Er der en sammenhæng mellem mediemarkedet og browsermarkedet?

Her følger lidt historielæsning fra browsermarkedet. Se selv, om du kan se nogle paralleller til det online mediebillede herhjemme.

Der var engang, hvor en browser kostede penge. Til at starte med, var der en browser, der hed Netscape. Den kostede penge. Netscape sad solidt på browsermarkedet, nogle tal siger så meget som 80 procent. Men så tænkte Microsoft, at man også skulle have noget at have sagt.

Og da Redmond-virksomheden havde, og har, en kæmpe indtjening markedet for styresystemer og kontorprogrammer/-pakker, kunne man i 1995 gå ind på browsermarkedet og underbyde Netscape-folkene ved at tilbyde en gratis browser. Den browser hed, og hedder stadig, Internet Explorer.

Derudover kunne Microsoft gøre noget smart: De kunne udnytte det enorme marked, de allerede havde til at skabe opmærksomhed omkring deres nye produkt. Det gjorde man ved at pakke (“bundle”) Internet Explorer med firmaets styresystem, Windows. Jeg vil i dette indlæg ikke gå nærmere ind i dette og de retssager, som det har medført.

Det altafgørende blev, at Internet Explorer var nem at få fat på. Dels fulgte den med operativsystemet, og dels var den gratis.

Det kunne Netscape ikke hamle op med. Og samtidig med at Netscape sloges med at implementere nye features i stedet for at sørge for, at de eksisterende fungerede, kunne man se markedsandelen rasle ned.

Netscape goes free
Det uundgåelige sker: I januar 1998 beslutter Netscape-folkene sig for at gøre browseren gratis. De fremtidige udgivelser vil blive udgivet af open source-community’et Mozilla.

Netscapes tabte marked og Microsofts næsten-monopol (over 90 procent af markedet) er ikke uden konsekvenser. Udviklingen på browser-markedet går i stå.

Men der er ændringer på vej. For udover Netscape arbejder Mozilla Organization (som Netscape er med til at stifte og hjælper med penge) også med browseren Mozilla, som oprindelig kun er tænkt som en test-browser, og ikke til egentlig slutbrugere.

Nogle brugere tager dog Mozilla-browseren til sig, og Netscape-browseren udfases — for senere at vende tilbage og derefter dø endegyldigt, men det er en anden historie.

Og så sker der noget interessant: To udviklere, Dave Hyatt og Blake Ross, beslutter sig for at prøve kræfter med at bygge en nedbarberet udgave af Mozilla Suite. Væk er features som HTML-redigering og e-mails. Tilbage er kun den rene internet-browser.

Projektet døbes “Phoenix”, men på grund af trusler om sagsanlæg skifter den navn til Firebird, men også det navn er der problemer med og navnet bliver til slut Firefox.

En af de første browsere til at miste brugere til Firefox er Mozilla. Der sker intet mindre end en kannibalisering. Folk smutter fra Mozilla-pakken over til den rene, og hurtigere, Firefox. Den rene og enkle vare vinder over pakkeløsningen.

Firefox sætter jagten ind på Microsofts Internet Explorer-browser, der når at stå stille i mere end fem år mellem version 6 (2001) og version 7 (2006).

Markedet er nu i gang igen, og Microsoft samler Internet Explorer-holdet igen. Nu skal der atter udvikles nye features til dét stykke software, der måske bruges af flest mennesker verden over: Internetbrowseren.

Den sidste betalingsbrowser forsvinder
Den genoptrappede “krig” ført an af Firefox når også at få konsekvenser i vores del af verden. Den norske browser Opera har en klar forretningsmodel. Man tilbyder to browsere til hjemmecomputerne:

  • En gratis udgave, der indeholder annoncer
  • En udgave uden annoncer, som koster penge

Den model fungerer fint på et marked, hvor der er én kæmpe konkurrent, men som har opgivet videreudviklingen af sit produkt.

Men så kommer Firefox stormende, blandt andet med de mange Netscape-penge som brændstof, og snupper brugere og kunder fra Opera. Det er nu klart for nordmændene, at der skal ske ting, hvis de ikke skal glide helt ud af markedet eller blive isoleret i et hjørne.

I september 2005 kommer reaktionen: Opera bliver gratis. Modellen med at tage penge for en browser er endegyldigt død.

Planen virker for Opera, der holder sin markedsandel og øger den faktisk lidt. fra 0.51% i 2004 Q4 til 0.70% i 2009 Q2.

