The Information lader mig dele betalingsartikler gratis på en smart måde

Jeg har tidligere skrevet om min begejstring for The Information og om, hvordan de med et simpelt købmandstrick fik gjort mig til abonnent. Nu har jeg opdaget en fiks metode, de bruger omkring artikeldelinger, som danske medier med betalingsindhold (altså artikler bag en betalingsmur) kan lade sig inspirere af.

Læs mere

Politiken har en god kronik af Olav Hergel, men jeg kan ikke læse den!

To kolleger har, uafhængigt af hinanden, spurgt mig, om jeg har læst Olav Hergels kronik i Politiken fra weekenden omkring den nuværende situation som den danske journalistik befinder sig i.

Problemer er bare, at jeg ikke kan læse kronikken, fordi jeg ikke abonnerer på Politikens papiravis, og fordi Politiken vil sælge aviser ved at slanke netavisen – så kronikken er ikke på nettet (det bekræfter en søgning på ‘hergel’ på politiken.dk).

Så kære Politiken-folk: Hvad skal jeg nu gøre? Ja, jeg har Infomedia-adgang, så jeg kan finde den der. Men det er jo ikke alle, der har det.

Jeg kan måske installere jeres iPad-app, men det ved I jo godt selv, at jeg ikke kommer til at gøre. Så meget for en enkel artikel, not gonna happen.

Jeg vil meget gerne læse Hergels kronik – måske endda betale penge for den, fordi to kolleger, har anbefalet den – og fordi den handler om noget, der også optager mig.

Hjælp mig, please :-)

Nestlé laver flot selvmål på Facebook

Nestlé logoDen gammeldags opfattelse af, at man kan styre masserne, blot man er tilpas stor, har fået endnu et søm til kisten. Den verdenskendte fødevaregigant, Nestlé, har siden midten af marts (2010) være i modvind, efter at Greenpeace har forsøgt at afsløre, hvordan virksomheden skånselsløst fælder regnskove i Indonesien til stor skade for truet dyre- og planteliv der.

Ifølge Greenpeace skulle ærindet være at udvinde Palm Oil til virksomhedens chokoladeproduktion. Men konsekvensen af en sådan rovdrift på naturen har sjovt nok ikke været så populær hos forbrugerne, der i stort tal har kigget mod Nestlé i forventning om, at få en respons.

I første omgang kom der intet andet end larmende tavshed fra fabrikken. Men så forsøgte Nestlé at banke Greenpeace på plads ved at få en kampagnefilm forbudt, angiveligt fordi der blev benyttet kitkat-papir i den. Greenpeace kvitterede ved at smide filmen på Vimeo, hvor brugerne straks begyndte at sprede den viralt – Nestlé var ved at tabe grebet, og forbrugerne bevægede sig op i det røde alarmfelt.

Men så – pludseligt midt i tornadoens øje – dukkede en fanside for Nestlé op på Facebook. Et initiativ iværksat af Nestlé selv formentlig for at skabe en mere positiv stemning omkring virksomhedens brand. Som det fint står beskrevet på bloggen ‘Elprez‘ fik det den præcist modsatte effekt.

Totalt backfire – Næsten 94.000 “fans” har de seneste dage næsten enstemmigt brugt Facebooks mulighed for at ytre sig og tale så direkte til Nestlé, som det nu er muligt for almindelige forbrugere. Og det er IKKE verbal højpoesi, der kommer ud mellem sidebenene… (se selv). Også i mikrobloggosfæren hos Twitter hagler mishaget ned over virksomheden.

Ledelsen i virksomheden har efterfølgende forsøgt i en række interview-agtige skrivelser på eget websted, forsøgt at tale sig ud af situationen. En række tydeligt investor-orienterede løfter om bod og bedring og en selvhævdende miljø- og socialbevidsthed, der i øjeblikket synes at være så påtaget, at den virker lidet troværdig, har ikke beroliget OS – de almindelige forbrugere. Os, der faktisk plejer at købe Nestlé’s kakaodrik, Kitkat og alt det andet guf, de laver.

