-mail, Twitter, Facebook, ved både at modtage information, men også ved at tilpasse sig og sende nye informationer den anden vej, som feedback. Altså samme løkke, som den vi så i mellem piloten og manden, der forsøger at skyde ham ned.

Harkin siger ganske enkelt, at i stedet for at udvikle en afhængighed, så udvikler vi en frygt for at være ‘udenfor’. Altså udenfor, hvad de andre snakker om, og hvad der ellers rører sig i Cyburbia.

Prøv for eksempel, hvis du er flittig Twitter-bruger, at være helt væk fra Twitter i en dag eller to. Du er nu helt udenfor og kan ikke følge med i, hvad der bliver snakket om og ej heller komme med dine egne indspil. Det er frygten for denne tilstand, Harkin mener, der er tale om.

Påvirkninger på hjernen ved at skifte kommunikationskanaler
Jeg er meget interesseret i den menneskelige hjerne og dens forskellige centre, og derfor blev jeg glædeligt overrasket over at se, at forfatteren også har brugt tid på at forsøge at beskrive hvordan alt dette påvirker vores hjerne.

Harkin skriver nemlig lidt om, hvad det gør ved vores hjerne at skifte kommunikationskanaler. Et sådan skift mellem kommunikationskanaler kan være, når man sidder og ser fjernsyn, og i et kedeligt øjeblik eller en reklamepause finder mobilen frem for enten at tjekke, om der er kommet beskeder eller skrive beskeder – eller smutte en tur på nettet, måske for at tjekke sin e-mail.

Skønt det, som Harkin skriver, er svært at isolere enkelte dele af hjernen, da de forskellige dele spiller sammen som et orkester, fokuserer han dog på det prefrontale cordex:

Billede: Wikipedia
Se billedet i større version på Wikipedia

Harkin skriver følgende om denne del af hjernen:

[…] the prefrontal cortex is known to play a highly significant role in organising our short-term decision making. Neuroscientists have known about this function for decades, and they call it executive control. Think of it as the brain’s secretary og chairperson: its job is to plan ahead and make decisions, to take accout of all the immediate messages and stimuli that come its way, rank their importance and make sure we focus only on those which are most pressing.

Når man udfører en lobotomy bliver denne del af hjernen skadet, hvorfor patienten kan fremstå tungnemme og passive.

Harkin slipper desværre for let henover dette område og forklarer, at det nedsætter vores reaktionstid, når vi skal holde øje med flere ting på en gang, for eksempel flere kommunikationskanaler. Han kommer med nogle eksempler i denne retning (eksempelvis en test, der viste at unge mennesker, der skulle besvare SMSer klarede sig væsentligt dårligere), men ingen rigtig brugbare, og der er heller ikke nogen henvisning til litteratur på området, så det er umiddelbart heller ikke muligt at læse videre om emnet. Desværre.

Det ender med antagelsen om, at vores ‘hjernesekretær’ muligvis kan tage skade af, at vi holder så mange vinduer åbne på en gang.

Projektet, der gik galt – én bog, masser af forfattere
I februar 2007 søsatte forlaget Penguin UK projektet ‘A Million Penguins’, der skulle være en gruppe-novelle skrevet af en lang række af forfattere. Novellen skulle altså skrives via crowdsourcing, hvor man tager en opgave, og giver den til et gruppe af mennesker.

Det gik dog, ifølge Harkin, helt galt. Projektet stod på i seks uger, og undervejs var historien blevet opsplittet i en novelle A og en novelle B med alternative slutninger. Nogle “forfattere” forsøgte at sabotere projektet, og projektet måtte derfor stå stille flere timer om dagen, mens der blev ryddet op.

Da projektet var nået til vejs ende, gik det op for folkene bag, at flere af dem, der havde skrevet på historien, slet ikke havde gidet ulejlige sig med at læse, hvad forfatterne før dem, havde skrevet.

De havde simpelthen sat sig direkte til tasterne og så bare skrevet derudaf, og derved skabt en usammenhængende historie.

Det samme billede ser jeg af og til i mit arbejde, hvor kommentatorer på ekstrabladet.dk af og til også efterlader det indtryk, at de ikke har læst de andre kommentarer, endsige hele artiklen, som de kommenterer på. Så der er bestemt hold i de ting, som Harkin skriver her.

