Kategoriarkiv: Vidensdeling

Kapringen: Sådan lavede vi den interaktive fortælling

Af Ekstra Bladets redaktionelle udviklingsteam

Bemærk: Dette indlæg beskriver en produktion, vi har lavet i det redaktionelle udviklingsteam på Ekstra Bladet, hvor jeg er ansat. Har du inputs, kommentarer eller lignende, må du meget gerne ligge en kommentar til dette indlæg.

Kapringen

(Hvis du ikke allerede har set/oplevet den fortælling, som dette blogindlæg handler om, kan du se den her).

De fleste har nok set The New York Times' fantastiske digitale fortælling 'Snow Fall', der har været med til at sætte nye standarder for, hvordan fortællinger kan leveres på nettet. 'Snow Fall' er en fuldskærmsfortælling om et sneskred, der fandt sted i februar 2012, og i fortællingen tages læseren med på en imponerende rejse, og fortællingen bliver præsenteret og animeret, efterhånden som brugeren scroller sig igennem.

Det er naturligvis en fortælleteknik, som vi i Ekstra Bladets redaktionelle udviklingsteam (du kan læse mere om os her og se eksempler på vores arbejde) gerne ville eksperimentere med – lidt som Kristeligt Dagblad har gjort med deres 'Syriens fordrevne' – og samtidig ville vi gerne udnytte, at vi har udvikler-kompetencer i teamet, hvilket kan give fortællingen noget ekstra.

Så da Poul Madsen fortalte os, at en journalist var i gang med at skrive om hele gidselhistorien og gerne ville have os med ind over, så vi det som en god anledning til at kaste os ud i at sprænge rammerne for journalistik på ekstrabladet.dk – og måske endda, med lidt held, dansk netjournalistik generelt.

Her er det vigtigt at nævne, at der var 16 mennesker involveret i produktionen af 'Snow Fall'. På det tidspunkt var vi 2 i teamet. Fra starten var det altså klart, at vi ikke kunne nå samme tekniske niveau og finesse.

Tidligt i forløbet tog vi en snak med journalisten, Kristian Kornø, for at høre om, hvad projektet gik ud på, og vi aftalte, at de tre, der skrev på det, ville sende en synopsis, når den var klar. En af de vigtigste ting, vi har lært i vores arbejde (vi har eksisteret siden februar 2012) er, at det er ekstremt vigtigt at have et tæt samarbejde med den/de journalister, der arbejder med indholdet. Det betød, at vi fik tilsendt hele kapitel 1 og den samlede synopsis, da den lå klar.

Efterhånden som arbejdet skred fremad, fik vi nys om, at der var en mulig løsladelse under opsejling. Det betød, at vi måtte rette ind efter kendsgerningerne, og den odiøse plan om at lave en interaktiv fortælling over hele gidseldramaet blev droppet. I stedet valgte vi at satse på det, der var beskrevet i det kapitel, vi havde fået tilsendt, og som ville gøre sig bedst som interaktiv fortælling: Kapringen.

I gang med arbejdet
Vi (i mellemtiden var vi blevet udvidet med en ekstra mand, vores avisgrafiker, så vi nu var tre i teamet) tog derfor et møde med journalisterne, og efter nogle afklaringer omkring formater og hvad, der kan lade sig gøre, blev vi enige om, at fokusere på kapringen og holde resten af fortællingen som en føljeton i avisen.

Vores grafiker, Mikkel, havde kort forinden været på en messe for nyhedsgrafik i Spanien. I vidensdelingens navn havde han præsenteret de mest interessante ting fra konferencen for resten af teamet, så vi havde nogle interessante ting derfra, vi kunne læne os op ad og blive inspireret af. Blandt andet El Mundos videoanimation lavet i anledning af tiåret for skibet Prestige, der sank og forårsagede en oliekatastrofe. Du kan også læse mere om det på Wikipedia. Både El Mundos video og vores fortælling foregik til søs, så det var oplagt at skæve til spanierne.

