Blogging er nået til den danske PR-branche

Hos ComON læser jeg, at Presswire (der håndterer udsendelse af pressemeddelelser) nu også vil sende pressemeddelelser til bloggere.

Det foregår på den (synes jeg) gode måde, at bloggeren selv opretter sig hos Presswire, vælger hvilke kategorier vedkommende er interesseret i også ellers begynder at modtage pressemeddelelser indenfor de kategorier. Simpelt.

Men hvorfor vil Presswire til at sende til bloggere? Svar: Hurtighed og specialisering.

»Vi ser oftere og oftere, at det er bloggerne, der kommer først med nyhederne eller er dem, der sætter en dagsorden. Det skyldes, så vidt vi ser det, at bloggerne er meget specialiserede. Nogen skriver om it på et meget højt og samtidig smalt niveau, og andre blogger om roser på et fagligt niveau, hvor de etablerede ikke kan være med,« siger journalist Rene Hjetting fra PressWire.

Nu kan man selvfølgelig sige, at der ikke er noget nyt i det (jeg har selv fået en del e-mails fra pressefolk i forskellige startups på baggrund af min engelske blog), men Presswires måde at gøre det på, synes jeg virker rigtig fornuftig.

Så nu har jeg tilmeldt mig med mine kategorier, så må vi jo håbe, at der bliver annonceret noget spændende :-)

Hvis du er blevet interesseret, kan du også oprette dig som blogbruger hos Presswire.

3 kommentarer til “Blogging er nået til den danske PR-branche

  1. Det lyder da ret spændende. Det må man hellere prøve at melde sig til!

    Så må vi bare ikke håbe at vi får en masse vrælen over journalister vs. bloggere, som man har hørt en masse om fra USA.

  2. God pointe!

    Det bliver også spændende at se, hvad der kommer til at ske (hvis bloggerne også herhjemme vitterligt er hurtigere) – overraskende meget journalistik er (mit personlige gæt) opstået på baggrund af pressemeddelelser.

    Lad os se, hvad der sker, når der bliver konkurrence på den distributionskanal.

Skriv et svar