Et Microsoft-site fjernet fra FDIM-listen

FDIM logoI går skrev jeg om, at Microsoft havde overtaget FDIMs liste og sat sig på 3 placeringer i top 4 i realtids-listen på realtime.fdim.dk.

(Hvis du ikke er klar over det, så er FDIM-listen den officielle liste for websites popularitet i Danmark.)

Nu er et site, live.messenger.dk, så pludselig forsvundet fra listen. Hvilket egentlig giver meget god mening, eftersom Microsoft ikke ejer messenger.dk – det tilhører i stedet en englænder, der har sat sitet op med en række søgeordsbaserede annoncer, som han så tjener penge på, hvis nogen klikker.

Ikke desto mindre var det dette site, der i går aftes var det mest besøgte i Danmark ifølge FDIM. Men det er der altså ændret på nu, så sitet er pist væk fra listen.

På listen er stadig ‘windowslive.dk’, hvilket dog ikke giver meget mening, da det henviser til en side på microsoft.com. Som en kollega har forklaret mig, så er det formentlig ‘live.com’, der måles på (skønt, der altså står noget andet hos FDIM), hvilket også kan ses på Google Trends:

Tilbage står, stadig, spørgsmålet om, hvorvidt trafikken fra ‘live.com’ som site reelt trækker så meget trafik, eller om Microsoft-tjenester som Hotmail, Messenger (eksempelvis ‘MSN i dag’-vinduet, der popper op, når man logger på Messenger) etc. tæller med.

-


📨 Få Medieblogger mandag middag

Tilmeld dig Mediebloggers nyhedsbrev, så får du en mail mandag omkring kl. 12, hvis der er nyt at læse:

-


 

2 thoughts on “Et Microsoft-site fjernet fra FDIM-listen

  1. Pingback: Medieblogger
  2. Så mangler vi sådan set bare at få at vide hvad sitet windowslive.dk dækker over.

    Det er muligt at det er legitimt, men lige nu er det helt sort hvordan det site kan trække så meget trafik.

Skriv et svar