Hvad Googles nye billed-søgning kan bruges til, brevguld.dk-eksemplet

For noget tid siden annoncerede Google en ny billedsøgning. En af nyhederne var, at det nu blev muligt at søge med et billede. Dette er en feature, som det umiddelbart kan være svært at se nogen brugssituation for – men i dag fandt jeg en.

Det startede med at jeg læste et blogindlæg fra George Monbiot, som en kollega sendte, der handler om, at Daily Mails vejrprofeter måske slet ikke findes. Her har Monbiot formentlig brugt billedsøgningen på den nye måde:

So who are they? A picture search suggests an impressive range of talents. Take “Serena Skye”, for example, listed by PWS as a “contributing weather forecaster”. She also turns out to be a mail-order bride, a hot Russian date and a hot Ukrainian date. How she finds time for it all we can only guess.

Jeg besluttede mig for at prøve det samme, og jeg valgte at kaste mig over et af mine yndlings-eksempler: brevguld.dk. Konceptet er simpelt. Du sender dine smykker, så returnerer de den sum penge, som de nu synes, dine smykker er værd.

Brevguld.dk har en såkaldt ‘testemonials’-side, hvor deres klienter/kunder taler varmt om firmaet/foretagendet.

Lad os starte med det første testemonial, Majken S:

Google har heldigvis lavet deres billedsøgning så smart, at jeg bare skal åbne images.google.com i en nyt faneblad i min Chrome-browser. Jeg trækker så billedet af ‘Majken S’ op på image.google.com-fanebladet, og når den så skifter fokus til dette faneblad, slipper jeg billedet over det felt, som Google angiver for mig. Det er meget nemt.

Majken S-billedet peger mig i retning af et interessant billede på donorperfect.com. Her har en ‘Doreen Zetterlund’ rosende ord at sige. Hun tilhører ‘AIDS Project Los Angeles’ og har været kunde hos donorperfect.com siden 1996:

Ligner det en, du har set før? Det burde det. Trøjefarven er en anden, men personen er den samme.

Tager vi et andet eksempel fra brevguld.dk, så har vi ‘Birthe S’, der ikke er bange for at fortælle om at hun begik en fejl – men at det hurtig blev løst:

Vi laver samme manøvre med Birthe, som vi gjorde med Majken. Eller, skal jeg sige ‘Renata’?

Oversætter man teksten om Renata fra slovakisk til engelsk (via Google Translate), så får man at vide, at Renata kan lave ‘fortune telling’ ved at læse kort, og hun skriver følgende om sig selv:

My name is Renata, since my 15 year old, I started for the first time armor, yet it was not so accurate, but my great grandmother who was a great veštkina taught me how to vest, and this gift I inherited from her. If you candled about my qualities let you bring up. Powers to the people via telephone.

You do not give me a date of birth, you just have to speak up and call if you have a problem I will be with you settled at the Council. Sedmové cards, online fortune telling , interpretation of the cards over the phone.

Altså et sandt vidunderbarn – skønt hun på ingen måde ligner en pige på 15 år. (Se kommentar nedenfor)

Det næste Google billedsøgning-resultat er dog også mere forklarende. Renata aka. Birthe S er nemlig blot et ’stock photo’ (altså et genre-billede, som man kan købe):

Billedet hedder faktisk Portrait of forty years old woman in studio. Et stykke over de 15.

Nu overrasker det jo næppe, at brevguld.dk-kunderne er fiktive, men søgningen er et meget interessant redskab, og jeg kan nu se en del flere anvendelsesmuligheder, hvor denne type billedsøgning kan blive et meget interessant værktøj.

Opdatering 28. januar 2012 @ 17:35:
Jeg har lavet denne video, der viser, hvordan det gøres (i Google Chrome-browseren).
Opdatering 30. januar 2012 @ 10:55:
Ernst Poulsen har skrevet videre på sin blog på ernstpoulsen.wordpress.com og på journaliten.dk.

Se de reelle Facebook-tal, nu med knap til din browser

Tilbage i maj måned skrev jeg indlægget ‘Sådan får du de reelle Facebook-tal for dine artikler‘, der gik ud på, hvordan man kan slå en URL op i Facebooks database/API, og se de korrekte tal for deling etc. på Facebook:

[…] det tal, som Facebook viser, er ikke det reelle tal for, hvor mange der har klikket ‘Like’ eller delt artiklen på Facebook. Det er en kombination af flere forskellige tal. Det, som Facebook-plugin’et/-boksen viser, er summen af disse tal.