Man savner at se en CEO på skærmen. En CEO der i klar tale forsikrer forbrugerne om, at Nestlé aldrig har fældet regnskov fyldt med truede dyr og planter. En CEO, der tør sætte sin stilling ind på, at dette IKKE foregår, og som tør invitere alle med gangbar dokumentation for det modsatte til at offentliggøre det.

Ikke så meget for løftets skyld, men for at vise, at den schweiziske virksomhed faktisk gerne vil føre en ligeværdig samtale med dem, der skal sikre de ansattes job og virksomhedens overlevelse – forbrugerne. Det andet er simpelthen alt for gammeldags og i mine øjne russisk roulettespil med kun ét tomt kammer.

Episoden her viser en virksomhed, der endnu ikke har forstået den helt fundamentale autonomi, internettet består af.

DR’s websted det meste twittede i Danmark

Med 15.477 links i de forgangne fire måneder, er www.dr.dk umiddelbart det mest populære domæne at linke til blandt danske twittere. Mere om det om et øjeblik. Vi starter lige med lidt baggrund.

Det engelske dagblad The Guardian er nemlig den mest populære avis at linke til fra Twitter.

Bloggeren Malcolm Coles har på onlinejournalismblog.com benyttet tjenesten BackTweets (også omtalt på OnlineMinds.dk) til at dokumentere antallet af links til diverse britiske medier over en fire måneder lang periode (medio marts til medio juli 2009). Og her er The Guardian en klar nummer ét.

  • Guardian: 328.288
  • Telegraph: 120.731
  • Daily Mail: 95.851
  • The Sun: 33.580
  • Independent: 24.423
  • Times Online: 23.329
  • Mirror: 13.881
  • Express: 2.818
  • FT.com: 691

Undersøgelsen er naturligvis ikke videnskabelig og kan derfor kun være en slags retningspil. Den er kvantitativ og tager ikke stilling til hvorfor, det forholder sig sådan. Det umiddelbare gæt er oplagt – at Guardian skriver de mest interessante historier for twittere.

I Danmark har det imidlertid en anden forklaring…

Jeg har siddet og nørklet lidt med BackTweets og de danske medier. Jeg har ligeledes testet i en fire måneders periode (25. marts – 22. juli 2009). Og her er vinderen overraskende (for mig) Borsen.dk. Det ser således ud i Danmark:

  • borsen.dk: 8.274
  • politiken.dk: 8.092
  • jp.dk: 7.777
  • ekstrabladet.dk: 4.385 (heraf 17 til eb.dk)
  • bt.dk: 2.995
  • nordjyske.dk: 2.044 (heraf 15 til ditcentrum.dk)
  • berlingske.dk: 1.518
  • information.dk: 813
  • kristeligt-dagblad.dk: 544
  • mediawatch.dk: 175
  • jv.dk: 12

Hos de to store danske tv-medier – DR og TV2 – er der også en betragtelig forskel. DR er tre gange så ‘interessant’ for twittere, som TV2 er.

dr.dk: 15.477
tv2.dk: 5.643*

*) TV2 er her målt på subdomænerne:
– nyhederne.tv2.dk (3.068)
– finans.tv2.dk (27)
– programmer.tv2.dk (52)
– sporten.tv2.dk (2.417)
– vejret.tv2.dk (5)
– blog.tv2.dk (62)
– news.tv2.dk (5)
– sputnik.tv2.dk (7)

Summasummarum – www.dr.dk er det uden sammenligning mest populære site blandt danske twittere.

Og hvad skal vi så bruge det til?… Hey, you tell me :-)

Men noget man lige er NØDT til at tage in mente er… Dadaaaah, Børsen og DR-UPDATE benytter selv Twitter i stor stil, og det genererer naturligvis en masse hits i BactTweets. Men tjek lige Guardian. Her ser det faktisk ud til at være brugerne, der laver de mange hits.