Herefter var det i gang. Vi fik den nyeste version af kapitel 1 tilsendt og gik i gang med at bygge en fortælling oven på de begivenheder, kapitlet handlede om. Dette blev gjort i et tæt samarbejde med Anders, der er udvikler, og Mikkel, der leverede grafikken – blandt andet en 3d-model af skibet, Leopard, og andre grafiske elementer, der kunne bruges.

Nøgleordene for vores produktion var 'handling', altså at brugeren skal aktiveres for at opleve den lineære fortælling og ikke blot sidde passiv og iagttage en række animationer, der udspiller sig på skærmen. Samtidig var det vigtigt at indbygge de grafiske elementer i fortællingen, således at skellet mellem grafik og tekst blev nedbrudt. Fortællingen, de visuelle virkemidler og grafikken skulle opleves som en naturlig helhed, og ikke som en artikel, der blot var lavet grafik til. Derfor besluttede vi, at brugeren aktivt skulle scrolle sig gennem fortællingen, som samtidig animerer sig for brugeren de steder, hvor det giver mening.

På den måde kunne vi sikre en naturlig sammensmeltning af tekst og grafik og samtidig indbygge animationer, uden at brugeren ville være nødt til at aktivere animationerne ved at klikke. Animationerne sker ganske simpelt løbende, mens brugeren scroller og læser.

Undervejs blev der tilføjet ting, mens andre blev taget fra – blandt andet ville vi gerne have tegnet Leopards planlagte og reelle rute, mens brugeren scrollede igennem præsentationen, men det viste sig umuligt indenfor den tidsramme, vi havde til rådighed, og blev derfor droppet igen.

Til de nysgerrige: Lidt om teknikken
Rent teknisk begrænsede vi vores brug til to JavaScript-biblioteker, jQuery og skrollr.js. Et bibliotek er i denne sammenhæng kort fortalt en masse funktioner og kode, som man kan referere til, når man programmerer – derved bliver det lettere og hurtigere at skrive koden, altså at få arbejdet gjort.

Begge biblioteker gjorde, at vi hurtigt fik en demo, og at vi kunne teste en række ideer. Det betød også, at den kode vi skrev, relativt nemt kunne overføres til ældre browsere som Microsoft Internet Explorer 8 – noget som ellers kan være lidt af en hovedpine.

Igennem hele arbejdet sørgede vi for at have demoer undervejs (vi arbejder tit under overskriften 'Demo fast'), så det er let at rette ind, hvis noget skal rettes. Vi fik ikke vist produktionen til journalisterne så mange gange, som vi gerne ville, men de så den – og kom med rettelser – inden lanceringen, og det var trods alt det vigtigste, da tiden strammede til.

Mobil, hvad med mobil?
I forbindelse med testfasen (man skal altid teste sine ting – altid) opdagede vi, at den farligt flotte og lækre produktion fungerede knapt så godt på mobil. Det skyldtes, at skrollr.js-biblioteket har visse begrænsninger på mobiltelefoner (smartphones) og tablets, såsom Apples iPad. Det virker, men oplevelsen er ikke optimal hvis produktionen bliver stor. Animationerne går for langsomt, hvilket gør navigationen besværlig for brugeren – og dét går ikke.

Igen med tanke på deadline og det muliges kunst besluttede vi at bygge en separat mobilversion. I mobilversionen undlod vi at bruge skrollr.js, den nemme løsning, og holdt produktionen til ren HTML- og CSS-kode samt få linjer jQuery. HTML (HyperText Markup Language) er det sprog, hjemmesider oftest er skrevet i og CSS (Cascading Style Sheets) bestemmer, hvordan siden skal se ud, for eksempel farver, størrelser og skrifttype.

Derved lod vi mobiludgaven af fortællingen bestå udelukkende tekst og billeder. Det havde den positive effekt, at produktionen blev meget hurtigere at hente for brugerne på mobil, hvilket er en stor del af det at skabe en bedre oplevelse. Og da vi i mellemtiden var blevet klar over, at fortællingen skulle lanceres/publiceres en søndag, ville der være mange besøg fra netop mobiltelefoner.

