Folketidende henter onlineredaktør hos Ekstra Bladet

11. november 2008 af Lars K Jensen 0 kommentarer »
Del dette indlæg på Facebook Del dette indlæg på Twitter Del dette indlæg på delicious Del dette indlæg via e-mail Del dette indlæg på...papir og giv det til en ven (true old school!)

 

Jeg har just modtaget nyheden om, at jobbet som onlineredaktør hos Lolland-Falsters Folketidende er blevet besat. Stillingen er blevet tildelt Michael Winther-Rasmussen, som jeg kender som redaktionschef på ekstrabladet.dk/sport.

Stillingen er en interessant en, som onlineredaktør for alle Folketidendes online-udgivelser, som har så godt som mediemonopol på Lolland og Falster (hvor jeg oprindelig stammer fra), men stadig har til gode at udnytte det på internettet.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at dette bliver en gevinst for både Michael (som er en af de mest "internet-aware" journalister, jeg kender) og Folketidende, og jeg personligt vil helt sikkert glæde mig til at se, hvad der dukker op på hjemmefronten i løbet af det næste stykke tid.

Jeg har tidligere argumenteret for at et begreb som brugerinddragelse som udgangspunkt fungerer bedre, jo mere lokalt man anskuer det. En del af det er, at man ikke beder folk om at tage stilling til store emner/temaer, som måske i virkeligheden er for "store" til dem.

Hvorimod de med garanti har en holdning til lokale emner/diskussioner, og har en mere saglig tilgang, da det trods alt er deres lokalmiljø det handler om.

Så ja, det bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske under Folketidende-paraplyen over de næste måneder. Jeg glæder mig allerede :-)

Om forfatteren
Lars er redaktionel projektleder på ekstrabladet.dk og uddannet journalist ved Danmarks Journalisthøjskole. Lars på Twitter. Mere om Lars »

Synes du om dette indlæg?


Relaterede indlæg fra Mediebloggers lange hale