Har tech-firmaerne for travlt til, at vi andre kan følge med?

The Information har en god artikel, hvor Sam Lessin (tidligere ‘vice president of product management’ hos Facebook) skriver om, at teknologi nærmest løber med hovedet under armen i jagten på den næste succes. Årsagen er, at vi i de seneste år har set en voldsom udvikling, især indenfor sociale medier og mobil.

Den udvikling er nu ved at gå i stå (hvilket nok er meget naturligt), og derfor har tech-firmaerne travlt med at finde det næste, vi allesammen kan kaste os over, for at holde dampen oppe.

Jeg er især vild med denne passage fra artiklen:

We are clearly at the end of an incredible period of disruption and growth driven by the back-to-back growth of the internet and mobile. The party of massive growth and big multiples is nearing an end. And while there is still much more to be done around the internet and mobile and plenty of businesses to be built, none of the new platforms that technology companies are hitching their wagons to are going to be ready for meaningful deployment anytime soon. Growth will slow, multiples will compress, and there will not be a big next platform for years.

In the cynical case, the gap between the marketing message and the practical realities is growing, not shrinking.

Moreover, large companies have gotten so big, so successful, and so highly valued that the treadmill is running too quickly. The only way they can keep up is to tell the ultimate vision and then hope they can sustain the dream long enough with their teams and the market to get there.

Lessin omtaler især Virtual Reality, kunstig intelligens og selvkørende biler. Indenfor alle disse emner kan man i diverse spalter på nettet og papir finde stemmer, der siger, at det er nu, det sker, og at det ikke er nu, det sker.

Jeg synes, du skal læse artiklen (der er et link i bunden) og tænke lidt over, om der ikke er noget om det. Og tænk over, om ikke denne tendens også skyller indover mediebranchen. Det er jeg overbevist om, at den gør.

Det skal vi da, skal vi ikke..?

Der er mange, der mener, at vi medievirksomheder bør kaste os over netop kunstig intelligens og Virtual Reality. Jo, der er sket meget indenfor begge disse felter – men jeg mangler stadig at se det oplagte link til mediebranchen. Jeg ser nok mere kunstig intelligens som noget, der kan hjælpe vores journalister i deres arbejde, mere end som noget, vi kan bruge i vores formidling. Allerede nu er der nogle medier, der eksperimenterer med at bruge algoritmer til at finde relateret indhold, og det tror jeg, vi vil se mere af. Men det vil jeg nærmest ikke kategorisere som kunstig intelligens.

Der sker en del indenfor chatbots, og her kan være noget (omend lille) potentiale: Vi kan fortælle en bruger, når der kommer en ny artikel, der vil interessere vedkommende – eller når der er ‘breaking news’. Men jeg tror, at chatbots primært vil finde deres niche indenfor kundeservice. Det vil sige, at medierne stadig kan bruge dem – men det vil fortrinsvis være til håndtering af kunder/abonnenter/relationer, ikke servering af indhold.

Og Virtual Reality? Jeg har svært ved at se, hvad vi skal kunne tilbyde, som brugerne vil synes, er interessante. Og selvom teknologien er blevet bedre for VR-brugerne, så vil det stadig være et enormt arbejde at producere indholdet og oplevelserne. Og kan det matche med hvor mange/få, der så vil bruge det? Jeg tvivler.

Vi er i størrelsesordenen af dokumentarer – men jeg tror, at VR er mere oplagt til spil. Facebook har også gang i noget, hvor de vil kombinere Virtual Reality med det sociale, meeen… Jeg vil se det, før jeg tror det.

100.000 kr.-spørgsmålet

Og vi skal huske på igen og igen at spørge os selv: Vil vi selv bruge det her? Hvis svaret er nej, er vi i gang med at bygge noget, fordi vi kan, ikke fordi vi skal. Selvfølgelig skal man også sikre sig, at man bygger noget, brugerne vil have – men jeg mener, en vigtig del af udgangspunkt et er, at man selv vil bruge hvad det nu end er, man bygger.

Medievirksomheder skal være i en konstant udvikling – det er derfor, rigtig mange af dem har udviklingsafdelinger. Men det skal ikke være hovedløst, og det skal ikke gå så stærkt, at vi enten beskadiger det vi har, det vi vil bygge eller (i værste tilfælde) begge dele.

Et andet eksempel er programmatisk annoncering. Her foregår alt automatisk; annonce-placeringen bliver udbudt, der bliver afholdt en auktion og fundet en vinder, som så får sin annonce på sitet. Her ved meget få (hvis nogen), hvad der rent faktisk sker.

For eksempel købte The Guardian programmatic-annoncer hos os selv, og i de værste tilfælde endte kun 30 procent af pengene hos mediet, resten endte i fødekæden. Derudover er flere udgivere begyndt at lufte deres utilfredshed med de automatiske annoncer. Det er ikke det samme som, at vi ikke skal gøre det, men vi skal måske lige danne os et overblik over, hvem der snakker med og placerer teknologi på vores website?

For jo, vi skal kigge på ting som kunstig intelligens og Virtual Reality og andre nye teknologier. Men vi skal gøre det, fordi vi er nysgerrige og kan se et potentiale – ikke fordi teknologifolk med tungen hængende ude af munden siger, vi skal eller bør.

Læs mere:

Artiklen fra The Information:
» Why Today’s Tech Narrative is Way Ahead of Reality
(The Information, 17. oktober 2016. Artiklen kræver abonnement.)

Et par artikler om programmatisk annoncering:
»
Where did the money go? Guardian buys its own ad inventory
(Mediatel, 4. oktober 2016)
» ‘We’ve created a monster’: Publishers vent ad tech frustrations
(Digiday, 17. oktober 2016)

Jeg har tidligere skrevet om mediernes muligheder med bots:
»
Kan vi bruge bots til journalistik?
(Ekstra Bladet Udvikling, 13. april 2016)

Foto:

? Joey Kyber / Unsplash

En kommentar til “Har tech-firmaerne for travlt til, at vi andre kan følge med?

  1. Jeg mener det vil være fejl af medieselskab at skyde store investeringer ind i VR og 360. Men det vil være dummere at sige nej hvis to medarbejdere har intiativ og lyst til at lege med det i en periode. I vores verden er det en tendens til at man enten gør alt for meget eller alt for lidt. Nogle ting skal man lege med – uden at det ses på som en vigtig, strategisk beslutning. Men det vil være uheldig om det ikke findes nogle medarbejdere med grundlæggende forståelse omkring VR, snapchat-videoer, hvordan man bygger loyale følgere på Pinterest eller en hel andre tilfældige eksempler. Men grundlæggende forståelse betyder netop det, ikke at de skal være på sort bælte-nivå.

Skriv et svar