Vi brugte programmeringssproget PHP til at indentificere hvilken enhed (computer eller mobil), brugeren sidder med. Det betyder, at vi kan sende brugeren til enten en mobil- eller desktop-/computer-version, så brugeren får den udgave, der passer til, om han/hun sidder foran en computer eller med en telefon. Det er normalt ikke en metode vi er tilhængere af i teamet, da vi forsøger at arbejder ud fra en resposive design tankegang (du kan læse retningslinjer for responsive web design), men vi så umiddelbart ikke andre løsninger indenfor tidsrammen.

Tablet-brugere blev sendt til desktopversionen, om end produktionen virkede lidt tung på tablet.

Vi ville, naturligvis, gerne have gjort mobilversionen endnu bedre, men vi må samtidig huske, at det er indholdet, der er det vigtigste. Godt indhold kan klare sig uden smarte former, men smarte former kan aldrig klare sig uden godt indhold.

Erfaringer
Igennem vores arbejde med en så anderledes og ny form for fortælling som kapringen, lærte vi en masse ting. Her er nogle af de vigtigste:

  • Som altid, og måske lidt åbenlyst, er vi dybt afhængige af at være i tæt samarbejde med dem, der skriver/leverer selve indholdet. I dette tilfælde fik vi leveret hele kapitel 1 og en synopsis for, hvordan hele fortællingen skulle bygges op. Det er uundværligt materiale at have, inden man så meget som går i gang.
  • Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Vi oplevede flere gange, at publiceringen af vores produktion blev rykket – fordi den spillede tæt sammen med den føljeton, der skulle gøre i avisen. Derudover arbejdede vi noget af tiden også på vores produktion til Søllerødgadebomben, så der var risiko for prioritetsforvirring. Under det hele blev vi dog holdt orienteret – og var ikke bange for at spørge ind, hvis vi var i tvivl om noget. Det fungerede.
  • Hele processen, på tværs af medier og platforme, er afhængig af, at der er en person, der udelukkende har som opgave at håndtere netop processen og vide, hvad der skal laves – og hvem der laver det.
  • Vi endte med en produktion, der lidt levede sit eget liv – udenfor ekstrabladet.dk-rammerne. Det kan både være godt og skidt, men for os understregede det, at vi har behov for en skabelon og nogle rammer til disse ting, der netop sprænger rammerne. Det er et arbejde, vi skal i gang med nu. Blandt andet havde fortællingen sit eget domæne ('php.ekstrabladet.dk'), det skal vi i hvert fald undgå fremover.
  • Vi ville også gerne have holdt de visuelle virkemidler, animation etc., 'i live' lidt længere igennem fortællingen, men af tidshensyn blev det ikke denne gang – så det har vi stadig til gode :-)

Historien fortsætter:
Du kan læse resten af historien om gidslerne her »

Hvad laver det redaktionelle udviklingsteam på ekstrabladet.dk egentlig?

Normalt skriver jeg ikke så meget om min jobhverdag her på Medieblogger, men denne gang vil jeg gøre en undtagelse :-)

Jeg er en del af (eller leder af, hvis vi skal være formelle) vores redaktionelle udviklingsteam. Det er godt nok et team i ordets bredeste forstand, vi er to, men et team er det da.

Nuvel, tilbage i november sidste år søgte vi en redaktionel webudvikler. Sådan en fik vi. Han hedder Anders (@anders_bergmann på Twitter) og startede den første februar.

Der er skrevet en række succeskriterier for vores team, men de vigtigste af dem er, at vi skal give brugerne af ekstrabladet.dk en merværdi – altså noget, som de ikke kunne få tidligere, og som vores journalister (fordi de er journalister, og ikke udviklere) ikke kan producere. Det betyder også, at vi er med til at udvikle netjournalistikken i Danmark, og det er en fantastisk målsætning at være en del af.

