Lidt at tænke over: Grinende barn med 62,5 mio visninger

I disse tider hvor næsten alt, der kan måles bliver ophøjet til succeskriterier, er det interessant at se en video på YouTube have mere end 62.000.000 (millioner!) visninger og tæt på 85.000 kommentarer.

Videoen er ikke noget banebrydende og indeholder ikke nogle kendte, noget skandaløst, nøgent eller afslørende. Nej, det er såmænd en video med et barn, der griner af nogle lyde, som en voksen person laver:


Se på YouTube.com

62,5 millioner er et tal, som de fleste mediehuse ville ønske, de kunne få på noget af deres indhold. I en noget mindre (men stadig imponerende) størrelsesorden, kan et pruttende barn blive set 5,7 millioner gange.


Se på YouTube.com

Del, del, del
Videoerne får uden tvivl ikke så mange visninger ved “bare” at være på YouTube og folk finder dem ikke ved, at de kommer tilfældigt forbi eller sidder og søger på grinende eller pruttende børn.

Videoerne scorer deres tal på, at de bliver sendt rundt og omtalt, og altså spredes viralt. Jeg har da også selv sendt videoen med det pruttende barn videre til nogle af mine venner (sig hvad I vil, det klip spreder glæde og godt humør), og de vil muligvis sprede det videre.

Så hvad er lektien for medierne her? Jo, at indhold skal være let at dele og sende til sine venner, og være tilgængelig fra andre hjemmesider. På YouTube er det nemt, og det blev endnu nemmere, da de tilføjede knapper direkte til deling på MySpace, Facebook og Digg, samt et “more sharing options”-link.

ekstrabladet.dk har vi en lignende feature, “Bookmark” hedder den, der bor i øverste højre hjørne af alle artikler. Jeg har også set den på andre medier, og flere er vist kommet til.

Herfra kan der deles til diverse sociale tjenester. Vi skal have barberet ned i antallet af tjenester, da det pt. er for uoverskueligt, men det er en service, der bliver brugt. Da jeg tjekkede for nogle uger siden, blev der “bookmarket” mere end 100 gange hver dag, primært til Facebook. Altså artikler, som folk tilføjer til deres Facebook-profil, hvor deres Facebook-venner kan se dem. Jeg tror ikke, det tal falder.

Mr. Editor, tear down this wall
Så hvad er humlen her? Den er, at medierne (hvis de vil have flere besøg) skal begynde at integrere sig dybere i de sociale netværk, der eksisterer online, og de medier, der har haft travlt med at mure sig inde, skal skynde sig at rive murene ned, lige så hurtigt, som de blev bygget — hvis ikke hurtigere.

Kort fortalt: Trafikken kan ikke foregå via mediets egen forside. Det er en flaskehals, der taler imod internettets opbygning.

Skriv et svar