Den gammeldags opfattelse af, at man kan styre masserne, blot man er tilpas stor, har fået endnu et søm til kisten. Den verdenskendte fødevaregigant, Nestlé, har siden midten af marts (2010) være i modvind, efter at Greenpeace har forsøgt at afsløre, hvordan virksomheden skånselsløst fælder regnskove i Indonesien til stor skade for truet dyre- og planteliv der.

Ifølge Greenpeace skulle ærindet være at udvinde Palm Oil til virksomhedens chokoladeproduktion. Men konsekvensen af en sådan rovdrift på naturen har sjovt nok ikke været så populær hos forbrugerne, der i stort tal har kigget mod Nestlé i forventning om, at få en respons.

I første omgang kom der intet andet end larmende tavshed fra fabrikken. Men så forsøgte Nestlé at banke Greenpeace på plads ved at få en kampagnefilm forbudt, angiveligt fordi der blev benyttet kitkat-papir i den. Greenpeace kvitterede ved at smide filmen på Vimeo, hvor brugerne straks begyndte at sprede den viralt – Nestlé var ved at tabe grebet, og forbrugerne bevægede sig op i det røde alarmfelt.

Men så – pludseligt midt i tornadoens øje – dukkede en fanside for Nestlé op på Facebook. Et initiativ iværksat af Nestlé selv formentlig for at skabe en mere positiv stemning omkring virksomhedens brand. Som det fint står beskrevet på bloggen 'Elprez' fik det den præcist modsatte effekt.

Totalt backfire – Næsten 94.000 "fans" har de seneste dage næsten enstemmigt brugt Facebooks mulighed for at ytre sig og tale så direkte til Nestlé, som det nu er muligt for almindelige forbrugere. Og det er IKKE verbal højpoesi, der kommer ud mellem sidebenene… (se selv). Også i mikrobloggosfæren hos Twitter hagler mishaget ned over virksomheden.

Ledelsen i virksomheden har efterfølgende forsøgt i en række interview-agtige skrivelser på eget websted, forsøgt at tale sig ud af situationen. En række tydeligt investor-orienterede løfter om bod og bedring og en selvhævdende miljø- og socialbevidsthed, der i øjeblikket synes at være så påtaget, at den virker lidet troværdig, har ikke beroliget OS – de almindelige forbrugere. Os, der faktisk plejer at købe Nestlé's kakaodrik, Kitkat og alt det andet guf, de laver.

Man savner at se en CEO på skærmen. En CEO der i klar tale forsikrer forbrugerne om, at Nestlé aldrig har fældet regnskov fyldt med truede dyr og planter. En CEO, der tør sætte sin stilling ind på, at dette IKKE foregår, og som tør invitere alle med gangbar dokumentation for det modsatte til at offentliggøre det.

Ikke så meget for løftets skyld, men for at vise, at den schweiziske virksomhed faktisk gerne vil føre en ligeværdig samtale med dem, der skal sikre de ansattes job og virksomhedens overlevelse – forbrugerne. Det andet er simpelthen alt for gammeldags og i mine øjne russisk roulettespil med kun ét tomt kammer.

Episoden her viser en virksomhed, der endnu ikke har forstået den helt fundamentale autonomi, internettet består af.