Acceptable annoncer er det nye sort

I løbet af det seneste stykke tid er brugen af adblockere (typisk en udvidelse til en browser, der blokerer for annoncer) blevet meget mere udbredt end tidligere. Adblockere har været her i lang tid (jeg hørte for første gang om dem for 10-12 år siden), men annoncerne er blevet større, tungere, mere intense – og flere. Og de sporer brugeren. Nu skal vi den anden vej, ser det ud til.

For cirka en uge siden lancerede EyeO (der står bag den mest populære adblocker, AdBlock Plus) deres ‘Acceptable Ads’-platform. Formålet er, at man kun vil tillade annoncer, der ikke fylder eller støjer for meget. I starten var der forlydender om, at Google var med – men det er man ikke.

Google er til gengæld med i noget andet og større; ‘Coalition for Better Ads’. Og det er ikke småting, for her er Facebook også med.

Koalitionens logo
Koalitionens logo

Fra koalitionens hjemmeside:

Advertising helps support valuable free content, robust journalism and social connections across the internet. Consumers, however, are increasingly frustrated with ads that disrupt their experience, interrupt content and slow browsing.

Leading international trade associations and companies involved in online media formed the Coalition for Better Ads to improve consumers’ experience with online advertising. The Coalition for Better Ads will leverage consumer insights and cross-industry expertise to develop and implement new global standards for online advertising that address consumer expectations.

I 2015 udgav Adobe rapporten ‘The cost of ad blocking’. Her er to af hovedpointerne fra den:

  • Globally, the number of people using ad blocking software grew by 41% year over year.
  • The estimated loss of global revenue due to blocked advertising during 2015 was $21.8B.

Det er serious business, og der skal gøres noget.

Men man kunne jo have gjort noget for lang tid siden. Som jeg skrev tidligere, er hverken adblocking (eller de irriterende annoncer, der får folk til at installere dem) noget nyt fænomen. Men problemet med adblockere er skaleret – fordi annonce-trykket er skaleret. I stedet for at hælde flere og flere annoncer på en side og nærmest kaste brugeroplevelsen overbord (og åbne op for et Wild West af bruger-tracking) burde man have tænkt sig om dengang. Både hos medierne men også hos dem, der bygger annoncerne.

Det vi ser nu er en uundgåelig reaktion, hvor brugerne bruger det eneste værktøj, de har: Adblocking. Det er skønt at se, at både AdBlock Plus og nogle af de helt store spillere har forstået, at de to ekstremer ikke er holdbare. At løsningen er annoncer, der opfører sig ordentligt.

Også selvom eksempelvis AdBlock Plus og Google ikke er helt enige om, hvordan det mål skal opnås.

Læs mere:

(Hold CTRL (CMD på Mac) eller SHIFT inde, når du trykker for at åbne links i nyt faneblad eller vindue. På telefon eller tablet skal du holde fingeren nede og vælge.)

  • Læs: ‘New Acceptable Ads Platform launches, will redefine RTB and help small websites’ (blogindlægget, der annoncerede ‘Acceptable Ads’, 13. september 2016)
  • Læs: Vores opsamling fra uge 37, 2016, hvor der er flere links til oplysninger om ‘Acceptable Ads’ (Ekstra Bladet Udvikling)
  • Læs: ‘Tunge spillere i ny koalition vil løfte onlineannoncer’ (MediaWatch, 20. september 2016)
  • Besøg: Coalition for Better Ads
  • Læs: ‘The cost of ad blocking’ (rapport fra Adobe, 2015)
  • Læs: ‘The “Ad Block This!” Bus Makes a Point’ – en artikel, hvor jeg argumenterer for annoncer, der ikke påvirker brugeroplevelsen negativt (Medium / On Advertising, 13. juni 2016)
  • Læs: ‘Your ads performance is your performance’ – blogindlæg, hvor jeg kigger på annoncernes påvirkning af ekstrabladet.dk’s performance (Medium, 5. juli 2016)

Skriv et svar