Stig Kirk Ørskov famler i blinde, når han skriver, at “web er dødt”.

Stig Kirk Ørskov er ansat som direktør i JP/Politikens Hus, den koncern, hvor jeg også er ansat. Jeg skal derfor understrege, at ordene og holdningerne herunder, som altid, er mine egne personlige og ikke repræsenterer hverken JP/Politikens Hus eller Ekstra Bladet.

En kollega har tippet mig om debatindlægget “Web er dødt – men internettet har fået nyt liv” på politiken.dk. Artiklen er skrevet af Stig Kirk Ørskov, der er direktør i JP/Politikens Hus.

I sit indlæg argumenterer Ørskov for, at internettets “åbne protokoller” og World Wide Web (den del af internettet, som vi “surfer” med vores browser) er på vej ud, mens det er lukkede universer som Facebook og Apple, der fører an. Der er så mange løse ender i det debatindlæg, at jeg simpelthen er nødt til at dedikere et indlæg til det.

For det første vil jeg gerne angribe formen. Politiken kalder det et debatindlæg (det er i hvert fald publiceret i politiken.dk’s debatsektion), men i virkeligheden er der tale om et destillat af Wired-artiklen “The Web Is Dead. Long Live the Internet“, der er skrevet af Wired-redaktøren Chris Anderson. Ørskov peger på ingen måde i retning af danske pendanter til “de store” og tilpasser ikke sine udsagn til det danske billede.

For det andet regner Ørskov Andersons argumenter og tal for gode varer:

Dødsdommen fældes af bladets chefredaktør, Chris Anderson. I årets nok vigtigste artikel om internettets udvikling dokumenterer han, hvordan tidens to hurtigst voksende digitale virksomheder, Facebook og Apple, repræsenterer et fundamentalt brud med den hidtidige brug af World Wide Web.

Lad os hæfte os ved ordet “dokumenterer”. Det har nemlig vist sig, at det er værd, at stille spørgsmålstegn ved Wireds måde at gøre trafikken op på.

Den 17. august (samme dag som Wired’s artikel udkom) skrev BoingBoing-bloggen (en af verdens suverænt mest læste blogs) indlægget “Is the web really dead?“.

Her kigger Rob Beschizza først på den graf, som Wired har præsenteret:

Wireds graf over internettrafikken

Det ser jo meget fint ud, vi ser tydeligt, at web’et er på vej tilbage. Men Wired’s graf er baseret på andelen af trafikken. BoingBoing laver i stedet en graf baseret på faktisk trafik:

BoingBoings graf over internettrafikken

Her ser vi, at world wide web har en markant fremgang, stadig.

Derudover stilles der på BoingBoing et relevant spørgsmål. Wired’s graf er nemlig gjort op efter trafikmængde – det vil sige, der måles i megabytes. Og holder det virkelig?

It’s also worth adding that bandwidth, though an interesting measure of the internet’s growth, isn’t so good for measuring consumption. It doesn’t map to time spent, work done, money invested, wealth yielded… Does 50MB of YouTube kitteh represent more meaningful growth than a 5MB Wired feature? And, as others point out in the comments, many of the new trends are still reliant on the web to work, especially social networking.

Altså: Ting, der fylder mere tæller mere i Wired’s optik. Det vil jo alt andet lige betyde, at videostreaming vil fylde kolossalt meget, da det fylder flere bits og bytes end tekst.

Hvad er hvad?
Men her stopper det ikke. For det er også værd at kigge på, hvordan Wired gør de forskellige områder op. Jon Lund, tidligere direktør for FDIM, skrev om Wired-artiklen på Twitter, og jeg skrev tilbage til ham, og her er hvad han svarede – interessant:

wired tweaker app-begrebet for at afsige deres www-dødsdom: youtube og skype-trafik regnes til apps i deres optik (#)

Aha – det vil altså sige, at YouTube ikke regnes med i statistikken for World Wide Web, selvom YouTube med garanti henter langt størstedelen af deres afspilninger og trafik via netop web.

Her er Ørskov dog ikke færdig. Han fremfører dette vovede argument:

[…] verdens indholdsproducerende virksomheder [har] fundet ud af, at de ikke kan finansiere produktionen af kvalitetsindhold ved at gøre indholdet frit tilgængeligt på internettet.

Eh – okay? Hvem har fundet ud af det? Hvordan? Kan det have noget at gøre med, at mediernes indtil videre bedste bud på indtjening via frit indhold (det vil sige via annoncer) ligner den samme model som man brugte for 10 år siden ufatteligt meget?

Når jeg besøger for eksempel politiken.dk bliver jeg serveret for et hav af annoncer, jeg ikke har den ringeste interesse i. Eksempel: I artiklen “Wozniacki blæser videre” (altså en sportsartikel), ser jeg følgende annoncer:

  • Jobzonen
  • SAS
  • Apollo
  • Lastbiltransport.dk
  • Brandos (sko)
  • Estonian Air

Altså annoncer, der har intet at gøre med indholdet. Når man ikke engang kan præsentere annoncer, der relaterer til indholdet, hvad regner man så med? Det er det, Google kan, Ørskov. Det er derfor, de tjener masser af penge på annoncer. Det, og så at annoncerne ofte ikke blinker og larmer, men blot er tekst, som det menneskelige øje kan afkode.

(Tilføjelse: Store blinkende kampagne-annoncer kan være fine på forsiden – men når jeg er inde på en artikel, som omhandler et specifikt emne, skal annoncerne være relevante, før jeg så meget som overvejer at klikke på dem.)

