Frem med hørebrillen

Mange mener, at forklaringen på det faldne avissalg skal findes i internettets fremmarch. Der er simpelthen en så massiv nyhedsstrøm, at der ikke længere er tid til (og brug for) en trykt avis.

Måske skal løsningen findes samme sted. Det vil i hvert fald være en klog beslutning at tage internettet alvorligt. Ikke blot som en konkurrent på kerneydelsen (nyheder), men også som et oplagt værktøj til at forbedre den trykte avis.

Læs mere

Så svar dog

Det hele ville være så meget nemmere uden læsere. Ingen sure mails, ingen irriterende telefonopkald.

Ordene er mere end en gang fløjet henover skrivebordene rundt om på redaktionerne. Typisk i spøg, men de afslører alligevel et problem. I hvert fald hvis man ser på den direkte korrespondance mellem journalister og læsere/brugere. Er den således tilstede, hvilket faktisk er skræmmende sjældent, så er den ikke præget af professionalisme.

Læs mere

Der bor en bager i Nørregade

Det er old school, viral markedsføring, men det passer formentligt bageriet “Det Gode Brød” i Odense og den snes andre bagere, der nu rent faktisk er placeret i Nørregade, helt fint med gratis reklame i småbørnsfamilierne.

 Alle de andre bagere må ty til mere moderne kanaler, og de er ikke gratis. Faktisk er de ofte dyre, og ikke altid pengene værd.

 Hvad stiller bagermesteren op, når han gerne vil have sig markedsført i sit nærområde?

Læs mere

Sjælland får nyt, lokalt nyhedssite, men …

Nyhedsdækningen har fået et nyt dansk familiemedlem. Sjællandske og Dagbladet Frederiksborg Amtsavis er gået sammen om sn.dk (Sjællands Nyheder).

 Der er tale om en markant oprustning i forhold til det, der tidligere er blevet tilbudt af lokal nyhedsdækning på Sjælland. Ikke mindst er der tale om gratis nyheder, hvilket er et skifte for Sjællandske, der tidligere havde betalingsmur omkring sit indhold – med en beskeden trafik til følge.

Midt i glæden over oprustningen, så er der dog tale om en konservativ løsning, hvor der er plads til forbedringer, og hvor der – naturligvis – skal klares nogle børnesygdomme omkring blandt andet billedbrug, rubrikker, prioriteringer etc.

 Nu skal sn.dk have lov til at finde sig selv, sine brugere og ikke mindst gøre sig erfaringer omkring den redaktionelle profil, således at produktet optimeres i forhold til såvel annoncører som brugere.

 Men lad mig dog bare allerede nu påpeger nogle meget iøjnefaldende områder, som man klart bør overveje at se nærmere på.

Læs mere

Tillykke til Web 2.0

Så har det engelske sprog rundet en million ord og udtryk, og måske meget passende blev Web 2.0 ord nummer 1.000.000. Web 2.0 har gjort sit til at udbrede det engelske sprog og fastholde det som første- eller andetsprog i store dele af verden.

Det er The Global Language Monitor, der har udpeget Web 2.0 til ord/udtryk nummer en million i det engelske sprog. I alt 15 ord/udtryk var med i opløbet.  

Web 2.0 “vandt” kapløbet 10. juni kl. 10.22 engelsk tid.

Ord nummer 1.000.001 blev Financial Tsunami.

Antallet af ord i det engelske sprog er omgærdet med en hel del usikkerhed, og ikke overraskende har The Global Language Monitors optælling fået masser af kritiske røster på banen. Det får dog ikke The Global Language Monitor til at stoppe sin optælling. Deres kriterier for at ord kommer med, kan ses på deres site.

Papir er bedre tjent som pengesedler

Aviser er blevet et dyrt bekendtskab, og der er god grund til at dagbladene bør se seriøst på deres forretningsmodel.

 

Udgifterne er massive og svære at minimere, mens indtægterne svinder ind. Det er faktisk blevet en rigtig dårlig forretning at lave aviser.