I det indlæg forklarede jeg, hvordan du kan lave en søgemaskine i Googles Chrome-browser, der giver dig hurtig adgang til tallene. Nu fik jeg taget mig sammen og lavet en browser-knap (‘bookmarklet’), der gør det samme.

Det fungerer ganske enkelt på den måde, at du trækker et link op på din browsers værktøjslinje, og så har du nem adgang (et klik) til Facebook-tallene for den side/artikel, du har åben i browseren.

Som udgangspunkt virker bookmarklet’en kun i Chrome- og Firefox-browserne. Du kan også få den til at virke i Internet Explorer og andre browsere, så skal du blot fjerne ‘view-source’ fra koden til bookmarklet’en, når du har tilføjet den til din browser.

Hent bookmarklet’en »

Sådan læser du The Wall Street Journals betalings-artikler, gratis

Jeg skrev det godt på nok på Twitter i går, hvor det fik et par retweets, så jeg tænkte, det var værd også at nævne her.

Det går kort fortalt ud på, at du via Google News kan læse de artikler på The Wall Street Journal, der ellers er lagt bag deres ‘pay wall’.

Og hvordan så det? Jo, du skal finde den artikel, du gerne vil læse. Det kan eksempelvis være artiklen om, at den indiske regering har præsenteret en tablet til 35 dollars. Her når du to afsnit ned i artiklen, inden du bliver mødt af teksten ‘To continue reading, subscribe now’.

Men du behøver ikke blive abonnent for at læse artiklen. Du kan faktisk blot kopiere overskriften (‘India Unveils $35 Tablet for Students’) og søge på den på news.google.com.

Når du så har fundet The Wall Street Journal-artiklen i søgeresultaterne der, så klikker du blot på overskriften og voila. Et styk artikel klar til læsning.

Pas på med at oprette gplus.to-link til din Google+ profil

For ikke så længe siden så jeg, at tjenesten gplus.to er blevet lanceret. Den går meget simpelt ud på, at du kan få en meget kort gplus.to-URL, der peger på din Google+ profil.

Altså kunne jeg eksempelvis oprette gplus.to/larskjensen. Men det vil jeg ikke.

Og hvorfor vil jeg så ikke det? Det er der flere årsager til:

1. Det er ikke en Google-tjeneste. Google har intet med gplus.to at gøre.
Google har sin egen tjeneste til dette (se nedenfor), og er muligvis på vej med en optimeret udgave, efterhånden som der kommer flere og flere på Google+. Vent på den.

2. Det er tæt på umuligt at se, hvem der står bag gplus.to, da Tonic (der udbyder og håndterer .to-domænerne) ikke tilbyder et whois-register.

Does Tonic offer a whois service ?

Tonic does not maintain a whois database that provides registrant information, as many of our customers consider the public display of this information invasive of their privacy. In fact, we will never sell a mailing list of our customers.

We also do have a web-based facility similar to whois, that lists DNS and other domain name info, without revealing the customer name.

(Fra Tonic.to’s FAQ)

Prøver du den spæde whois-service, som Tonic stiller til rådighed lander du på http://www.tonic.to/whois?gplus.to, som giver dig følgende info:

Domain: gplus.to
Created on: Sun Jul 03 23:18:08 2011
Last edited on: Sun Jul 03 23:18:08 2011
Expires on: Wed Jul 03 23:18:08 2013
Primary host add: 94.73.144.189
Primary host name: res63.natrohost.com
Secondary host add: 94.73.144.190
Secondary host name: res64.natrohost.com

Results from checking SOA records for listed servers:

res63.natrohost.com has serial number 2011070311
res64.natrohost.com has serial number 2011070311

END

..som du umiddelbart kan bruge til ingenting.

