Lever Pressenævnet i 1990?

Med underkæben i gulvhøjde læser jeg Journalisten.dk’s artikel “Journalistens redaktør skeptisk over for kendelse“.

I den står at læse:

Pressenævnet vurderer, at det af hensyn til nye læsere var godt, at Journalisten.dk indarbejdede rettelsen, men Journalisten.dk burde også af hensyn til læsere af den oprindelige artikel have bragt en nyhed om, at Journalisten.dk havde foretaget rettelsen med samme placering som den oprindelige artikel. Kun fordi praksis for, hvordan man skal foretage rettelser på nettet ikke tidligere har været klar, slipper Journalisten.dk for kritik i denne omgang.

Mener man det seriøst? Åbenbart, ja:

»For fremtiden vil det være sådan, at journalister og netaviser nu har mulighed for at vide, hvordan rettelser skal foretages. Derfor kunne man forestille sig, at hvis der kommer en ny sag, hvor man har gjort det på samme måde, så kan man ikke påstå, at praksis har været uklar, og så vil Pressenævnet kunne udtale kritik,« siger højesteretsdommer Thomas Rørdam, der har været med til at behandle sagen.

Jeg kan (måske!) se det fungere i aviser, men på nettet? Heldigvis står Journalistens redaktør, Jakob Elkjær, da også skeptisk overfor dommen, og det samme gør Politiken.dk’s nyhedschef, Christian Lindhardt:

»Jeg tror ikke, at Pressenævnet har overvejet, hvad det vil sige at give rettelsen samme placering som artiklen. Nogle tophistorier ligger på i to minutter. Andre ligger på i to timer. Der er en masse ting, der gør, at man ikke kan sige, at den skal have samme placering. Jeg tror, at det ville være godt, hvis Pressenævnet fik lidt mere erfaring med, hvordan netmedier fungerer.«

Sådan.

Jeg er helt enig med både Lindhardt og Elkjær. Det ville klæde Pressenævnet at træde ud af 1990 og erkende, at der altså er store forskelle på netmedier og trykte medier.

Det bliver spændende at se, hvordan sagen udvikler sig.

Skriv et svar