Så hvad er status på markedet nu? Microsoft har stadig den klart største markedsandel. Firefox har efterhånden indfundet sig på et leje omkring de nogle-og-tyve procent. Som en outsider har vi Apples Safari-browser, der kommer pakket med Apples MacOS-operativsystem. Så efterhånden som det (og den PC-baserede Safari) vinder frem, vil den markedsandel, formentlig, stige.

Så hvor er pengene så?

  • Internet Explorer og Safari siger sig selv. Deres “forældre” tjener penge på andre software-markeder.
  • Opera tjener penge på andre betalingsudgaver af deres browsere, eksempelvis en browser til håndholdte enheder.
  • Firefox har et stykke hen ad vejen kørt på Netscape-penge. Derudover har folkene bag lavet en aftale med Google, der betyder, at hver gang du søger på Google via Firefox’ søgefelt i browserens øverste højre hjørne, så giver Google penge til Mozilla. Samtidig har man startet Mozilla Corporation, der ikke er non-profit som Mozilla Organization, og investerer de penge, der tjenes, i Mozilla-projekterne

Puuuuuuha, sikken omgang! Hvad er pointen?
Og kan spillerne på mediemarkedet så lære noget af alt dette? Jo, som jeg ser det, er der en række ting, vi kan lære, og bør huske:

  • Når først en eller flere spillere på et marked lancerer en konkurrende produkt, som de tilbyder gratis og får succes med det, så er der ingen forretning i at sidde og forlange penge for sit eget produkt. Man kan ikke konkurrere med gratis, så længe man vil have penge for sit produkt. Slet ikke på et marked, hvor distributionsomkostningerne er, hvis ikke nul, så i hvert fald stærkt gående mod nul.
  • Sover man i timen, for eksempel hvis man sidder næsten totalt på markedet, så kommer der en eller flere outsidere og sætter gang i markedet igen, og har døsen været for dyb til at man kan sætte musklerne i gang igen hurtigt nok, så koster det.
  • Sidder man med et gratis produkt, der er finanseret via annoncer, og kommer i konkurrence med andre gratis produkter, uden annoncer, bør man overveje andre måder/markeder at tjene penge på. Når folk skal vælge mellem to gratis produkter, i dette tilfælde software, vil mange af dem formentlig vælge det uden annoncer — især når annoncerne er kendt for at være så påtrængende, som de er, når det drejer sig om digitale (banner)annoncer

Udover dette, så står medierne ved en skillevej. Indtil videre har man kørt efter en blanding af Microsoft/Apple-modellen og Opera-modellen.

Man har givet et produkt (internetavisen) væk gratis, og har dels finansieret det via et andet produkt i et andet marked, avisen, ligesom Microsoft og Apple, dels finansieret det via annoncer, ligesom Opera.

Skillevejen består i, at det grundlag, som den trykte avis har ydet, langsomt men sikkert skrider. Annoncørerne forlader avismediet, og det samme gør læserne. Annoncørerne fordi de ikke kan måle effektiviteten af udgifterne. Læserne formentlig fordi aviserne er langsomme, og at man ikke har tid.

Havde man, da netmediet/-markedet modnedes, hævet prisen for annoncerne drastisk (det kunne man have gjort i takt med, at eksponeringerne øgedes og måleteknikkerne blev forbedret), havde det ikke set så grelt ud. Faktum er nu, at grundlaget glider.

Nogle taler om betaling for indhold. Det tror jeg ikke på. Egentlig giver det mere mening at have prisen for internetannoncer, men det er også med risiko i disse finansielt pressede tider.

Spørgsmålet er så, om medierne kan finde andre markeder at tjene penge på. Den finansielle krise gør det svært at udforske indtjeningsmuligheder. Det eneste, der ikke må ske er, at vi falder i søvn, for så kommer der en ind-til-benet-ikke-så-meget-fis-Firefox og nupper markedsandele fra os.

Der skal, for at sige det lige ud, tænkes kreativt i den danske mediebranche. Faktisk i branchen over hele verden.

Men en ting er sikkert, som jeg ser det: Ligesom konceptet “browser” på intet tidspunkt har været truet under “browser-krigene” (faktisk er browserens indflydelse vokset), ligeså er journalistikken og konceptet “nyheder” heller ikke i fare. Det vil ændre sig, og der vil komme nye features. Men det vil være en udvikling.

2 kommentarer til “Er der en sammenhæng mellem mediemarkedet og browsermarkedet?

  1. Pingback: Toke Riis Ebbesen ~
  2. Pingback: Toke Riis Ebbesen ~

Skriv et svar