Tager du så den primary IP-adresse fra ovenfor (94.73.144.189) og slår den op i RIPE’s whois-service, får du dette resultat:

inetnum: 94.73.144.0 – 94.73.144.255
netname: NATRO-COM-HOSTING
descr: Natro Communication Ltd.
descr: Famagusta Free Trade Zone No:296
descr: Gazi Magusa – KKTC
remarks: Used For Web Hosting – Co-location Services
remarks: Please send abuse reports to abuse@cizgi.net.tr
country: TR

Altså et firma i frihandelsområdet i Famagusta på Cypern. Vær dog opmærksom på, at dette firma formentlig blot tilbyder de servere, hvor gplus.to ligger. Så kan du selvfølgelig kontakte Natro Communication…

person: Natro Communication Networkadmin
address: Famagusta Free Trade Zone No:296
address: Gazi Magusa – KKTC
e-mail: abuse@natro.com
phone: +1 646 862 9292
nic-hdl: NCN16-RIPE
mnt-by: CIZGI-MNT
source: RIPE # Filtered

person: Cizgitelekom Networkadmin
address: Esentepe Mah. Salihtozan Cad.
address: Elif Sk. No:4 K:1-2-3-5
address: 34390 Mecidiyekoy
address: Istanbul – Turkey
e-mail: abuse@cizgi.net.tr
phone: +90 212 213 1214
fax-no: +90 212 356 4407
nic-hdl: CN426-RIPE
mnt-by: CIZGI-MNT

…og høre dem ad, hvem der ejer gplus.to.

“Collect call from Denmark, will you accept the charges?”

Da det er tæt på umuligt at se, hvem der står bag domænet, er det også tæt på umuligt at udregne vedkommendes hensigter med domænet. Fra det ene sekund til det andet, kan vedkommende ændre opsætningen af domænet, så det peger på eksempelvis en phishing-side. Så er du fanget, fordi…

3. Det er ikke muligt at ændre eller fjerne sit link igen.
Du er fanget. Så alle de links, du har lavet til din smarte, fancy, korte URL kan risikere at pege hen et sted, som du ikke aner, hvad er. Og vi ved vist alle, hvordan advokater har det med links, ikke?

4. Google selv fraråder at bruge gplus.to.

… the Google engineer has advised people to avoid using this service. He said “It is not a google service, we do not know if they are reputable and potentially they may redirect your URL to some nasty page if they choose to”. We may advise you to use your old google profile link which works same as the vanity URL, your old profile link should look like http://profiles.google.com/username and it will redirect you to your Google+ profile

Citat er lagt på Google+ af René Lechart Jensen – tak til ham.

Så mit råd til dig, hvis du overvejer en fancy gplus.to-URL, er at lade være. Don’t do it.

Hyldest til et Twitter-fænomen

Twitter-fugl Som dem, der kender mig i virkeligheden (selvom man kan føre en længere filosofisk diskussion om, hvad virkeligheden egentlig er) ved, er jeg ret inkarneret tilhænger af fodboldklubben FC Barcelona.

Så meget, at jeg på min engelsksprogede blog har skrevet et indlæg, hvor jeg hylder Twitter-profilen @barcastuff, der udelukkende leverer opdateringer omkring FC Barcelona.

Klik på linket nedenfor og læs indlægget – jeg nævner (selvfølgelig) også hvorfor, jeg synes @barcastuff er så god at følge. Samt ‘vil du betale for det’-spørgsmålet.

Læs indlægget:
Ode to @barcastuff, a new media Twitter phenomenon »

PS: To nye features på Medieblogger
I dag har to nye features fundet vej til Medieblogger.dk. Den første Twitters nye ‘Follow’-knap, den kan du se under bylinen (navnet på vedkommende, der har skrevet et indlæg – typisk mit navn) på hvert indlæg og i højrespalten.

Den anden er Googles +1-knap, der er Googles svar på Facebooks Like/Recommend-knap. Den finder du under Facebook Like (som er under hvert indlæg) på Medieblogger.dk

Sådan får du de reelle Facebook-tal for dine artikler

Facebook logo

Via Facebooks egne ‘plugins’ er det muligt at vise ens brugere, hvor mange der har klikket ‘Like’ (‘Synes godt om’) eller ‘Recommend’ (‘Anbefal’) til forskellige sider på ens website. Vi bruger blandt andet funktionen på ekstrabladet.dk.

Det er en fin ting at have (da det gør det let for ens brugere at poste indholdet videre på Facebook), men det tal, som Facebook viser, er ikke det reelle tal for, hvor mange der har klikket ‘Like’ eller delt artiklen på Facebook. Det er en kombination af flere forskellige tal. Det, som Facebook-plugin’et/-boksen viser, er summen af disse tal.