VG, Very Good
Inspirationen har vi blandt andet hentet fra (surprise, surprise) norske VG, der har lavet mange produktioner, som vi har kigget misundeligt på. Eksempelvis deres holden-i-hånd i forbindelse med Oslo-Utøya-tragedien og grafik over Oslo-bomben.

VG's redaktionelle udviklingsteam (der ligesom os består af to personer, en designer og en udvikler) er gode til at skabe netop merværdi og fortælle historien bedre, end man ellers ville kunne gøre med tekst og billeder.

Hvad har vi så lavet?
En af de første ting vi lavede, var betalingsrings-beregneren. Med den kunne (og kan) folk regne ud, hvor meget det ville have kostet dem at bruge betalingsringen.

Bevares, den vinder ingen designpræmier, og Anders synes ikke, det var det flotteste og bedste kode, han havde skrevet. Men den virkede, og den var god nok til, at den blev brugt mere end 30.000 gange indenfor det første døgn, den var på nettet.

Når den ikke blev lavet med prisvindende kode og labert design skyldes det, at vi – skønt vi er et udviklingsteam – arbejder i en redaktionel virkelighed. Det betyder, at tingene (i hvert fald mange af dem) skal være hurtigt færdige.

Jeg plejer at sige, at vi arbejder som journalister – blot er deres output artikler, mens vores er webproduktioner.

Noget af det, vi er mest stolte for – og også har fået mest ros for, er kortet over Utøya. Anders lavede også en produktion om Oslo-bomben. Det er lavet i HTML5-video med alle de kvaler og fordele, det giver.

Men vi laver også mere nyhedsgrafik-agtige ting. For eksempel denne grafik om Joseph Kony, finanspagten for dummies, en oversigt over hvem der er hvem i skandalerne om Hu Jintao og lidt optakt til Champions League-finalen mellem Bayern og Chelsea.

I den mere…kuriøse afdeling er det også blevet til en oversigt over, hvem der har været sammen med hvem på Paradise Hotel. Og vi var også hurtigt ude, da der kom et EU-krav om, at fisk skal benævnes ved deres latinske navne.

Ja, ja – men hvor mange klik får det?
Tjaeh, oftest ved vi det faktisk ikke. Hvis vi vil se det simple visningstal, kan vi gå i artikelstatistikken og se, hvor mange sidevisninger en artikel med vores produktion på har fået.

Men det er egentlig uinteressant for os, da sidevisningstallet afhænger af ting, som vi i teamet ikke altid styrer; publiceringstidspunkt, plads på forsiden, tid på forsiden etc.

Hvis vi skal måle noget, er det mere interessant for os at kigge på interaktionen med vores produktioner. Det er her vi eksempelvis kan se, hvor mange, der har brugt en beregner eller stemt på, hvem der vinder Champions League-finalen (og ikke bare kigget på den). Vi kan så ændre lidt på opsætningen til næste gang og se, hvad det gør ved interaktionsgraden.

Men klik er ikke noget, vi hæfter os ved. Vi kigger i stedet på god gammeldags stolthed. Har vi hænderne i vejret over en produktion, når den kommer ud? Hvordan reagerer andre på den? Er de misundelige? Går frokostsnakken på noget, vi har lavet, som vi synes var godt – og/eller som kan gøres bedre?

Det er sværere at måle, men det har en stor værdi og betydning for os. Faktisk er 'stolthed' skrevet ind et af dokumenterne omkring teamet (som her er på engelsk, fordi det involverer folk fra et andet land (læs: Norge, mere om det nedenfor)):

  • Added value (in addition to the journalism/articles/etc.)
  • News value (either with its offset in current events or a product/service which can result in articles at ekstrabladet.dk – ideally a product from the team never stands alone)
  • User-friendliness / ease of use
  • Speed (ideally it takes 24 hours – or less – for the team to create a product)
  • Ideas (it is important that the team members get and generate a lot of ideas for products the team can produce – to begin with, half of the things the team is working with should be based on an idea from the team itself)
  • Pride (the team and its products are put in the world to move things and further evolve ekstrabladet.dk)

Dansk-norsk samarbejde om værktøjer til journalisterne
Men en ting er, at det redaktionelle udviklingsteam laver produktioner. Det er også vigtigt, at journalisterne på ekstrabladet.dk selv får flere muligheder og værktøjer i værktøjskassen.