Cool, ikk’ :-)

Papir er bedre tjent som pengesedler

Aviser er blevet et dyrt bekendtskab, og der er god grund til at dagbladene bør se seriøst på deres forretningsmodel.

 

Udgifterne er massive og svære at minimere, mens indtægterne svinder ind. Det er faktisk blevet en rigtig dårlig forretning at lave aviser.

Læs mere

The Economist bruger (også) Facebook til billeder

Den 18. maj skrev jeg om, hvordan The New York Times bruger Facebook til billeder. I dag ser jeg på min Facebook-forside, at mit yndlingsmagasin, også eksperimenterer i den retning:


Klik for at se billedet på Flickr

The new covers of The Economist are posted here first every week. View and comment on the new cover and leading article before the edition hits the newsstand.

Interessant, interessant. Læs i mit tidligere indlæg, hvorfor det kan være en god idé at lægge billeder på Facebook, hvor der ellers er ingen penge at tjene på dem.

Nekrolog over websitet – fremtiden er desintegreret

Via Guldborgsund-bibliotekernes blog er jeg blevet opmærksom på analysen “Websitet er dødt… Nettet leve!”, som er en nekrolog over det klassiske website og en varm hilsen til et desintegreret internet med RSS, API’er etc.

Analysen er skrevet af Jonas Heide Smith, der er webredaktør for Det Danske Filminstituet og har en PhD i spilstudier ved IT-Universitetet.

Analysen handler om, at websitet som en selvstændig enhed er på vej ud, og at vi i stedet ser indhold, der kan gøre sig på flere platforme. Meget godt opsummeret i dette:

[…] Store websucceser som Facebook, Youtube, Flickr og Twitter er ikke (alle sammen) mirakler efter den gamle målestok: antal besøg på websitet. Flere af disse tjenester har faktisk langt mere trafik fra eksterne systemer, som fremviser deres indhold, end fra brugere, der på gammeldags facon begiver sig ind på moderwebsitet.

Den for tiden meget omtalte mikroblogtjeneste Twitter blev f. eks. i 2007 brugt ti gange mere igennem eksterne systemer (websites, software, sms osv.) end ved, at nogen faktisk tastede twitter. com ind i deres browser. […]

Og her ligger en masse eksperimenteren og venter på medierne. For hvordan kan vi få vores indhold i spil på andre platforme og medier — og stadig tjene penge, så biksen løber rundt, og der er løn til de professionelle mennesker, der leverer indholdet?

Jeg har ikke svaret, men jeg har en stor lyst til at eksperimentere :-)

Brug om ikke andet lidt tid på at læse analysen, som jeg varmt kan anbefale.

Gaffa lægger arkiverne på nettet – gratis

Dette overså jeg vist i fredags, da Gaffa annoncerede, at de vil lægge arkiverne for de seneste 25 år på nettet.

Interessant nok, og vel egentlig også logisk, når man tænker over, at der næppe er flere penge at tjene på de gamle numre, og at man nemt kan stille indholdet til rådighed online. Jeg er især vil med, at arkiverne bliver integreret ind i det andet indhold på Gaffas hjemmeside:

De mere end 280 udgivelser plus diverse tillæg og særudgaver blev scannet elektronisk hos Det Kongelige Bibliotek, hvorefter filerne blev sendt hele vejen til Novosibirsk, hvor russiske specialister konverterede dem til rå tekst. Det betyder, at artiklerne integreres i deres fulde længde på GAFFA.dk, hvor de vil være katalogiseret og relateret til det øvrige digitale indhold, som dagligt publiceres på websiden.

Du finder arkivet på gaffa.dk/arkiv.

(Set via Guldborgsund-bibliotekernes blog)

(Endnu) en grund til at linke – trafik til dig

Jeg tjekkede lige Google Analytics-statistikken for Medieblogger og fik mig lidt af en overraskelse.