Men kan man så se de enkelte tal? Ja, det kan man. Men det kræver et opslag i en Facebook-database via Facebook-API’et. Den gode nyhed er, at det heldigvis ikke er særligt svært og kan gøres ved at paste URL’en for den artikel, man vil se tal for, ind i en URL.

URL’en du skal have fat i hedder (og hold nu fast):

https://api.facebook.com/method/fql.query?query=select%20%20like_count,%20total_
count,%20comment_count,%20share_count,%20click_count%20from%20link_stat%
20where%20url=”DIN URL HER”

Teksten DIN URL HER skal erstattes af URL-adressen (http://…) på den artikel, som du vil se tallene for.

Lad os tage et eksempel: Peter og Amalie går fra hinanden

Pt. står der på artiklen ‘5327’ ved Facebook Share-knappen og ‘5k’ ud for ‘Recommend’/’Anbefal’-knappen i bunden af brødteksten. Altså det samme.

Tag nu den URL og sæt den ind i den laaaaange URL ovenfor. Så ender du med denne URL.

Nu har du noget XML-data foran dig, som ser forskelligt ud, alt efter hvilken browser, du bruger. For at være sikker på, at du ser den bedste version bør du højreklikke og vælge ‘Vis kilde’, ‘View source’ – eller hvad det nu hedder i din browser.

Så vil du kunne se, hvad de forskellige tal repræsenterer. For eksemplet ovenfor ser det således ud:

<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<fql_query_response xmlns="http://api.facebook.com/1.0/" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" list="true">
<link_stat>
<like_count>1602</like_count>
<total_count>5327</total_count>
<comment_count>2780</comment_count>
<share_count>945</share_count>
<click_count>0</click_count>
</link_stat>
</fql_query_response>

Det er kun det, der står imellem ‘<link_stat>’ og ‘</link_stat>’, som du skal interessere dig for.

Det første tal (‘like_count’) er, ikke overraskende, hvor mange ‘likes’ artiklen/URL’en har fået. Jeg er ikke klar over, om dette både inkluderer hvor mange, der har klikket ‘Like’/’Recommend’ på selve siden og på facebook.com (hvor man kan klikke ‘Like’/’Synes godt om’ det link, som en ven har postet/delt), eller om det kun er ‘Like’/’Recommend’-klik på selve websitet. Det er formentlig begge dele. Dem har der været 1602 af.

Tal nummer to (‘total_count’) er summen af alle tallene. Det er dette tal, der vises på frontend’en, hvor brugeren kan se det. I dette tilflælde altså på ekstrabladet.dk, og tallet er 5327.

Det tredje tal (‘comment_count’) fortæller os, hvor mange kommentarer, artiklen har fået på Facebook. Altså: Hvor mange kommentarer er der kommet til de posts på Facebook, hvor folk har delt linket? Her er jeg ikke sikker på, om det vil puste tallet ekstra op, hvis man samtidig bruger Facebooks eget kommentarsystem (hvilket vi ikke gør). Tallet her er 2780.

Tal nummer fire (’share_count’) er udtryk for, hvor mange der har delt artiklen på Facebook, altså på den gamle måde, hvor man enten klikker ‘Share on Facebook’ eller manuelt kopierer linket ind på facebook.com. Tallet for denne artikel er 945.

Hvad angår ‘click_count’, må jeg blive dig svar skyldig, så måske kan du slette den fra URL’en, som laver databasekaldet.

Kort fortalt kan man se udfra de ovenstående tal, at det er ‘comment_count’, der trækker tallet godt opad. Man kan dog godt argumentere for, at sumtallet stadig er validt, hvis man godtager at det siger noget om, hvor mange der har reageret på artiklen – altså ikke nødvendigvis hvor mange, der har delt den.

Tip: Nem adgang via browser-søgning i Chrome
Sidder du i Googles Chrome-browser (hvilket jeg synes, du burde), så kan du gøre det endnu nemmere at se de reelle Facebook-tal for en vilkårlig URL. Det gør du ved at lave en ny søgemaskine. Klik dig ind i Chromes indstillinger ved at klikke på svensknøglen i øverste højre hjørne og derefter ‘Options’.

Under ‘Search’ klikker du ‘Manage search engines…’.