Stig Kirk Ørskov fortsætter:

Især ikke når Google støvsuger markedet for annoncekroner og i modsætning til Apple ikke er villig til at dele indtjeningen med producenterne af det indhold, som i realiteten giver Google trafik – og indtjening.

Det må altså stå for mandens egen regning. Men faktum er, at hvis man placerer Google AdSense-annoncer på sit website, så får man altså en andel. Jeg ved ikke, hvor Ørskov har hørt andet henne.

Til slut smider Ørskov da også masken og afleverer sit egentlige budskab:

Mange vil begræde begrænsningen af det åbne internet. Til gengæld bliver det nu i højere grad muligt at gøre forretning på internettet. Hvilket med garanti vil få virksomhederne til at investere endnu mere i produktion af digitalt indhold.

Og det er der ingen grund til at begræde.

Så det handler altså om penge. Og her fandt Ørskov omsider en artikel, der støtter hans synspunkter. Så ignorerer vi lige, at den er blevet sablet ned af resten af internettet.

Og hvad er det, Ørskov vil? Vil han lave apps til iPhones? Det kan han jo ikke, for så går han ind på Apples præmisser og spiller 100% efter deres regler. Han kan selvfølgelig lave et særligt Politiken-program, som læserne skal installere på deres computere og telefoner for at læse hans avis? Altså ikke ulig hvad Berlingske gjorde med Ugen.dk – og det gik jo rigtig godt.

Opdatering @ 10:18:
Det er i øvrigt værd at lægge mærke til, at Ørskov nævner Facebook som eksempel, skønt Facebook i høj grad lever af netop World Wide Web. Bevares, Google-bot’en kan ikke komme ind og crawle folks profiler, hvis de er sat som lukkede. Man kan også lukke sin hjemmeside af for søgerobotter, det giver dog ingen mening at skjule sit ikke-personlige indhold (i politiken.dk’s tilfælde artikler) fra Google, da søgemaskinen driver trafik til indholdet.

Dog har politiken.dk dog alligevel haft lukket af for søgerobotter, tilbage i 2006. Sådan er det dog heldigvis ikke længere.

Og lad os huske på, at Facebook ikke tjener penge på sine brugere – det er gratis at oprette sig. Forestiller Ørskov sig et politiken.dk, hvor man skal logge ind for at læse artikler?

📨 Få Medieblogger mandag middag

Tilmeld dig nyhedsbrevet. Så får du en mail mandag kl. 12, hvis der er nye artikler på Medieblogger.

29 kommentarer til “Stig Kirk Ørskov famler i blinde, når han skriver, at “web er dødt”.

  1. Pingback: Medieblogger
  2. Pingback: Medieblogger
  3. Pingback: Michael Friis
  4. Pingback: Michael Friis
  5. Pingback: WilliamJansen
  6. Pingback: WilliamJansen
  7. Pingback: Mads Kristensen
  8. Pingback: Mads Kristensen
  9. Pingback: Jesper Balslev
  10. Pingback: Jesper Bergmann
  11. Pingback: Nanna Thorhauge
  12. Pingback: Linse Daugaard
  13. Pingback: Kristoffer Friis
  14. Pingback: Kasper Bergholt
  15. Pingback: Vidar Falkenberg
  16. Pingback: Jens G. Clausen
  17. Pingback: Magnus
  18. Pingback: Allan Sørensen
  19. Pingback: laustdeleuran
  20. Pingback: DomainGoogler
  21. Der er meget sludder i den Ørskov-artikel, enig. Men det er også overfladisk at ignorere trafikmængde som et vigtigt measurement. Det er indlysende nok noget meta i forhold til measurements som time spent, osv.

    Det giver mening at tænke over McLuhan her, og især Baudrillards tanker omkring Message og Medium:

    “For McLuhan the medium has no content as such, rather the content is a previous medium. The content of television is the play, the town crier, and the huckster, for example. This is how he imbeds media ecology within a regress that at its limits refers simply to the content of the world. McLuhan used this phrase to indicate that the real effect of a message is not through its content but through the medium which carries it and founds new cultural-social relations. This is somewhat opaque, it seems to me, in that, rather than reducing the medium to the message as the phrase suggests, McLuhan actually reduces the message to the medium. By reversing this phrase, I intended to emphasize that this is the real nature of the McLuhanist reduction and thereby to enable a connection of McLuhanist media studies to a phenomenology of worldly experience as its origin.” (kilde: http://figureground.ca/interviews/ian-angus/)

  22. Pingback: Copenhagen Clash
  23. Pingback: Anja Bechmann
  24. Spændende debat, Lars. På sin vis er Stig Ørskov galt på den. Men alligevel har Wired fat i en pointe, der har skuret rundt i hovedet på mig. Nu tror jeg jeg har grejet det: Der vil givetvis komme flere og flere lukkede øer, men dynamikken dør, hvis nettet lægges i lænker. Derfor vil øerne leve i sameksistens med det åbne net og det spændende bliver, hvordan grænseovergangene kommer til at se ud. Jeg har skrevet tanken ud ovre hos mig selv: http://jon-lund.com/main/dynamikken-ikke-nettet-d%C3%B8r-hvis-nettet-l%C3%A6gges-i-l%C3%A6nker/

  25. Jeg er i og for sig enig med dig, men jeg har meget svært ved at se, hvordan pointerne fra Wired-artiklen kan oversættes til det danske marked, hvor det er tæt på umuligt at drive en forretning ved at have en “lukket ø”.

Skriv et svar