Vi (ekstrabladet.dk) søger to journalister til nyheder og gravearbejde

Ekstra Bladet LogoSom jeg skrev, sidst vi søgte en kollega, gør jeg, hvad jeg kan for ikke at blande arbejde og denne blog sammen.

Men når vi søger to dygtige netjournalister (og én af dem, den ‘digitale graverjournalist’, kommer til at arbejde tæt sammen med min udvikler-kollega Anders og jeg i vores virke som Ekstra Bladets redaktionelle udviklingsteam), ja, så må jeg til tasterne :-)

Du skal selvfølgelig læse stillingsopslagene, hvor du kan se eksempler på nogle af de ting, Anders og jeg har lavet, og der er et link til vores portfolio, hvor der er mange flere eksempler.

Du kan også tage en kort quiz, hvor du kan teste, om du er kvalificeret – selvom du nok ikke kommer udenom at skulle skrive en ansøgning :-)

Hvis du vil vide mere om, hvad vi laver, kan du læse mit indlæg ‘Hvad laver det redaktionelle udviklingsteam på ekstrabladet.dk egentlig?’, og hvis du stadig sidder med spørgsmål, så skriver du selvfølgelig bare til mig (eller Anders, eller Geir, eller Thorleif, eller hvem fra ekstrabladet.dk, du kan finde eller kender), enten via e-mail eller Twitter.

1 thought on “Vi (ekstrabladet.dk) søger to journalister til nyheder og gravearbejde

  1. Pingback: Medieblogger

Der er lukket for kommentarer.