Trafikken her på bloggen er steget dramatisk siden den 4. december, som denne graf over antal sidevisninger viser (klik på billedet for større version):

Hvad skete der så den 4. december? Jo, jeg skrev indlægget “Her er familien Baggers blog” – og det har drevet trafik, direkte fra Google-søgninger, hvor folk søger efter bloggen.

Stefan Bøgh-Andersen fra den danske blogsøgemaskine Overskrift.dk har også skrevet et indlæg om bloggen (inklusiv link til bloggen), og han har fortalt mig, at også hans trafik steg kraftigt efter han skrev indlægget.

Nu er familiens blog (som du finder på familienbagger.blogspot.com) røget til tops i Google (hvor den bør være), men indtil det skete, har folk været nødsaget til at finde adressen på bloggen på de steder, hvor der er skrevet om den.

Og meget, meget, meget få artikler har faktisk haft et link til familiens blog. Kim Elmose nævner denne artikel på politiken.dk som et eksempel (det er den eneste artikel, hvor jeg har set et link til bloggen), men journalisten har skrevet “hjemmeside” i stedet for “blog”, og så kommer den ikke frem, når man søger på “familien Baggers blog” på fx Google.

Så det at linke eksterne kan altså også i høj grad være med til at drive trafik til ens artikler. Havde medierne husket at linke til bloggen, hver gang de omtalte den, så havde jeg ikke fået så meget trafik, jeg havde slet ikke haft grund til overhovedet at skrive indlægget.

Endnu en grund til at huske at linke.

Dagblade vil ikke lade DR lave nyheder på nettet

Nu ved jeg ikke, hvordan du har det med Danske Dagblades Forening, men hvis du er imod dybe links direkte til artikler på nettet og nu også DR Nyheder på nettet, så lader det til, at du er helt på linie med foreningen.

Via en mail på DONA-listen er jeg blevet opmærksom på DR Nyheder-artiklen “Dagblade vil forbyde DR-nyheder på nettet. I den står der:

DR skal holde sig langt væk fra nyheder på nettet, hvis ikke de er i direkte relation til programproduktion på enten tv eller i radioen, mener Danske Dagblades Forening (DDF).

Står det derfor til DDF skal dr.dk droppe den daglige nyhedsopdatering på nettet og spare historier og penge til radio og tv.

MediaWatch har også en artikel om sagen. Argumenterne bliver fremført i en bog fra Danske Dagblades Forening, som ingen af de to dog har linket til.

Årsagen er, at DR med sine licenskroner i ryggen udgør en unfair konkurrent for aviserne på nettet, der ikke får licenskroner. Og når avisernes oplag falder, betyder det, at avisernes penge skal hentes på — ja, rigtig gættet — nettet.

DR skal med andre ord betale en høj pris for, at folk ikke køber aviser, og ikke lægger penge hos avisudgiverne. Det kan lyde absurd, og det synes jeg egentlig også, det er.

Det kan jo tyde på, at internettet i DDF’s øjne bør være et aggregatmedie, hvor udbyderne stiller indhold til rådighed magen til det, de laver på deres andre, mere gammeldags, platforme: Aviserne skal lave artikler med billeder og DR skal lave TV og radio.

Nu begynder medierne jo også at lave web-tv, skal de så holde op med det, fordi de med tiden måske får større budgetter qua annoncer, som DR ikke har mulighed for?

Jeg kan godt se, at det er et problem, at DR Nyheder har sakset artikler fra Lolland-Falsters Folketidende, som er et af argumenterne, men er løsningen så at forbyde DR at lave nyheder på nettet?

Opdatering 7/12 2008 @ 23:33

Kenneth Ley Milling, der er webredaktør på Update, har skrevet et indlæg, hvor han også berører emnet. Han skriver blandt andet:

Hvorfor skal statens public service forpligtelse ikke gælde over for os, der modtager 95% af vores nyheder på nettet?

God pointe.