Læs mere

API med hvidbog om brugerbetaling på nyhedssites

Betaling for nyheder er et brandvarmt tema. Mediehuse i hele den vestlige verden fattes penge, og jagter en indtægt på kerneydelsen. Endnu har ingen fundet en succesfuld opskrift på brugerbetaling. Mange kalder det ligefrem en umulighed at tage sig betalt for nyhedsformidling, hvorfor mediehusene i stedet bør se sig om efter alternative indtægtskilder.

I USA, hvor adskillige traditionsrige mediehuse hænger på kanten af konkurs, diskuteres brugerbetaling på store konferencer, mere eller mindre hemmelige møder og i debatfora med deltagelse af topchefer fra alle hjørne af landet. Nu har API (American Press Institute) lanceret deres indspark til debatten. En hvidbog om man vil. Budskabet er klart, at der er potentiale i brugerbetaling.

Hele sagen er lagt på nettet af Nieman Journalism Lab. Og kan læses her (.pdf)

10 genveje til en online-succes

Succes kommer ikke af sig selv. Heller ikke online. Det skal hjælpes på vej, og som jeg tidligere har ytret i dette forum, så er der desværre ikke altid logik eller sund fornuft bag alle de onlinestrategier, der enten er sat i søen eller er ved at blive søsat rundt omkring.

 

Der kan være god grund til at overveje eksempelvis betalingsmodeller, men for nogle er det at springe en hel del mellemregninger over. For det giver ingen mening at tage betaling for noget, der i sin basis end ikke er gennemarbejdet. Det samme gælder allokering af ressourcer til online. Det er ikke et løft, hvis man ikke er helt klar over, hvad man vil og hvordan.

 

Til dem, der stadig bevæger sig på usikker grund, så er der nogle basale ting, der bør indgå i overvejelserne. Ti af dem er her. Det er ikke opskriften på succes, for der ligger faldgruber og yderligere overvejelser i forlængelse af hvert enkelt. Men start bare her.

Læs mere

New York Times ansætter social medieredaktør

Midt i en krisetid, så er det langt fra alle medier, der lægger sig ned og kigger mod himlen i håb om guddommelig assistance.

Nogle rejser sig op, børster støvet af og kigger mod horisonten og muligheder. Det må man sige at New York Times har gjort ved netop at have ansat en social medieredaktør i skikkelse af den rutinerede journalist/redaktør Jennifer Preston.

Hendes opgave bliver at omfavne de sociale netværk på internettet, udstikke nye veje for avisens digitale arbejde og i det hele taget bringe den traditionsrige avis tættere på læserne/brugerne.

Eller som det ifølge Nieman Journalism Lab blev præsenteret i et internt memo:

Jennifer is our first social media editor. What’s that? It’s someone who concentrates full-time on expanding the use of social media networks and publishing platforms to improve New York Times journalism and deliver it to readers.

Nu er det ikke altid at kloge tanker også giver succes, så det får vise sig om Jennifer Preston rent faktisk formår at flytte New York Times tættere på læserne/brugerne.

Det er måske i virkeligheden heller ikke så afgørende i denne sammenhæng. Ind til videre kan man kun glæde sig over, at der i hvert fald nogle steder udforskes nye muligheder frem for alene at fokusere på beskyttelse af det eksisterende.

Det er nu engang langt mere fremtid i at bringe sit medie tættere på brugerne end at håbe på, at brugerne knytter sig tættere til mediet. Hvilket i øvrigt også fremgår af det interne memo, som blev sendt ud til de ansatte på New York Times:

… the point is that an awful lot of people are finding our work not by coming to our homepage or looking at our newspaper but through alerts and recommendations from their friends and colleagues. So we ought to learn how to reach those people effectively and serve them well.

What if this is as good as it gets?

Så er det nu, hvis stumperne skal reddes og der også fremover skal være dagblade i Danmark. Avissalget er faldende, og ingen har fundet den helt rigtige opskrift på at stoppe nedgangen.

 

Annoncørerne forsvinder og trækker dermed tæppet væk under den økonomi, der skal sikre den journalistiske kvalitet, der så igen skal sikre avisens overlevelse.

 

En dødssejler?

Læs mere

Betaling for nyheder bliver en dyrt købt lektie

Betaling for nyheder på internettet er igen blevet fundet frem som den redningskrans, der kan redde de danske mediehuse gennem den økonomiske krise.