Til det har vi allieret os med det norske firma Aptoma, der blandt andet står bag DrFront, som vi bruger til at redigere forsiden af ekstrabladet.dk.

Aptoma har stillet den norske supermand Jon Gjengset (@jonhoo på Twitter) til rådighed, så vi har haft råderet over en andel af Jons tid.

Jon fik på kort tid etableret et administrations-interface, hvor vi kan installere de forskellige værktøjer, der bliver lavet til journalisterne. Det drejer sig blandt andet om:

Det smarte ved hele dette setup er, at journalisterne nu selv kan sætte disse ting op.

Noget andet smart (som bunder i dels succeskriterierne for teamet dels sund fornuft) er, at værktøjerne (ligesom mange af vores produktioner) også virker på mobil. For eksempel før/efter-billeder og tidslinjen.

Og vi har selvfølgelig flere værktøjer på vej. Anders og Jon har haft en god dialog (det er også vigtigt i et arbejde som dette), så Anders selv kan tilføje nye værktøjer til værktøjskassen.

Erfaringer:
Et indlæg som dette er jo ikke meget værd, hvis jeg ikke også skriver lidt om de erfaringer, vi har gjort os i forbindelse med vores arbejde.

Nogle af dem følger her – i en aldeles tilfældig rækkefølge.

  • Samarbejde med journalister: Inden vi sætter noget i gang, er vi nødt til at være sikre på, at vi har mindst en journalist-kollega med på idéen. Ellers risikerer vi at sidde med noget, som ingen kender til og ikke føler ejerskab over. Og så er det svært at få plads på et af Danmarks travleste websites.
  • To spor i udviklingen: For mig som teamleder har det været en kolossal fordel at have to udviklingsspor kørende. Et med Anders (produktioner til ekstrabladet.dk) og et med Jon (værktøjer til journalisterne). Selvfølgelig har der været cross-overs, som for eksempel når noget af Anders' kode bliver til et værktøj), men det at have en udvikler, der er 'løsrevet' fra nyhedstrømmen giver tid til at lave ting som værktøjer.
  • Planlægning vs. current events: I et job, hvor begivenheder ude i den virkelige verden hurtigt kan ændre en arbejdsdag (et eksempel er Hr. Møllers død), kan det være (okay, det er) svært at planlægge. Det åbner for den risiko, at de ting man planlægger (eller gerne vil planlægge) er dem, der ikke bliver lavet. Her skal man være opmærksom og på et tidspunkt sige stop for inputs og idéer, hvis man også vil have det planlagte lavet færdigt.
  • Deltag! Vi får utrolig meget ud af at deltage på journalisternes morgenmøde. Det betyder, at vi sammen med journalisterne kan finde frem til den rigtige måde at bruge vores kundskaber på. Nogle ser måske et udviklingsteam som nogle, der sidder i et hjørne og drikker cola med hovedtelefoner på. Det må man endelig ikke gøre – i hvert fald ikke, hvis det skal være sjovt at gå på arbejde :-)

Det vil vi også ha'
Hvis andre medier gerne vil lave noget lignende, er der – udover erfaringerne – ovenfor nogle ting, som er gode at have for øje.

For det første er det vigtigt at huske på, at der er tale om redaktionel udvikling. Derfor er det vigtigt, at have en udvikler, der er med i, 'hvad der rører sig'. Vedkommende behøver selvfølgelig ikke have en doktorgrad i statskundskab – men han/hun skal vide noget om de emner, som I dækker. Det er også en god øvelse for jer som medie i at beskrive, hvad I egentlig vil med redaktionel udvikling.