Konklusion
Dette er en bog, der kommer vidt omkring. Vi hører om nedskydning af piloter under Anden Verdenskrig, kulturer i 1960erne, internettes opståen, film som ’21 Grams’, ‘Memento’ og ‘Pulp Fiction’, om en øvelse i det amerikanske militær i 2002, hvor hæren og dens kommunikationsapparatur fik tæv af en mand, der handlede ud fra eget initiativ, den israelske hærs indtog i en by i Gaza-striben, fodboldklubben Ebbsfleet United, der blev solgt til 20.000 fans, amatørporno, AOL Stalker (resultatet af, at AOL frigav en række søgestrenge, der gjorde det muligt at identificere enkelte af brugerne og nogle af deres mest personlige oplysninger), reglen om ’six degrees of separation’, der tilsyneladende ikke holder alligevel, fjernsynet der kører, mens man sidder ved computeren, objektiv information kontra andre menneskers oplevelser og holdninger, og jeg kunne blive ved.

Det gør, at man er nødt til at holde nogle naturlige pauser undervejs i bogen for ikke at blive helt rundtosset. Men det fungerer egentlig okay.

Som du kan læse i denne artiklen, er bogen ikke en hyldest til de nye medier, tværtimod. Den er en kritik af den måde, hvorved vi kaster os ud i nye ting og stresser os selv og samtidig bruger tid på ting, der kan synes ligegyldige.

Her er ingen eksempler på de imponerende ting, som metoder som crowdsourcing kan løse. Det må man finde i andre bøger.

Alligevel er bogen i høj grad læsværdig – ikke mindst fordi kritikken bliver serveret meget mere sofistikeret og velanrettet end en person som for eksempel Andrew Keen gør det, når han advarer mod at inddrage brugerne, hvor han mellem linjerne kalder brugerne dumme.

Dommen
Man behøver bestemt ikke være enig med James Harkin i alle hans tanker, det er jeg ikke, men jeg er glad for, at jeg fik læst bogen, for den har åbnet nogle døre og vinduer for mig.

Så interesserer du dig for nogle af de ting, der sker på nettet indenfor eksempelvis gruppeaktiviteter og sociale medier, og ikke har noget imod et kritisk indæg, så skaf dig selv denne bog.

Bogfakta
Titel: Cyburbia – The dangerious idea that’s changing how we live and who we are
Forfatter: James Harkin
Forlag: Little, Brown
Sideantal: 256
Køb den: amazon.co.uk, saxo.dk

Er Chris Andersons ‘Free’-bog “too little, too late”?

Stor var min interesse, da jeg tilbage i februar måned 2008 i teknologimagasinet Wired læste artiklen “Free! Why $0.00 Is the Future of Business” skrevet af bladets chefredaktør, Chris Anderson (Wikipedia | blog), der også har skrevet ‘The Long Tail’ (Wikipedia).

Heri kan man læse, hvordan omkostningerne ved at distribuere informationer over internettet er gående mod nul. Derfor titlen ‘Free’.

Nu er bogen ‘Free’ så endelig kommet, og den får en lidt hård medfart af David Stuart, der er “post-doctoral researcher at the University of Wolverhampton investigating web 2.0 technologies, everything from blogs to social networks and wikis”.

I indlægget “Chris Anderson’s ‘Free’: Not worth buying” på Online Journalism Blog skriver han blandt andet følgende:

Whilst I’m sure Anderson expects to make a lot of money from the book, he also has his eye firmly on the increase in his fee for public speaking, and as such the book does a great job of marketing Anderson as the guru of ‘Free’.

Does this book turn “traditional economics upside down” ? Not really.

I en kommentar er Mindy McAdams (hendes Teaching Online Journalism-blog vil jeg anbefale dig at følge) enig, og hun skriver, at Andersons bog er “too little, too late”. Hun kritiserer især, at Anderson tilsyneladende ikke har noget nyt at byde på.

En anderledes modtagelse får bogen hos danske Søren Storm Hansen, der har anmeldt bogen på dSeneste.dk og runder af med ordene:

Free: The future of a Radical Price er velskrevet og underholdende, og der er bestemt øjenåbnere undervejs. Kan varmt anbefales.

Jeg har endnu ikke selv fået læst ‘Free’, men jeg har bestilt den. Selvom bogen kan læses gratis på nettet, foretrækker jeg stadig at kunne have den i hånden og læse den. Også selvom den så ikke er så “free” :-)

Er det Google, der skal bringe bøgerne ind i det nye årtusinde?

Jeg har tidligere skrevet om Google Books, som er Googles bogprojekt.

