Storytel streamer lydbøger til mobilen

I en pressemeddelelse fortæller Storytel, at man nu indleder sit sommerudsalg af lydbøger. Lydbøger til mobiltelefonen, vel at mærke.

Jeg ved ikke med jer, men jeg har aldrig før hørt om Storytel, men det lyder da som et smart koncept. Forleden gik jeg og hørte et foredrag med Clay Shirky på min N95, hvilket jeg synes fungerer fantastisk.

Jeg har godt nok aldrig været den store fan af lydbøger (jeg synes, bøger skal læses :-)), men jeg må indrømme, at det at kunne lytte til det på min mobil, får mig til at genoverveje det synspunkt.

Jeg er for eksempel fristet her ;-)

Gratis mobildata-streaming
Bøgerne bliver streamet til mobilen og her tænker jeg straks: Datatrafik. Den slags koster penge. Men her har Storytel åbenlyst tænkt skridtet videre:

Storytel er en strømmet tjeneste og købet giver dig ret til at lytte ubegrænset til bogen på mobilen, sålænge bogen findes tilgængeligt på Storytels server via operatørsnettet og i mindst 6 måneder. Der tilkommer ingen ekstra betaling for datatrafik hos Telia, Sonofon, TDC og Tre.

(Parlør: “strømmet” = streamet, “Tre” = 3)

Man kan bestille bøgerne via SMS, men det kræver alt sammen, at man har Storytels software installeret på sin mobiltelefon – se hvilke mobiler, der er understøttet.

Kan man forestille sig medierne gøre det samme? Jeg ved, at The Economist har en podcast, hvor udvalgte artikler bliver læst højt. Men er der marked for det herhjemme?

📨 Få Medieblogger mandag middag

Tilmeld dig nyhedsbrevet. Så får du en mail mandag kl. 12, hvis der er nye artikler på Medieblogger.

2 tanker om “Storytel streamer lydbøger til mobilen

  1. Det ligger også meget ligefor for DR. Spørgsmålet er, om trykte medier kan lave noget her. Fx kunne jeg godt forestille mig nogle af Illustreret Videnskabs Histories artikler i lydform…

Skriv et svar