Microsoft-FDIM-forklaringen: Microsoft-applikationer bliver inkluderet i FDIM-listen – Regelændring på vej

4. november 2009 af Lars K Jensen 0 kommentarer »
Del dette indlæg på Facebook Del dette indlæg på Twitter Del dette indlæg på delicious Del dette indlæg via e-mail Del dette indlæg på...papir og giv det til en ven (true old school!)

 

FDIM og Microsofts logoer

Faste læsere af denne blog har muligvis læst indlæggene 'Microsoft overtager FDIMs liste' og 'Et Microsoft-site fjernet fra FDIM-listen' om, hvordan Microsoft pludselig indtog flere pladser i toppen af FDIMs realtids-tal på realtime.fdim.dk – og hvordan den ene pludselig forsvandt igen.

Jeg har for lidt siden talt med Carsten Andreasen, der sidder som formand for FDIMs metodeudvalg og til dagligt arbejder i Danmarks Radio, omkring situationen.

Årsagen er, først og fremmest, at Microsoft gerne ville have nogle bedre tal (FDIM-tal i stedet for egne tal, da FDIM-tallene er officielle) at give til mediebureauerne.

live.messenger.dk
Forklaringen er for det første, at den side ('live.messenger.dk') der var på listen, og så blev fjernet igen, er Microsofts Messenger-applikation. Altså tal for de bannere, der er i Messenger, og som alle, der bruger programmet sikkert kender til.

Dette betyder dog, at man introducerer et program/applikation i en liste, der ellers kun inkluderer websites, og det var her, jeg ikke forstod, hvad der foregik.

Der bliver imidlertid lavet om på dette ved en ændring i FDIMs regelsæt, således at Messenger-applikationen også kan tælle med på listen. Ændringen skal godkendes af bestyrelsen og herefter i høring hos medlemmerne. Ifølge Carsten Andreasen burde ændringen være på plads i næste måned, altså december.

I den forbindelse omdøbes tjenesten fra 'live.messenger.dk' til 'Windows Live Messenger'.

windowslive.dk
Hvad angår 'windowslive.dk', som i øjeblikket ligger nummer 1 og viderestiller til en underside på 'microsoft.com', så dækker den over alle Microsofts online-tjenester under Live-parablyen. Det er blandt andet:

  • Web Messenger (den browser-baserede messenger)
  • Hotmail
  • Skydrive
  • Billeder

At der står 'windowslive.dk' betyder ikke, at dette site har al den trafik, det er blot den side, der nævnes, da den "samler op" på de forskellige tjenester i parablyen, så at sige.

Dette bliver, ifølge Carsten Andreasen, kommunikeret ud i morgen torsdag, således at det fremgår tydeligt, hvad der er tale om her.

Om forfatteren
Lars er redaktionel projektleder på ekstrabladet.dk og uddannet journalist ved Danmarks Journalisthøjskole. Lars på Twitter. Mere om Lars »

Synes du om dette indlæg?


Relaterede indlæg fra Mediebloggers lange hale