 

Det kan meget vise sig at redningskransen er et møllehjul.

 

Ideen er hevet frem – igen – som et udtryk for manglende løsninger på de faldende indtægter. Det er i flere tilfælde også et udtryk for manglende indsigt.

 

Betaling for en generel nyhedsopdatering på internettet kommer ikke til at redde mediehusenes økonomi. Faktisk kommer det til at betyde det stik modsatte.

 

Rundt om i mediehusene er der en grundlæggende tro på, at produktet er så godt, at brugere gerne betaler for det. “Vores besøgstal stiger og stiger”, lyder argumentet.

 

Det stigende antal besøg kan ikke anfægtes. Det kan til gengæld troen på, at det vil fortsætte, selvom der kræves penge for produktet. I praksis vil betalingssites opleve en masseflugt. Først vil brugerne forsvinde og derefter følger annoncørerne.

 

Ved at bygge en betalingsmur om sit produkt, slår man ligeledes dørene op på vid gab for en eller flere konkurrenter.

 

Rundt omkring i landet sidder lokale og regionale medier med noget, der kunne minde om monopol på nyhedsformidlingen. Heri ligger en del af succesen. Selvsamme monopol ryger, når man indfører betaling for sin nyhedsformidling.

 

Godt nok vil man stadig have sin trykte avis, men den er der færre og færre, der læser. De brugere, der nu skal betale for at få deres nyheder, bliver således ikke konverteret til avislæsere. De klikker bare over til den konkurrent, der nu har udnyttet en pludselig chance for at etablere sig med gratis nyheder i udgivelsesområdet.

 

Det kræver en begrænset økonomisk investering at blive nyhedsformidler på internettet. Det er såmænd heller ikke så dyrt at sikre sig et indhold, der rent faktisk gør produktet interessant for annoncørerne og så begynder det for alvor at se sort ud for det eksisterende mediehus.

 

Opskriften er ganske simpel. Det nye onlinesite tilbyder indholdet gratis, der citeres fra de bedste historier i den gammelkendte, trykte avis og så fyldes der op med en håndfuld egenproducerede artikler, hvorefter man mere eller mindre har et bedre produkt end den trykte avis.

 

Løsningen er ikke at forbedre sit onlinesite og tage betaling for det. Gratiskonkurrenten køber sig således bare et onlineabonnement og citerer så bare derfra. Hermed kan brugerne stadig få de vigtigste og bedste nyheder gratis.

 

Løsningen er i stedet at optimere sit nyhedssite og fastholde det i en primært gratis udgave – kombineret med smarte, unikke tjenester og services, som det rent faktisk giver mening at betale for. Har man etableret sig som en stærk nyhedsformidler på internettet og har man allerede fat i brugerne, så har man også annoncørerne med sig. Det betyder, at man er flere skridt foran de eventuelle konkurrenter, der kunne overveje at melde sig ind i slaget om onlinebrugerne.

 

Det ændrer ikke på, at det er svært at tjene penge online. Men det er kun et spørgsmål om tid. Annoncørerne flytter fortsat penge fra print til online. Det er de nyhedssites med den stærkeste profil, der får gavn af pengene.

 

Det bliver ikke nyhedssites, hvor brugerne skal betale for at kigge med.

 

Dermed kan brugerbetaling meget vel betyde, at man i virkeligheden tisser i den redningsbåd, som på sigt skal holde mediehusene flydende.

Print light skal skoddes

Dette er det første indlæg fra gæsteblogger Michael Winther-Rasmussen.
Michael er konsulent i onlinekommunikation og strategi.

Mediehusene er i krise. Den trykte avis taber læsere i takt med, at abonnenterne forsvinder, og annoncørerne er blevet væsentligt mere forsigtige med at annoncere på print.

Det er nu bladhusene betaler prisen for, at der ikke er tænkt og investeret tilstrækkeligt i nye platforme. Men løbet er ikke kørt endnu. Nyhedsformidling kan fortsat gøres til en forretning. Det er alene et spørgsmål om at skærpe sin profil i forhold til de medieplatforme, som man har adgang til. Hvad enten det er print, radio eller net.