Lav en ny søgemaskine med følgende info (Navn og keyword er vejledende):

Navn: Facebook statistik
Keyword: fbstat
URL: view-source:https://api.facebook.com/method/fql.query?query=select%20%20
like_count,%20total_count,%20comment_count,%20share_count,%20click_count
%20from%20link_stat%20where%20url=%22%s%22

Hvis du har problemer med at se den lange URL, kan du bare højreklikke her og vælge at kopiere URL’en.

(Bemærk, at der står ‘view-source:’ foran URL’en – det betyder blot, at du lander direkte i kildekoden, hvor du nemt kan aflæse tallene.)

Så har du en søgemaskine i Chrome, så du bare kan skrive ‘fbstat’ efterfulgt af et mellemrum, URL’en på den artikel/side, du vil se statistik for og et tryk på Enter-tasten for at få vist den mere detaljerede statistik.

Find Creative Commons-billeder på Flickr du må bruge kommercielt

Flickr logoI dag sendte Ernst Poulsen mig en mail med et spørgsmål. Spørgsmålet gik på, at jeg tidligere havde skrevet et indlæg om, hvordan man let kan finde billedet på billedsitet Flickr, som man må bruge kommercielt. Altså udgivet som Creative Commons.

Jeg fandt indlægget ‘Sådan finder du nemt Flickr-billeder, som du må bruge kommercielt‘, som jeg skrev på onlineminds.dk (som står beklageligt stille nu). Og der opdagede jeg, at guiden faktisk ikke rigtig forklarer, hvordan man gør step-by-step. Så det får du her.

  1. For det første skal du gå ind på flickr.com og lave en søgning, for eksempel på ‘the chemical brothers
  2. Klik nu på ‘Advanced search’
  3. I bunden er der et ‘Creative Commons’-logo. Til højre for det sætter du først hak i ‘Only search within Creative Commons-licensed content’.
  4. Sæt også hak i ‘Find content to use commercially ‘
    • Hvis du har brug for at bruge dele af billedet eller redigere en del i det, så sæt også hak i ‘Find content to modify, adapt, or build upon’
  5. Tryk på ‘Search’

Du står nu med en række af The Chemical Brothers-billeder (fortrinsvis fra deres koncerter verden over), som du kan bruge kommercielt.

Bemærk: Det er rigtig god stil at kreditere Flickr-brugeren for billedet. Jeg gør gerne det, at jeg linker fra artiklen direkte til billedet på Flickr og skriver vedkommendes navn/Flickr-brugernavn.

Google Chrome logoHvis du bruger Googles Chrome-browser (det synes jeg, at du sku’), så kan du gøre det endnu lettere at søge efter Creative Commons-billeder på Flickr, som må bruges kommercielt. Jeg har forklaret hvordan i dette indlæg.

Offline læse-anbefalinger til sommeren

Bøger...

Photo: ginnerobot / Ginny (Flickr Creative Commons)

Sommeren er over os, og med den følger sommerferien. Nogle har den liggende lige rundt om hjørnet, nogle er måske allerede godt i gang. Og hvis man ikke er ulig mig, så skal der læses bøger i sommerferien.

Selvom denne blog, ligesom jeg selv, primært beskæftiger sig med ting og fænomener på nettet, så vil jeg tillade mig her at komme med mine offline læse-anbefalinger (en pseudosmart måde at sige “bog-anbefalinger”), som du kan kaste dig over i sommerdagene.

Listen indeholder ikke specifikt bøger, der omhandler de samme emner, som jeg tager op her, men er bøger jeg har læst for nyligt eller har klare i erindringen. De ti bøger er nævnt i fuldstændig tilfældig rækkefølge. Så sluk computeren og slå lyd og vibrator fra på smartphonen og gå i krig med læsningen!

PS: Derudover har jeg trimmet medieblogger.dk lidt til sommeren, blandt andet for at give mindre load-/ventetid og øge overblikket:
Wibya-værktøjslinjen, der lå i bunden er væk (sig til, hvis du vil have den tilbage) og der er blevet barberet ned i mængden af elementer i højrespalten. Med andre ord er fedtet blevet skåret væk – forhåbentlig er det blevet til det bedre :-)
Og så er der også nyt kommentarsystem: Echo.
Og sidst, men bestemt ikke mindst, har jeg nu opgraderet, så medieblogger.dk kører WordPress 3.0.