Teamet skal også sidde tæt på journalisterne, som er dem, der skal arbejdes sammen med. Det skaber et fantastisk flow og gør det lettere at rykke hurtigt – og rigtigt.

Jeg har haft stor glæde af, at vi (både i udviklingsafdelingen og redaktionelt) i det forberedende arbejde med teamet har talt om succeskriterier; hvad skal vi arbejde med, hvordan skal vi arbejdet med det – og hvad skal vi have ud af det? Succeskriterierne behøver ikke låse teamet (man kan altid ændre dem), og det er et arbejde, der er givet godt ud, fordi man bliver tvunget til at konkretisere sine tanker, idéer og planer.

Og så skal man være bevidst om, at det er en udfordring at kombinere journalistik med udvikling, især når det gælder netjournalistik. Der vil uundgåeligt opstå clashes, når de to verdener mødes, men begge får meget ud af det tætte samarbejde. Journalisterne lærer, hvad 'det der udvikling' i virkeligheden går ud på, og at det tager mere end 30 sekunder at sætte noget sammen. Udviklerne derimod får et vigtigt indblik i den journalistiske og redaktionelle virkelighed. I vores tilfælde har det primært været, at der en del af gangene ikke er tid til (eller mening med) at sidde og pudse tingene af – de skal afsted; go go go!

Det er fint at have planlagt nogle produktioner, som skal udvikles redaktionelt – men hvis man virkelig har en målsætning om, at de skal laves, skal man have dem 'top of mind', ellers risikerer de at forsvinde i dag-til-dag-arbejdet med nyhedsbilledet.

Og så er det vigtigt at have (selvom jeg hader selv-ros) at have en som mig. Ikke fordi jeg er, som jeg er som person, men fordi jeg har journalistik baggrund (uddannelse fra DJH) og udviklingserfaring (jeg har arbejdet i Ekstra Bladet Udvikling siden januar 2008), så jeg kender til begge verdener og kan arbejde sammen med såvel journalister som udviklere. Det bilder jeg mig da i hvert fald ind.

Tidligere har jeg kaldt min stilling for 'missing link' mellem journalister og udviklere, og en sådan rolle er vigtigt at have fokus på, når man vil lave redaktionel udvikling. Man skal dog samtidig være opmærksom på, at man ikke bliver en flaskehals. Man skal facilitere og bestemme, uden at hæmme :-)

Eyetrack: Glem faktaboksen – brugerne ser den ikke

Peter From JacobsenPeter From Jacobsen (UPDATE) har sammen med Niels Heie (Mediehøjskolen) endnu en gang begået en spændende eyetrack. Den viser blandt andet, at hvor faktabokse fungerer rigtig godt på print, så er de så godt som usynlige for brugerne på nettet.

På bloggen Nyjournalistik.dk forklarer Peter, hvordan man har forsøgt med forskellige placeringer til faktaboksene – men uden held. Brugerne ser dem ganske enkelt ikke.

Peter rejser i indlægget 'Hvad stiller vi op med faktaboksen' spørgsmålet, om man så skal integrere sine fakta i teksten. Her refererer han bekymret til en svensk eyetrack, der viste, at brugerne oftest blot bevæger sig mellem forsideniveau og artikelniveau – ikke videre ned. I indlægget foreslår Peter, at vi opfinder en helt ny måde at skrive på:

Den eneste måde at tage fat om det på kan være at gå på jagt efter en helt ny måde at skrive til nettet på, der bryder den klassiske journalistiske artikel op i forskellige elementer, der kompletterer hinanden og henviser til hinanden på en logisk måde.

Webtekst-eksperten Nils Ulrik Pedersen har allerede givet et bud på, hvad man måske kunne gøre. Han foreslår (ultrakort fortalt) at vi deler den samlede tekstmængde op i 'Statisk tekst' og i 'Dynamisk tekst'.

Uanset er der med Peters og Niels' eyetrack inviteret til en åben dialog om, hvad man kan gøre for at give brugerne de perspektiverende fakta.