Rundt omkring i mange mediehuse lyder budskabet fortsat, at det nu engang er den trykte avis, der har den største omsætning, og i øjeblikket betaler gildet for alle andre medier. Sådan bliver det ikke ved med at være, for indtægterne falder og annoncørerne går nye veje. Det synes helt afgørende, at mediehusene gør det samme.

Og der KAN tjenes penge på andet end print.

Online ville allerede i dag have været en væsentligt bedre forretning, hvis det ikke havde været for mediehusenes egen strategi med fokus på print og med net som et nødtvunget onde.

Langt de fleste steder er netmediet en netavis. Forstået som avisen på nettet. Nyhederne skabes på print, og kanaliseres i et vist omfang videre til net. Det primære indhold fødes på print, dikteres af print og er i høj grad tænkt som markedsføring af print.

Det handler om at stå på egne ben
Annoncesalg er sket med nærmest ydmyg respekt for printudgivelsen, der for alt i verden ikke har måttet miste yderligere af de livsvigtige annoncekroner. Bannere har været det ekstra, der blev kastet i nakken på annoncørerne, men aldrig det primære. Prisen blev derefter.

Det har medført, at netmedier behandles som gratis markedsføringskanaler, der fortsat lider under, at man fra starten har solgt bannerannoncering til under den reelle værdi. Facit er en sløj forretning, der ikke tilnærmelsesvis er i stand til at bidrage til mediehusenes overlevelse.

Men det er for sortseere. Der ER skabt netsucceser i ind- og udlandt og opskriften er faktisk ganske lige til.

Det handler om at stå på egne ben og vokse med respekt og fokus på nettets præmisser. Skod print light. Bryd med vanetækningen om at online og print hører sammen. Det udvander produkterne, og spænder ben for den nødvendige nytænkning af både net og print.

Et succesfuldt netmedie skal ikke være avisen på nettet. Det skal have sin egen identitet, og vokse på konkurrencebetingelser, hvor man fokuserer på læserne (brugerne) og annoncørerne. Ikke på hensynet til den trykte avis, som man deler mediehus med.

Kommer netmediet så ikke i direkte konkurrence med den printavis, som man også gerne vil holde i live og gøre til en god forretning. Jo!

Men eftersom annoncørerne i stadigt stigende grad vender ryggen til de trykte medier og søger nye veje – læserne gør det samme – så handler det i høj grad om, at mediehusene imødekommer den virkelighed. Det helt afgørende er, at annoncekronerne – og læserne – bliver i mediehuset, og det kræver stærke, individuelle udgivelser på forskellige platforme, der til sammen giver annoncørerne – og læserne – alle muligheder for at få lige det produkt, de efterspørger.

Mange mediehuse har genopfundet deres printudgivelse med både ændret layout, format og redaktionel profil. Nu er tiden kommet til at gøre det samme med netmediet.

Har man ikke et netmedie, der er tidssvarende og står stærkt i målgruppen, så flyder annoncekronerne andre steder hen. Derhen hvor annoncørerne føler, at de får mest for pengene. Hvad enten det er et konkurrerende medie eller måske netsites, der slet ikke har hjemme i de traditionelle mediehuse, og derfor meget vel er langt mere i tråd med den udvikling, der konstant finder sted online.

Ingen medier kan prale af monopol på nettet, og derfor er lokale og regionale netmedier fanget i en langt mere alvorlig konkurrencesituation, hvor landsdækkende netudgivelser er fysisk lige så tætte på læseren, som det lokale eller regionale medie. Helt præcist blot et klik væk, og der går ikke lang tid, før alle netudgivelser – uanset om de er lokale, regionale, nationale eller internationale – kan skabe en så målrettet annoncering, at alle på det punkt står helt lige i kampen om selv de helt lokale annoncører.

Det er nu, der skal handles, og nu navlestrengen skal klippes mellem medierne. Netmediet er måske født af printmediet, men skal mentalt flytte hjemmefra. Den utilpassede teenager skal ud af reden og stå på egne ben. Så er det langt bedre rustet til den intensiverede kamp om annoncekronerne og langt bedre stillet som bidragsyder til et positivt resultat på bundlinien for de trængte mediehuse.