Fareed Zakaria: Den Post-Amerikanske Verden
Den Post-Amerikanske VerdenFareed Zakaria er international redaktør for Newsweek og vært på “Fareed Zakaria GPS” på CNN – og dermed ingen herr hvem-som-helst, når snakken falder på internationale anliggender.

“Den Post-Amerikanske Verden” handler, ikke overraskende, om, hvordan verden efterhånden begynder at se ud, og muligvis ender med at se ud, i takt med at den amerikanske og vestlige dominans efterhånden svinder hen.

En meget interessant bog, der indeholder meget viden om, hvorfor Europa og USA har ført an – og hvorfor vi ikke bliver ved med at gøre det. Ifølge rygter blev præsident Obama set med denne bog i hånden – så den er must-read for alle, der vil vide noget om verden.

Køb “Den Post-Amerikanske Verden” på Saxo.com »

Dan Ariely – Predictably Irrational
Predictably IrrationalGår du rundt og synes, at de valg du foretager dig er fuldstændig rationelle og din helt egen beslutning?

Tjaeh, så må du nok tro om igen. I denne bog viser og demonstrerer Dan Ariely de skjulte “forces” der opererer under overfladen og påvirker vores valg, og for eksempel får os til at købe The Economist på både papir og web.

Og selvfølgelig tak til min kollega Eugene, der købte bogen til mig :-)

Køb “Predictably Irrational” på Saxo.com »

James L. Swanson: Manhunt – The 12-day Chase for Lincoln’s Killer
ManhuntJeg er i skrivende stund i gang med at læse denne, ganske enkelt fantastiske, bog, som min chef fik mig overbevist om, at jeg burde læse.

Den handler, som du måske kan regne ud, ud fra titlen, om jagten på manden, der dræbte præsident Lincoln, John Wilkes Booth, og hans medsammensvorne.

Vi følger Booth fra planlægningen af mordet på Lincoln, der oprindeligt skulle have været en bortførelse, på selve dagen og igennem hele menneskejagten, som vi også følger fra jægernes side.

En fænomenal bogoplevelse, hvor man bliver grebet af handlingen og det fantastiske sprog, der driver bogen – en ægte page-turner!

Køb “Manhunt” på Saxo.com »

Primo Levi: Vidnesbyrd
VidnesbyrdDen italienske jøde Primo Levi bliver i 1943 taget af tyskerne og deporteret til koncentrationslejren Monowitz, en underlejr til Auschwitz.

Lejren går også under navnet Buna-Monowitz, da der egentlig var tale om en (buna)fabrik, hvor fangerne arbejdede for en privat virksomhed – som slaver.

“Vidnesbyrd” er Levis tre bøger om tiden i Monowitz (“Hvis Dette Er Et Menneske”, “Tøbruddet” og “De Druknede og De Frelste”) samlet i én bog. Den første handler om tiden i Monowitz, bog nummer to om tiden efter befrielsen og rejsen hjem mod Italien – og Videsbyrd slutter af med Levis ræsonnement over fangeskabet, deriblandt de mennesker, såvel fanger som fangevogtere og civile, som omgav ham.

Her er tale om en meget gribende historie, fra den forfærdelige tid i lejren til hjemturen, der foregik efter alt andet end en fugleflugtslinje. Læs den uanset om Anden Verdenskrig og/eller Holocaust er en af dine interesser.

Køb “Vidnesbyrd” på Saxo.com »

Fjodor Dostojevskij: Forbrydelse og Straf
Forbrydelse og StrafDenne bog kræver vel ret beset ingen introduktion.

En af de helt store litterære klassikere, hvor vi følger Raskolnikov efter han har begået et mord og gradvist går mod sindets forfald. Denne beskrivelse forklarer godt, den læseoplevelse man går ind til:

Rodion Raskolnikov er en fortvivlet ung student, der ser sine fremtidshåb og sin families lykke briste på grund af fattigdom. Men han kan redde sig selv fra elendigheden ved at myrde en hæslig, gammel pantlånerske, som ingen alligevel vil savne …

I sine fantasier fortæller Raskolnikov sig selv, at det er hans ret at myrde. Han er et geni og kan sætte sig ud over moralen og dens love. Men kan han udviske forbrydelsen fra sit sind? Snart synker Raskolnikov ned i et helvede af galskab af feberhed rædsel. Romanen fører sin læser ind i de mørkeste afkroge af en forbrydersjæl. Den spejler menneskehedens dybeste, moralske bevidsthed i ét menneskes forbrydelse og vandring ud af mørket.

