FDIM snart klar med nyhedsbrev-statistik – men kan vi bruge det til noget?

FDIM logo

Hos MediaWatch ser jeg, at FDIM er på vej med statistik for nyhedsbreve, altså dem, der bliver leveret per e-mail:

Nyhedsbreve er – med en daglig “reach” på omkring 50 % af den danske befolkning – en interessant medietype. Nyhedsbreve anvendes af næsten alle etablerede medier og fungerer både som trafikgeneratorer og som selvstændige annoncemedier.

Det lyder jo meget godt. Men kan vi bruge de tal til noget? Og vil de blive præcise nok? Jeg har hørt, at det er blevet alt for svært at lave statistik, efter de fleste mailprogrammer (og webmail-applikationer som Gmail og Hotmail) automatisk blokerer billeder – tidligere var det tricket, at man så kunne gøre statistik på hvor mange gange, det billede blev vist.

Jeg tænkte lidt, at nu har FDIM fundet en ny måde at gøre det på. Men det, lyder det ikke til, man har:

Det centrale begreb i den nye måling bliver antallet af aktive modtagere – dvs. det antal emailadresser som et givent nyhedsbrev rent faktisk bliver leveret til.

Antallet af aktive modtagere vil på denne måde dokumentere hvor mange der har haft “opportunity to see”. Ligesom gratisaviser kan fortælle hvor mange aviser der er lagt i fysiske postkasser, vil nyhedsbrevsudgivere kunne fortælle hvor mange nyhedsbreve der er leveret til mail-inboxe.

Sensationen er til at overse. Det eneste, den nye statistik gør er, hvad der varer til at tage antallet af udsendte nyhedsbrevet og fra det tal trække antallet af bounces – altså hvor der bliver svaret, at mailadressen ikke eksisterer.

Det er selvfølgelig muligt, at det viser sig, der er mere nyt under solen, når den nye statistik bliver præsenteret og taget i brug, men indtil nu lyder det ikke af så meget.

Skriv et svar