Skal vi virkelig se op til Rupert Murdoch?

Rupert Murdoch (Foto: World Economics Forum)Få mennesker har formentlig spillet en så stor indflydelse på det danske mediemarked uden at være klar over, det som australsk-amerikanske Rupert Murdoch (Wikipedia).

Knapt havde han luftet sine overvejelser om at tage betaling for indhold på andre News Corp-sider (som det gøres på The Wall Street Journal, før danske mediepersonligheder (i særdeleshed Berlingskes Lisbeth Knudsen) greb bolden og sagde, at det skal vi også til at kigge på det det danske hjørne af mediebilledet.

Jeg har tidligere skrevet om, at jeg ikke tror på betaling for dansksproget indhold, så det vil jeg ikke gøre. I stedet vil jeg forsøge at sætte lidt fokus på Mr Murdoch.

Hos Slate.com faldt jeg over artiklen ‘Read Between the Lies‘. Her kigger Jack Schafer (Wikipedia) nærmere på mediemogulen. Kort sagt er hovedpointen i artiklen: Når Murdoch taler, så enten lyver eller forhaler han. Når han ikke taler, så handler han.

Og i øjeblikket taler Murdoch rigtig meget.

Anledningen til artiklen er interviewet med Murdoch på australsk tv, som du kan se hos The Guardian.

Her kritiserer han Google, Microsoft, Ask.com og BBC for at stjæle indhold fra hans forretning. Han overvejer nu at holde Googles søgerobotter ude og i stedet forlange, at brugerne betaler for indholdet – noget, som kritikere af fremgangsmåden mener kun vil gøre ondt værre, da det forhindrer nye i at komme til:

The best pay-wall candidate in the Murdoch portfolio is the Wall Street Journal, which already charges for access while allowing nonpaying visitors to view some of its content. (Wired Editor-in-Chief Chris Anderson calls this model “freemium.”)

If Murdoch were to raise the Journal’s pay wall all the way to the heavens to block Google and Google News completely, it could lose 25 percent of its traffic, Bill Tancer of Experian Hitwise writes this week, and the move “could isolate the Journal from potential new online subscribers.”

Det bekymrer dog ikke Murdoch, der hellere vil have få læsere, som så betaler.

MySpace for 580.000.000 dollars
Murdoch er især kendt for at have skabt News Corp-dynastiet (Wikipedia), og han blev også “kendt” blandt brugere af ‘det sociale web’, da han i juli 2005 købte MySpace – læs om købet hos BBC News – et website, hvor brugerne kan lægge musik og billeder op af/med/om dem selv.

I dag spiller MySpace dog en mindre og mindre rolle, og i juni måned i år skar man 30 procent af medarbejderstaben.

MySpaces store konkurrent er, ikke overraskende, Facebook. Allerede i oktober 2007 skrev teknologi-bloggen TechCrunch om, at skiftet fra MySpace til Facebook var begyndt.

Skiftet skete, ifølge Google Trends, en måned senere:

Bedre er det næppe blevet af, at MySpace har forsøgt at kopiere Facebook-features (statusopdateringer, billedtagging etc) i stedet for at konsolidere sig på det marked, man sad så tydeligt på (og stadig sidder rigtig godt på); Musikere, kunstnere og andre kreative.

Udover den relativt korte succes som Murdoch nåede at have med MySpace er der langt i mellem snapsene. Han har ikke nogle store succes-historier fra nettet at fortælle. Hans penge er tjent på tv-signaler og papir.

Og det er denne mands snak om betalingsvægge på websites, som danske medieledere nu kigger til i håb om at få penge i netkassen. Men Murdoch snakker mere end han handler. Som Schafer skriver:

Murdoch is simply jawboning. Three months ago he promised that News Corp. would start charging for its newspapers by June 2010. Now he doubts that the company will hit that mark. In typical Murdochian fashion, he’s sowing confusion and harvesting bewilderment.

If it were in News Corp.’s economic interests to dig an Internet moat around its newspaper properties, Murdoch would have already done it rather than talk about it.

Schafer mener, at Murdoch gør dette af to årsager:

  1. For at signalere overfor konkurrenter hvilken retning, han gerne vil have, at News Corp tager.
  2. Det er hans (desperate, mener Schafer) forsøg på at få konkurrenterne til at følge med, da hans brede (“general interesest”) udgivelser risikerer at blive dømt irrelevante.

Jeg hælder mest til nummer 1, selvom der ikke er tvivl om, at vi ser kramper (ikke nødvendigvis dødskramper) fra “den gamle medieverden”. Vil du for eksempel betale 19 kroner for at få ugens nyheder opsummeret i et ‘elektronisk magasin’?

Jeg er ikke efter ugen.dk, fordi det er et Berlingske-produkt, men fordi jeg synes et ugentligt, elektronisk magasin strider mod alt, hvad internettet har lært os. Men det er muligt, jeg tager fejl. Det vil kun tiden vise.

Et er dog sikkert: Bare fordi Murdoch siger, at medierne skal til at tage betaling, så skal vi ikke stå som nyindkaldte rekrutter og spørge “Hvor meget?”.

Lad mig slutte med Schafers ord:

When Rupert Murdoch speaks, he’s either lying or filibustering. The only sensible time to listen for him is when he’s running silent.

8 thoughts on “Skal vi virkelig se op til Rupert Murdoch?