10 ting at lære fra de sociale medier og Mumbai

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan de sociale medier blæste igennem på historien om terrorangrebene i Mumbai. Kim Elmose har også et godt indlæg om især brugen af mikroblogtjenesten Twitter.

Nu har en af mine personlige helte, Mindy McAdams, samlet en liste med 10 punkter, som vi kan lære efter eksemplet med Mumbai og sociale medier. Listen bringes her, i ikke-oversat tilstand:

  1. Breaking news will be online before it’s on television.
  2. Breaking news — especially disasters and attacks in the middle of a city — will be covered first by non-journalists.
  3. The non-journalists will continue providing new information even after the trained journalists arrive on the scene.
  4. Cell phones will be the primary reporting tool at first, and possibly for hours.
  5. Cell phones that can use a wireless Internet connection in addition to a cellular phone network are a more versatile reporting tool than a phone alone.
  6. Still photos, transmitted by citizens on the ground, will tell more than most videos.
  7. The right video will get so many views, your servers might crash (I’m not aware of this happening with any videos from Mumbai).
  8. Live streaming video becomes a user magnet during a crisis. (CNN.com Live: 1.4 million views as of 11:30 a.m. EST today, according to Beet.tv.)
  9. Your print reporters need to know how to dictate over the phone. If they can get a line to the newsroom, it might be necessary.
  10. Your Web team must be prepared for this kind of crisis reporting.

Læs hele Mindys indlæg — det er vældig interessant.

Journalisten lægger hele bladet på nettet – gratis

Jeg har tit tænkt over, hvorfor man ikke gjorde det, men nu sker det: Journalisten lægger hele sit blad ud.

Det sker både i en Flash-baseret løsning, hvor man kan bladre i magasinet, og i en for mig mere fornuftig udgave, hvor alle artikler kan læses som andre artikler på journalisten.dk.

En smart ting ved Flash-udgaven er dog, at adressen (URL’en) skifter hver gang, man bladrer. Det betyder, at man kan linke direkte til en specifik side. Det minder utrolig meget om programmet til årets FagFestival, og er sikkert baseret på samme system.

Fordelen ved den anden løsning er dog, at der hurtigt og nemt kan søges i artikler, og at de også bliver indekseret af søgemaskiner som Google.

Rigtigt set af Journalisten-folkene at lægge bladet ud. Det øger den potentielle læserskare til alle i hele verden, der kan læse dansk, og det er jo værd at tage med.

Information og Avisen.dk lune på Google News – det er jeg også

Hjemme igen efter en solid omgang FagFestival (som bare ikke er et godt ord, når man taler med gæster fra andre lande og slår over i det engelske sprog — ikke desto mindre stor tal til alle, der var der), ser jeg minsandten hos MediaWatch, at Avisen.dk og Information er klar til at sænke paraderne overfor en dansk Google News:

Dagbladet Informations chef for nye medier, Nikolai Thyssen, vil meget gerne byde Google News velkommen. Men tilnærmelserne er indtil videre strandet på de store mediers modstand eller nøl.

“Information er et af de medier, der har henvendt sig til Google og fra starten gerne ville være med. Jeg er ikke enig i Danske Dagblades Forenings (DDF) vurdering af, at det er problem i at Google News linker dybt (DDF har sagsøgt nyhedstjenesten Newsbooster for at linke ‘dybt’, altså direkte til artiklerne, frem for mediernes hovedsite, red.). Det er at have mistillid til internettet og at lukke sig uden for det og i stedet linke til hinanden.”

Det er efterhånden et stykke tid siden, Google News gik ind i Skandinavien – men altså ikke Danmark, formentlig på grund af modvilje fra mediehusene – hvilket jeg også har ytret skuffelse overStefan Bøgh-Andersen fra Overskrift.dk var heller ikke vild med det.

Jeg er, nu kan jeg kun tale på vegne af mig selv som privatperson, klar fortaler for en dansk Google News. Det vil give danskerne en god indgang til nyhedsoversigten, og det vil kunne blive guld værd for de medier, der ligger der.