Og nu er jeg så igen blevet lidt betaget af Google Books. For i forbindelse med lidt research, jeg sad og lavede, faldt jeg over en bog kaldet “A history of the Dora Camp”. Bogen er udsolgt hos amazon.co.uk, men kan dog købes på Amazon.com, hvis man er parat til at betale lidt ekstra for den — det går jeg stadigvæk og overvejer, om jeg er.

Anyways, jeg faldt over, at bogen også findes hos Google Books. Desværre kan man ikke læse uddrag af bogen. Det kan være forlaget, har forhindret det, for bogen er i hvert fald scannet ind.

Det kan man se ved at kigge på det Google Maps-kort, der viser, hvilke steder, der er omtalt i bogen:


Ikke alle steder er vist. Klik her for at se dem alle og kortet i stort format.

Klikker man på det placemark, der er i København, kan man se, at vor hovedstad er omtalt på side 362 i bogen.

Google og data
Samtidig er der også en “tag cloud”, der viser, hvilke udtryk der er mest brugt i bogen. Altså en meget datastruktureret måde at anskue bogen på.

Dette er blot to eksempler på, hvilke interessante ting og mashups man kan lave, når først bogen er scannet ind og hele teksten er genkendt og lagret. Et andet kunne være at matche personer og steder nævnt i en bog op imod eksempelvis Wikipedia.

Men det var nok ikke mange, der for bare 5 år siden ville have gættet på, at det skulle være Google, der gjorde dette.

Men det er det ikke desto mindre. Og det er jo interessant at se, at det især er Google, som har sine rødder i internettet, der fører bogmediet et skridt videre.

Det lader i hvert fald til, at en masse andre spillere på markedet, bogshops som Amazon undtaget, har siddet med hænderne i skødet og glædet sig over, at alt indtil videre ånder fred og ro.

Tænk hvilken fryd det ville være at kunne købe bøger igennem Google Books og lynhurtigt kunne finde det, man søger? Eller se sin bogsamling (eller dele af den) omsats til Google Maps-kort? Jeg siger ikke, at det skal erstatte papirbøger, for jeg nyder også en god bog i sofaen, men Google åbner for et interessant perspektiv, også hvad angår bøger.

Dansk bog om Twitter på gaden i august 2009

Via Karen Mardahls tweet ser jeg, at der snart kommer en dansk bog om Twitter, med den passende titel “Twitter – Massekommunikation på 140 tegn“.

Bogen er skrevet af Jacob og Natasha Friis Saxberg, er på 100 sider (er jeg den eneste, der synes, det kunne have været sjovere med 140 sider? :-)) og udkommer i august måned 2009. Når den er ude, kan du købe den for 100 kroner (forventet pris) hos Forlaget Libris, der udgiver bogen.

Libris skriver om bogen:

Twitter er i fuld fart ved at blive en vigtig social teknologi på linje med Facebook, YouTube og lignende. Så vigtig er Twitter i det globale mediebillede, at den amerikanske regering under Iran-krisen bad selskabet bag Twitter om at vente med at opgradere websitet, fordi det ville betyde, at millioner af iranere ville miste en mulighed for at kommunikere med omverdenen på nettet. En søgning på Twitter på danske søgemaskiner giver næsten 2 millioner hits. Globalt er det over 600 mio. hits.

Twitter er et meget effektivt socialt kommunikationsværktøj, som bl.a. var en vigtig del af Barack Obamas valgkamp. Twitter er en slags webbaseret SMS, hvor du maksimalt har 140 tegn til at kommunikere. Det giver en helt ny kommunikationsform som både virksomheder, private, politikere og foreninger kan drage nytte af.

Natasha Friis Saxberg og Jacob Friis Saxberg er begge aktive Twitter-brugere og står bag denne første danske bog om Twitter.

Internettet hjælper dig med at finde den næste bog, du skal læse

Du er lige blevet færdig med at læse en rigtig god bog og tænker nu: “Hhhmm.. Den bog var fantastisk, jeg vil gerne læse mere i stil med den. Men hvilken? Hvor starter jeg?”

Du starter såmænd på BookSeer. Her indtaster du blot, hvilken bog, du netop er blevet færdig med, og så foreslår den dig hvilke bøger, du kan gå i gang med at læse nu. Hvis jeg nu for eksempel er blevet færdig med at læse “Democracy in America” (det er løgn, det er jeg ikke – endnu), foreslår den mig disse bøger. Elegant, simpelt og smart.