  1. Pingback: Medieblogger
  2. Pingback: laustdeleuran
  3. Kære Lars – til din orientering var Lisbeth Knudsen i gang med planlægning af betalt indhold FØR Murdoch gik ud med det.
    Og så vil jeg godt udfordre dig lidt. Hvem skal betale din journalistløn om 5 år? Er det reklamerne på jeres eb.dk eller er det Ekstra Bladet på papir eller hvad er det, tror du. Jeg synes vi er nødt til at tage en debat om journalisters eksistensberettighelse fremover. Er vi så lidt værd, at vores indhold skal gives væk?
    Hvis du har ret i, at vi aldrig kan få betaling på nettet for journalistisk indhold (og det kan sagtens være du får ret), så får vores fag endnu større problemer end vi allerede har. Jeg tror ikke, at reklamer kan finansieres noget, der tilnærmelsesvist ligner det, vi har i dag. Hvad tror du? Og kunne det ike være fedt hvis vi debatterede det i vores fag – vi er jo sammen om at miste vores eksistensberettigelse og værdi i forbrugernes øjne.
    KH pernille Tranberg

    1. Hej Pernille

      Tak for din kommentar.

      Det kan hurtigt blive skruen uden ende at diskutere, hvem der var først, men et faktum er det, at Murdochs udtalelser for nogle måneder siden (ikke dem, jeg linker til her) fik sat debatten i gang.

      Hvad angår Ekstra Bladet tror jeg på annonce-modellen. Det skyldes, at ekstrabladet.dk har så mange besøg og visninger, at det faktisk giver mening at sælge højt-profilerede annonce-placeringer – og når teknikken bliver bedre kunne målrette annoncerne til et kæmpe publikum.

      Jeg tror ikke, der kan tages penge for dansksproget indhold. Det har ikke noget at gøre med, at vi er lidt værd – det er en papirtankegang. Markedet for dansksproget online-indhold er så lille, at de få, der vil betale, slet ikke kan få forretningen til at løbe rundt.

      Glem heller ikke, at det vil konkurrere med alt det gratis indhold, der er de andre steder på nettet, samt det på TV, som folk allerede har betalt for.

      Så vil jeg mene, det er bedre, at indholdet er derude, hvor der kan linkes til det, og hvor en artikel aldrig dør, fordi den dukker op i søgeresultater, henvisninger etc.

      Ang. Ugen.dk tror jeg, I rammer lidt forbi. Dem I appellerer til, som vil have ugen opsummeret, er samtidig ikke dem, der er parat til at betale for indhold OG hente en Adobe Air-applikation. Dem, der vil det er dem, som I ikke vil have fat i – nemlig nyhedshundene, der besøger de danske og udenlandske nyhedssites højfrekevent og derfor ikke har brug for Ugen.dk.

      Jeg udelukker ikke, at vores fag kommer i store problemer. Faktisk tror jeg, det kommer til at ske. Og helt nøgternt set er det ikke nødvendigvis en dårlig idé. Det er sådan frie markeder fungerer – spillerne eksisterer kun så længe, de har en rolle at spille.

      Men vi er enige om, at det koster penge at lave god journalistik, men det skal virkelig også være godt indhold, hvis folk vil betale for det. Og selv når det er det, er den købevillige gruppe meget lille.

      Jeg tror pengene skal hentes på andet end indhold. Mange musikere tjener pengene på koncerterne, mange forfattere tjener pengene på foredragene. Det er den virkelighed, som medierne er på vej ind i, når kerneproduktet ikke længere giver nok indtjening.

      Man kan ikke bare flytte offline-forretningsmodellen på nettet. Det ved musikindustrien efterhånden godt.

      1. Jeg skal lige skynde mig at tilføje, at jeg ikke nødvendigvis tror på en forretningsmodel baseret på annoncer alene.

        Vi kigger selvfølgelig også på andre muligheder (end annoncer) at tjene penge på.

        Hvis der skal tjenes penge på dansksproget indhold, tror jeg det skal serveres mere elegant end i en Adobe Air-applikation. Det kan fx være på en Kindle eller lignende e-læser, hvor læseren kan have det med på farten. Jeg er for eksempel parat til at betale for at kunne læse Informations artikler på min Kindle.

        Hvis du skal til New Media Days kan du forøvrigt høre ekstrabladet.dk's ledende redaktør, Geir, være med i en debat omkring forretningsmodeller i morgen mandag.

  4. Pingback: rune røsten
  5. Jeg tror der måske er en årsag 3 til Murdoch's udtalelser:

    Han forsøger at lokke nogle af konkurrenterne til hovedkuls og uden omtanke at implementere betaling på nettet i et desperat forsøg på at komme før Murdoch. På den måde får han lokket nogle andre til at prøve af om det kan lade sig gøre eller ej, og han kan derefter stille og roligt drage på deres erfaringer.

    Og hvem ved. Det kan jo nemt være flere af konkurrenterne brækker halsen på et (mislykket) forsøg på at indhente Murdoch.

  6. Han forsøger at lokke nogle af konkurrenterne til hovedkuls og uden omtanke at implementere betaling på nettet i et desperat forsøg på at komme før Murdoch. På den måde får han lokket nogle andre til at prøve af om det kan lade sig gøre eller ej, og han kan derefter stille og roligt drage på deres erfaringer. 
    http://www.edhardysalemall.com

Skriv et svar