Jubii har prøvet noget lignende med deres News.dk, som jeg desværre ikke rigtig synes lykkes, blandt andet mangler jeg mere specifikke RSS-feeds, så jeg kan overvåge for eksempel søgeord.

Men det er svært at sige, om Google News i Danmark ville kunne blive en succes, mit indtryk er, at danskerne er ret konservative medieforbrugere — se blot hvor længe gratisaviserne kunne leve på forretningsmodeller, der var mere eller mindre tvivlsomme.

Døm selv: Besøg den svenske og norske udgave.

Men friskt af Thyssen fra Information at melde ud!

The New York Times fortæller, hvad man skal holde øje med på valgaftenen

The New York Times, som har en høj stjerne hos mig, har i øjeblikket en rigtig fed interaktiv grafik på deres hjemmeside.

“What to watch for tonight” fortæller, hvad man skal holde øje med igennem valgaftenen og består af fire faneblade med fire tidspunkter, som er vigtige at holde øje med. En stemme forklarer, hvilke stater, man skal holde øje med, og stater illustreres med en video. Det kører bare alt sammen smurt.

Jeg har desværre ikke kunnet finde et link til grafikken, men ved at kigge lidt i kildekoden, burde det være muligt at indlejre den her. Det håber jeg, The New York Times vil tilgive mig:

Det er genialt arbejde.

Opdatering @ 13:58
BBC er også godt med, de har en guide til valgaftenen

Har Google dræbt Jaiku?

Er Jaiku død?

Jaiku er en mikroblogtjeneste, oprindelig finsk. I oktober 2007 blev Jaiku købt af Google — og siden er det sådan set gået ned ad bakke.

Jeg har tidligere skrevet om, at jeg synes, Jaiku er bedre til samtaler end Twitter. Det skyldes især Jaikus interface med kommentarer direkte under mikroblogindlægget. Der kan Twitter ikke være med.

Men det ændrer ikke på, at Jaiku er så godt som død. Det skyldes uden tvivl blandt andet en lang række af servernedbrud. Ironisk nok opstod de helt store udfald først efter, Google havde købt servicen. Nok noget de færreste ville have regnet med.

Men faktum er, at der er langt mindre trafik på Jaiku, end der var for bare fire uger siden, da vi diskuterede annoncer på blogs. Det gav en debat med 76 kommentarer. Mit spørgsmål om, hvorvidt Jaiku er død gav to.

Konkurrence fra Facebook og Twitter
Ingen tvivl om, at den store konkurrent er Twitter (der lader til at have fået styr på deres tekniske vanskeligheder efter at have ofret nogle features), men Facebooks statusopdateringer er også blevet en alvorlig trussel, og det bliver nok ikke bedre for Jaiku, nu hvor man også kan kommentere hinandens Facebook statusopdateringer på mobilen.

Samtidig er der andre mere eller mindre succesrige services, blandt andet ReportingOn, der bedst kan beskrives som mikroblogging for journalister, hvor journalister kan skrive små beskeder om, hvad de skriver om/arbejder på lige nu.

Jeg bruger Google Talk til at følge alt, hvad mine Jaiku-kontakter (42 stk.) skriver, og jeg har kunnet se en markant nedgang i aktiviteten. Jeg tror, at den større brugerbase og aktivitet på steder som Twitter og Facebook lokker. Det gør det i hvert fald hos mig.

Jeg er ikke typen, der går derhen, hvor de andre går hen, bare fordi, det er der, der er flest – men det er trods alt bedre at have et publikum end at skrive ud i det blå. Og så har både Twittter og Facebook platforme, der sagtens kan konkurrere med Jaiku.

Det ser med andre ord sort ud for Jaiku, hvis ikke Google har et eller andet oppe i ærmet. Måske kan man forestille sig, at Google vil integrere Jaiku i andre services, men så er det et spørgsmål, om det ikke er ved at være for sent.