Bemærk: Der er her tale om en nyoversættelse – så hvis du tidligere har prøvet Dostojevski, men uden succes, er der her en rigtig god chance for, at du bliver godt og grundigt grebet. Jeg læste bogen i løbet af julen 2009, og jeg kunne ganske enkelt ikke lægge den fra mig.

Køb “Forbrydelse og Straf” på Saxo.com »

Erlend Loe: Doppler
DopplerI “Doppler” følger vi en mand ved navn Andreas Doppler, der en dag styrter på sin cykel i skoven og indser, at han har fået nok af de moderne liv og alle de krav, det stiller til mennesket om at være “kompetent” – oversat fra “flink” på norsk.

Vi er kompetente på jobbet, i skolen, i fritiden – ja, hele tiden.

Doppler flytter derfor ud i et telt i skoven for at finde sig selv – hvilket også lykkes for ham. Konen vil gerne have ham hjem, de har to børn, men Doppler vil ikke – han bor nu i skoven, og føler sig om en del af skoven.

Bogen er en fin kommentar til det nuværende samfund, med et glimt i øjet, og kan snildt læses uanset om man overvejer at flygte ud i en skov eller ej. Den er rimelig hurtigt læst, så tag den med en dag på stranden eller i liggestolen – så er tiden bestemt ikke spildt :-)

Bogen kører i øjeblikket på omgang blandt de mandlige ansatte i min afdeling, som nok tilbringer alt for mange af de vågne timer foran computeren…

God anmeldelse på LitteraturNu.dk » | Køb “Doppler” på Saxo.com »

Michael Chabon: Den Utrolige Historie Om Kavalier & Clay
Den Utrolige Historie Om Kavalier & ClayDen unge Samuel (Sam) Clay bor i New York og har et beskedent job. En dag flytter hans fætter, Josef (Joe) Kavalier, ind. Joe er flygtet fra Prag, hvor nazisterne har indtaget byerne – og hvor det derfor ikke længere er sikkert at være jøde.

Sammen beslutter de to sig for at tegne en superhelt, “Eskapisten”, der bliver en gedigen succes, skønt de to knægte må se mange af pengene går deres næser forbi, og de skaber en række andre tegneseriehelte, der alle vinder gehør blandt de amerikanske børn og unge.

I bogen følger vi de to over en årrække, og bogen er vanvittigt velresearchet, så vi får en eminemt beskrivelse af New York og USA før, under og efter Anden Verdenskrig. Fortællingen er virkelig fængende, selvom man til tider synes, der måske sker lige lovlig meget, og at det lyder lidt utroligt (historien er dog “utrolig” ifølge titlen), at de møder personer som Salvadore Dali og Orson Welles og har et hav af oplevelser.

Det er dog ikke noget, der ødelægger den sande fornøjelse, det er at tygge sig igennem denne bog, der vandt Pulitzer-prisen i 2001.

Jeg skal lige skynde mig at sige tak til Søren Mikkel Berg, der anbefalede mig bogen. Genialt tip :-)

Køb “Den utrolige historie om Kavalier & Clay” på Saxo.com »

Richard N. Haass: War of Necessity, War of Choice – A Memoir of Two Iraq Wars
War of Necessity, War of ChoiceHer har vi virkelig at gøre med en af de tunge drenge på den internationale politiske scene. Richard N Haass var rådgiver for præsident Bush (den første) og er i dag i spidsen for den uafhængige tænketank “Council on Foreign Relations”.

Han beskriver i denne bog optakten til den første militære intervention i Irak i forhold til den, som George W Bush og hans folk stod bag – og om, hvordan der først var tale om “a war of choice” og senere “a war of necessity”.

Jeg kom på sporet af bogen via The Economists anmeldelse, så jeg vil råde dig til at læse den. Bemærk, at du skal være abonnent på The Economist (off-/online) for at læse artiklen – men hvis du ikke allerede er det, er dette jo den perfekte lejlighed til at gøre det og tilsætte læsningen et af verdens absolut bedste tidsskrifter.

