Vi er enige om langt, langt det meste – og vores hovedfokus er vel kort opsummeret, at vi begge gerne vil se journalister udnytte de nye digitale muligheder, fordi det kan give bedre indhold, formidling og service. Uanset hvilken mediearbejdsplads man er havnet på.

Vi kan også blive enige om, at DR bør holde øje med, om de konkurrerer andre medier ud af markedet. Jeg kan berolige dig med, at det er en diskussion man ofte tager i DR. Der er så megen intern konkurrence om pengene, at andres projekter gerne bliver skudt ned som noget "markedet" kan klare. ;-)

Men – når det kommer til den enkelte historie, så er det faktisk godt med lidt konkurrence en gang imellem.

Der er desværre alt for mange områder af journalistikken (fagområder, lokaljournalistik, etc) hvor det hører til sjældenhederne, at der dukker to journalister op som begge forsøger at finde frem til den bedste vinkel, de vigtigste detaljer, etc. Det er afgørende for demokratiet, at der er flere øjne på samme sag.

Så bør DR have folk med tech-forstand? Ja, så absolut. Det er en integreret del af al erhvervsdækning og i virkeligheden meget mere konstruktivt end den mere overfladiske børs-journalistik, som ikke gør folk klogere, men blot konstaterer om markedet går op eller ned.

Bør DR have en tech-redaktion der kan udkonkurrere Computerworld? Nej!

REDAKTIONEL FRIHED
Et lidt overset aspekt i debatten er den redaktionelle frihed. Det er altså vigtigt, DRs journalister også har en redaktionel frihed til at dække de ting, som de vurderer er vigtige. Her har Danske Medier advokeret for en redaktionel godkendelse (hos Konkurrence-styrelsen) af ethvert nyt initiativ. Det er en fuldstændig dræbende tilgang, hvis en redaktion skal igennem en så tung proces, og har intet med den måde man laver redaktion udvikling at gøre.

DRs politisk valgte bestyrelsesmedlemmer ringer åbenbart til udvalgte studieværter for at "vejlede" dem. Dagbladscheferne har fjernet kommune-inddeling af DRs lokale nyheder. Og derudover skal Konkurrence-styrelsen godkende ethvert redaktionelt initiativ. (Selv om DR ikke bør udnytte nettet). Man kan altså også havne i en situation, hvor den redaktionelle frihed er for indskrænket. Hvad fanden ville dagbladene sige til, at der fulgte lignende diktater med, når dagbladsstøtten skulle uddeles.

PLIGTEN OVER FOR LICENSBETALERNE
Den stemme der i øvrigt er helt fraværende i diskussionen er licens-betalernes. Den helt menige person, som vel skal have mest muligt for sine kroner.

Her er web-journalistikken langt den billigste måde at levere kvalificeret indhold på. (Typisk 3 gange billigere end radio og 10 gange billigere end tv).

De mange digitale muligheder på radio/tv-området har betydet, at DR også har brugt ret mange resurser på at tilbyde on demand tv/radio/podcasts. Det er en fantastisk service som folk forventer, men det er også dyrt.

Samtidigt er DR presset af, at folk forventer langt mere specialiserede nichekanaler end de gjorde for 10-20 år siden. Man kunne måske overleve hvis man sendte sømandsviser på P3 i 1970'erne, men den går altså ikke i en moderne verden. Lytterne vil være skrevet på 5 minutter, og det er jo ikke meningen med licensen.

Personligt ærgrer det mig, at DR ikke har kunnet øge sin indsats på webjournalistikken mere. Ja – det ville kunne ses som konkurrence til papiraviserne, men DR har også en forpligtelse over for licensbetalerne, og webjournalistik er altså der hvor man får mest viden pr. krone.

Den mest logiske anke mod DR er, at man ikke skal lave de brede ting. Det er typisk dem man finder på P3, P4 og DR1. Hvis man køber det argument, så ender man desværre meget hurtigt med et DR, hvor alle betaler licens, men kun 10-20% (P1-publikummet) får noget for pengene. Personligt er jeg for længst steget af X-faktor-toget, men jeg respekterer, at DR ikke kan isolere sig og lave kultur-elite-indhold. Så ville Ekstra Bladet da for alvor have grund til at kaste sig over "DR-pamperne".

Nuvel – Pengene er i stedet gået til afbetaling på et dyrt koncerthus, flere radio- og tv-kanaler og on demand-tilbud. Det har så betydet, at DR slet ikke har opnormeret den gravende eller blot afdækkende webjournalistik så meget som andre medier har fra 2006 og fremefter.

Jeg ved ikke om du så Filip Wallbergs opgørelse forleden, men DR Fyn leverer 15 historie på web pr. dag. Til sammenligning så tilbyder Fyens Stiftstidende tæt på 300. Alligevel føler Danske Medier sig angiveligt truet. Som borger på Fyn, ville det virke mere truende, at havne i en situation, hvor der var et reelt nyhedsmonopol.

Der er mange DR-"bashere" derude, som har et horn i siden fordi DR er stats-ejet. Men det burde være en lille trøst for dem, at DR i dag leverer langt flere tv-kanaer, radio-kanaler og on demand tilbud – for de samme licenskroner.

Desværre synes jeg at den (skrevne) webjournalistik har tabt lidt til radio/tv-platformene. Men – det er jo bare mig.

Til sidst en lille trøst: Jeg blev i sin tid spurgt, om DR skulle dække Poker (der var i kratig vækst) med mere end en tilfældig artikel i ny-og-næ. Det svarede jeg klart nej til. Mest af moralske og redaktionelle årsager – men det passede mig rigtigt godt at vi kunne holde os ude af et område, som Ekstra Bladet dækkede langt bedre.