Jeg læste om BookSeer hos Phil Bradley, som også linker til nogle andre lignende services, blandt andet What Should I Read Next, som også fungerer godt – jeg løb dog ind i nogle irriterende “Internal Server Error”-problemer.

En fordel for impulskøberne er, at What Should I Read Next linker direkte til Amazon (både engelsk og amerikansk) [Opdatering: Jeg har lige opdaget, at BookSeer også linker til Amazon (den engelske, .co.uk)]. Eksempel med Bram Stokers Dracula (som jeg rent faktisk har læst).

What Should I Read Now, og formentlig også BookSeer, trækker på en database, der ligger bagved og indeholder disse mange titler. I skrivende stund indeholder What Should I Read Now, ifølge dem selv, mere end 65.000 titler, og hvis man registrerer sig som bruger, kan man oprette sin egen favoritliste. Ikke nogen dum idé, hvis man som mig er “book-a-holic”.

Jeg er imponeret, og kommer til at bruge disse to services meget i fremtiden. Hvad gjorde man dog før internettet kom væltende?

Google Books – den trykte informations bedste ven?

I dag sad jeg med en kollega og talte omkring etniske udrensninger under Stalin – et ikke ualmindeligt samtaleemne, da han også er meget historieorienteret.

Det førte mig til Wikipedia-artiklen om Stalin, hvor der i en note henvises til J. Otto Pohls bog “Ethnic Cleansing in the USSR, 1937-1949“.

Så opdagede jeg, at jeg kan læse uddrag af bogen på både amazon.co.uk og Google Books. På Google Books har hver side i preview’et sågar sin egen URL, så man kan linke direkte ind i bog-preview’et. Spændende.

Det rejser nogle interessante spørgsmål, og Google Books har tidligere fået forlagene til at ryste i bukserne, da man gik i gang med at indeksere en lang række af bøger. Det grønne lys blev dog givet, da Google indgik en aftale, der giver dem lov at til reproducere bøgerne:

What do they get? Authors, publishers, and other copyright holders will get a one-time payment of $60 per scanned book (or $5 to $15 for partial works).

In return, Google will be able to index the books and display snippets in search results, as well as up to 20% of each book in preview mode. Google will also be able to show ads on these pages and make available for sale digital versions of each book.

Authors and copyright holders will receive 63 percent of all advertising and e-commerce revenues associated with their works.

Nu kender jeg ikke de nuværende procenter for fordelingen af bogindtjeningen mellem bogbutikker og forlag, så jeg skal ikke kunne vurdere, om 63 procent af annonceindtægter og salg er meget eller lidt.

Spændende er det dog at se, hvordan Google har bevæget sig ind på et marked, som nok de færreste havde forudset, da Google startede sin søgevirksomhed for cirka ti år siden. Men ikke desto mindre, tror jeg, at det er godt for bogmarkedet og -mediet, at Google tager fat og scanner bøger ind og gør dem tilgængelige for et større publikum — og løser “out of print”-problemet, noget som forfatterne ikke kan være 100 procent utilfredse med. Faktisk er flere af bøgerne i Googles bogindex netop udgået i trykt form.

Også bogbutikkerne på nettet har noget at hente her. Som man kan se til højre for bogpreview’et i Google Books er der til højre listet bogbutikker, der har bogen på lager. Hvis Google Books bliver en dunrende succes, bliver det guld værd at ligge her.

På sigt vil bøgerne i Google Books formentlig kunne købes i deres fulde længde som e-bøger til forskellige e-læsere, som fx Amazons “Kindle”.

Der er vist ingen tvivl om, at der sker noget med informationen, hvad enten den er digital eller analog, i disse år. Og Google understreger endnu engang, at det ikke nødvendigvis handler om at skabe nyt indhold, men at organisere den nuværende information og gøre den tilgængelig.

Tip: Bog om crowdsourcing

For noget tid siden købte jeg Jeff Howes “Crowdsourcing”, og ville egentlig skrive om den her på bloggen, når jeg havde læst den.

Det trækker imidlertid ud, da jeg er godt i gang med denne bog, så jeg vil i stedet blot anbefale dig Howes bog — selvom jeg ikke har læst den.

Crowdsourcing går ud på, at man outsourcer (‘crowd’ rimer på ‘out’) sine spørgsmål til en gruppe folk, et crowd, og er et spændende koncept, som også kan bruges i researchfasen i journalistik.

Læs mere om crowdsourcing på Wikipedia.