Køb “War of Necessity, War of Choice” på Saxo.com »

David McCandless – Information Is Beautiful
Information Is BeautifulDenne bog er noget for sig selv, og derfor skal den selvfølgelig med.

Den indeholder udelukkende infografikker, altså hvor man har brugt grafik og grafiske elementer til at illustrere data, tal og andre informationer. Det er en intet mindre end genial måde at fortælle en historie på.

Tag for eksempel grafen over Hollywood-film, hvor du har bedømmelse som x-akse og indtjening som y-akse. Oveni denne grafik er inkluderet en “worth watching”-linje og en linje, der adskiller de film, der har tjent penge fra dem, der har givet underskud.

Bogen er fuld af dem, og med 250 sider er der nok at kigge på. Køb den og læg den på badeværelset til når du får gæster. Det er eminent. Du kan starte med at se masser af eksempler på informationisbeautiful.net.

Køb “Information Is Beautiful” på Amazon.co.uk »

James Harkin: Cyburbia – The Dangerous Idea That’s Changing How We Live And Who We Are
CyburbiaTil slut vil jeg også anbefale dig at læse James Harkins kritik af den verden, som blandt andet sociale medier er med til at skabe.

Nogle argumenter er mere underbyggede end andre i bogen, men i det store hele satte bogen gang i nogle tanker hos mig – og derfor kommer den med på listen her.

Tilbage i august 2009 anmeldte jeg “Cyburbia”, så du kan jo starte der.

Køb “Cyburbia” på Saxo.com »

Til slut skal du da også lige have en musikanbefaling: Foals
Deres to albums (“Antidotes” fra 2008 og “Total Life Forever” fra i år) er begge fantastiske (“Antidotes” er dog bedst) og kan købes hos 7digital – og formentlig også andre steder :-) Foals kan i øvrigt opleves live i København 3. december.

 

Google Maps-guide til Roskilde Festival anno 2010

Roskilde Festivals orange scene (Foto: Nanna Kreutmann/Rockphoto)

Roskilde Festivals orange scene (Foto: Nanna Kreutmann/Rockphoto)

En af mine gode venner, Rune Hausner (@rune_ha på Twitter | runehausner.dk på blog) har lavet sin “dødsrute” til dette års Roskilde Festival.

Du kan læse guiden som et indlæg på hans blog, men jeg fik også overtalt Rune til at lave et Google Maps-kort over guiden:


Vis Roskilde Festival 2010 på et større kort

Hverken Rune eller jeg er helt sikre på formen, men det er meget skægt at se. Om kortet så kan ses og følges, når man rent faktisk er på Roskilde Festival er så nok en anden snak :-)

Jeg skal desværre ikke selv med på festivalen, men hvis du skal, så tjek Runes guide ud – han plejer at have ret, hvad angår musik.

Nettet er fantastisk – on location-billeder fra danske film

Nettet er et sted med utrolig stor bredde. Faktisk enorm utrolig stor bredde. Og det er derfor, vi holder så meget af det.

I weekenden faldt jeg over olsenbande-homepage.de, som kort fortalt er en hjemmeside, hvor man har været rundt og tage billeder på forskellige lokationer, hvor handlingen i Olsen-banden-filmene har udspillet sig.

Man skal nok være mere end almindelig interesseret i Olsen-banden for at synes, at det er spændende, men jeg tog da mig selv i at genkalde nogle filmoplevelser fra barndommen og tænke “nå ja, det er der, hvor Egon…”.

For eksempel vidste jeg ikke, at det var Herlev Sygehus, der “spillede” Rigsregistraturen i “Olsen-banden går i krig”:

Herlev Sygehus - Rigsregistraturen i 'Olsen-banden går i krig'

Om ikke andet, så beviser hjemmesiden, at nettet har plads til alt – og at der findes utroligt godt researchede hjemmesider derude.

Inde på hjemmesiden kan du også vælge en række andre danske film. For eksempel bageren i Løgstørgade i “Poeten og Lillemor”:

Nu mangler vi bare en Olsen-banden-lokations-app til vores smartphones (eller med andre danske film) :-)

Jeg kunne faktisk godt tænke mig, at man kunne finde informationer den anden vej rundt – altså at jeg valgte at område, og så fik vist hvilke filmscener, der var blevet optaget i nærheden.

Besøg olsenbande-homepage.de og vælg film i menuen til venstre.