Må jeg herfra anbefale, at man læser Peter From Jacobsens indlæg på Nyjournalistik.dk. Her efterlyser han nemlig erfaringer med fakta-data på andre websteder.

Jeg skal tale om Twitter med Poul Madsen – kom med dine forslag og råd

En gang i næste uge, er det planen, skal jeg tale Twitter med Poul Madsen, der er chefredaktør på Ekstra Bladet, da han gerne vil på Twitter og prøve kræfter med mediet.

I den forbindelse har jeg brug for al den input, jeg overhovedet kan få. Så derfor: Har du idéer, forslag, gode råd, do's and don'ts etc omkring, hvordan han kan/skal bruge et medie som Twitter, så læg en kommentar herunder eller send en mail til lkj@eb.dk.

Jeg skal selvfølgelig nok lade være med at tage credit for jeres idéer, hvis nogen af jer skulle frygte det.

På forhånd tak :-)

DR's websted det meste twittede i Danmark

Med 15.477 links i de forgangne fire måneder, er www.dr.dk umiddelbart det mest populære domæne at linke til blandt danske twittere. Mere om det om et øjeblik. Vi starter lige med lidt baggrund.

Det engelske dagblad The Guardian er nemlig den mest populære avis at linke til fra Twitter.

Bloggeren Malcolm Coles har på onlinejournalismblog.com benyttet tjenesten BackTweets (også omtalt på OnlineMinds.dk) til at dokumentere antallet af links til diverse britiske medier over en fire måneder lang periode (medio marts til medio juli 2009). Og her er The Guardian en klar nummer ét.

  • Guardian: 328.288
  • Telegraph: 120.731
  • Daily Mail: 95.851
  • The Sun: 33.580
  • Independent: 24.423
  • Times Online: 23.329
  • Mirror: 13.881
  • Express: 2.818
  • FT.com: 691

Undersøgelsen er naturligvis ikke videnskabelig og kan derfor kun være en slags retningspil. Den er kvantitativ og tager ikke stilling til hvorfor, det forholder sig sådan. Det umiddelbare gæt er oplagt – at Guardian skriver de mest interessante historier for twittere.

I Danmark har det imidlertid en anden forklaring…

Jeg har siddet og nørklet lidt med BackTweets og de danske medier. Jeg har ligeledes testet i en fire måneders periode (25. marts – 22. juli 2009). Og her er vinderen overraskende (for mig) Borsen.dk. Det ser således ud i Danmark:

  • borsen.dk: 8.274
  • politiken.dk: 8.092
  • jp.dk: 7.777
  • ekstrabladet.dk: 4.385 (heraf 17 til eb.dk)
  • bt.dk: 2.995
  • nordjyske.dk: 2.044 (heraf 15 til ditcentrum.dk)
  • berlingske.dk: 1.518
  • information.dk: 813
  • kristeligt-dagblad.dk: 544
  • mediawatch.dk: 175
  • jv.dk: 12

Hos de to store danske tv-medier – DR og TV2 – er der også en betragtelig forskel. DR er tre gange så 'interessant' for twittere, som TV2 er.

dr.dk: 15.477
tv2.dk: 5.643*

*) TV2 er her målt på subdomænerne:
– nyhederne.tv2.dk (3.068)
– finans.tv2.dk (27)
– programmer.tv2.dk (52)
– sporten.tv2.dk (2.417)
– vejret.tv2.dk (5)
– blog.tv2.dk (62)
– news.tv2.dk (5)
– sputnik.tv2.dk (7)

Summasummarum – www.dr.dk er det uden sammenligning mest populære site blandt danske twittere.

Og hvad skal vi så bruge det til?… Hey, you tell me :-)

Men noget man lige er NØDT til at tage in mente er… Dadaaaah, Børsen og DR-UPDATE benytter selv Twitter i stor stil, og det genererer naturligvis en masse hits i BactTweets. Men tjek lige Guardian. Her ser det faktisk ud til at være brugerne, der laver de mange hits.

Cool, ikk' :-)