Mobilupload-programmet ShoZu skal til at koste penge – for nye brugere

Shozu er en applikation til mobiltelefoner, der gør det muligt at uploade video og billeder til en lang række tjenester som fx YouTube, Flickr og Facebookse den fulde liste — og er derved oplagt for folk på farten, for eksempel journalister, der skal uploade indhold fra mobilen.

ShoZu har i et stykke tid lidt efter en forretningsmodel, så de kunne tjene penge – blandt andet ved at placere annoncer i selve programmet.

Nu har folkene bag meldt ud, at de vil til at tage penge for programmet. Det er dog kun nye brugere, der vil blive berørt. Følgende står at læse i en nyhedsmail fra ShoZu:

Going forward, we will begin charging for the mobile application. If you’re already a ShoZu user, you’ll be happy to know that there’s no charge to continue using it. If you’re new to ShoZu’s mobile application, then there is a one-time charge to download the application and join thousands of happy ShoZu users.

ShoZu har den fordel, at det er en applikation til flere platforme (se listen af telefoner) og flere websites — og at den er nem at bruge.

Jeg ved ikke, om det kommer til at påvirke, at ShoZu bliver hentet mindre (jeg har ikke kunnet finde nogen pris nogle steder) — men det får formentlig betydning for Update.dk, som mig bekendt bruger ShoZu, når du underviser i, hvordan man kan uploade billeder og videoklip fra mobiltelefonen.

Når det er sagt, så tror jeg faktisk, at jeg gerne ville betale for ShoZu. Det afhænger selvfølgelig af prisen. Hvor meget er folk villige til at betale for en mange platforme til mange services-applikation?

Skriv et svar