Ode til gamle medier: Bogsalget boomer

Hos metroXpress læser jeg om, at bogsalget boomer:

Mere end hver anden dansker har købt en bog inden for tre måneder. Det er aldrig set før.

Det er jo interessant. Mens aviserne har det hårdt, så sælger bøgerne bedre end nogensinde — i hvert fald siden 2000, hvor man begyndte at måle. Men (og det kender jeg fra mig selv) vi gider ikke låne bøgerne, vi køber dem.

Det, som aviserne har så svært ved gør bøgerne.

Og det giver jo et eller andet sted god mening. Vi læser ikke aviser, for de giver os ikke noget, vi ikke kan få andetsteds, især hvis vi snakker internettet.

Bøger derimod har stadig markedet for sig selv, så at sige. E-læsere som for eksempel Amazons Kindle er på vej frem, men har endnu ikke vundet indpas, og næsten ingen gider sidde og læse en bog foran computerskærmen.

Sådan har jeg det også. Jeg har masser af bøger stående og køber løbende flere. Både fordi jeg elsker at læse bøger, men også fordi, det er den eneste måde, jeg kan få den viden, som bøgerne indeholder.

Ny bog: Håndbog til borgerjournalister

Hos JD Lasica, som altid er værd at følge, ser jeg, at der udkommer en håndbog til borgerjournalister:

Jack Driscoll, editor in residence at the MIT Media Lab, has written a book on citizen journalism that just went to press: Couch Potatoes Sprout: The Rise of Online Community Journalists is a short how-to, aimed not at professionals but at aspiring citizen journalists.

Bogen bliver beskrevet med følgende ord:

Group citizen journalism is emerging in local communities as mainstream media reduces its reporting ranks. This book describes how community group journalism operates at adult and youth levels.

An intimate, inside look at the internal workings of three pioneering publications—that started in 1996, 1998 and 2003—reflects the satisfaction and energizing effect of being able to publish widely without the benefit of a printing press.

Du kan læse et uddrag af bogen, side 15-16 — ved dog ikke hvor præcist et indtryk af bogen, to siders uddrag gør.

Men rart at se en bog, som tilsyneladende kigger på sagerne fra borgernes og bidragydernes side.

Medieforståelse – internettet ER et bredt medie

I morges da jeg sad og spiste morgenmad var jeg, som jeg altid er, lige en tur rundt på de danske kanalers tekst-tv for at se, hvad der er sket af nyheder siden sidst — og som jeg ikke har læst på mobilen.

TV 2 viser deres morgen-tv, og jeg er lige ved at skifte væk, da jeg ser Line Baun Danielsen går i gang med at interviewe en kvindelig blogger (Spacemermaid), der har udgivet endnu en bog baseret på sin blog, der handler om personlige refleksioner og dagsbogsagtige indlæg, en “tøseblog” om man vil :-) .

Anyway, det var ikke det interessante. Det interessante opstår, da Line Baun Danielsen spørger (citeret efter hukommelsen):

Hvordan føles det at få sine tanker udgivet ikke bare på bloggen, hvor det er for en begrænset skare, men i bogform, hvor alle kan læse med?

Det hæftede jeg mig ved. For hvis der er et medie, der ikke har en “begrænset skare”, så er det internettet og blogs, hvor alle kan læse med.

Og så slog det mig bare, at der formentlig er mange der går rundt med den opfattelse. At blogs er for et mindre publikum, mens det først for alvor når ud, når det bliver trykt. Uden tvivl et levn fra fordums tid, før nettet for alvor fik fat i danskerne.

Bogformen er jo meget mere begrænset end internettet, for eksempel er der jo et begrænset antal oplag og bøgerne koster penge, hvor det er gratis at følge bloggen online. Samtidig vil blogindlæggene også dukke op i søgeresultater, hvor en person vil komme mere eller mindre tilfældigt forbi — 37 procent af denne blogs trafik stammer (ifølge Google Analytics fra søgemaskiner.

Verden er dit publikum
Men det betyder samtidig også, at dem der udgiver indhold (i dette tilfælde bloggerne) skal være klar over, at de ikke kun skriver for deres venner, bekendte og hvem, der nu ellers følger bloggen fast.

Som udgangspunkt skriver man for hele verden (Google Translate understøtter dansk nu), når man publicerer på nettet, og derfor nytter det ikke bagefter at ærgre sig over, at man vist lige kom til at udlevere lidt for meget om sig selv.