Twitter dur ikke til samtaler

Flere og flere taler om det, og flere og flere bruger det: Twitter.

De fleste beskriver Twitter som en mikroblogtjeneste, hvor man via sin mobiltelefon, browser eller instant messaging-klient (for eksempel Google Talk) for eksempel kan skrive, hvad man laver lige nu, eller hvilke tanker man gør sig, hvad enten det er om livet, sit arbejde, sin hobby eller noget helt fjerde.

Der er bare det ved det, at Twitter slet ikke er en mikroblogtjeneste. For en central del af begrebet “blog” er dialogen, og den har Twitter ikke.

Det har en tjeneste som Jaiku derimod. Her kan man kommentere på hinandens “mikroindlæg” (max. 140 tegn), og så kører samtalen. På Twitter kan man svare hinanden ved at skrive “@” efterfulgt af vedkommendesbrugernavn. Så hvis du for eksempel vil skrive et svar til mig, skal du skrive “@larskjensen: blah blah blah”.

Men den feature holder ikke. For hvis du nu vil svare på noget, jeg har skrevet, og jeg når et poste et nyt mikroindlæg, inden du får skrevet dit svar færdig, ja så tror Twitter, du henviser til mit seneste mikroindlæg, som i teorien kan omhandle noget helt andet. Og så går samtalen i stykker.

Jaiku har samtalen i centrum
På Jaiku er det mere logisk. Det fungerer fuldstændig som på en blog: Et indlæg øverst, og så kommer kommentarerne i kronologisk rækkefølge med de ældste først.

Jeg har hældt lidt af min frustration over Twitter ud på netop Jaiku (lige her), hvor du kan se, at der faktisk kører en samtale. Det ville aldrig kunne lade sig gøre på Twitter i en så overskuelig form.

Min ven og blogmakker på Online Minds, Kim Elmose skrev for noget tid siden en artikel om Jaiku og Twitter til “Magasin”-tillæget til Politiken. Og hvad gjorde Kim? Han efterlyste selvfølgelig pointer til sin artikel på Jaiku. Også det, kom der en snak ud af.

Heller ikke det ville kunne lade sig gøre. Kim ville have haft svært ved at samle op på alle svarene og det ville blive et virvar af mikroindlæg. På Jaiku ligger de pænt i rækkefølge efter hinanden.

Dit liv i ét feed
En anden ting Jaiku har er muligheden for at tilføje RSS-feeds. Det vil sige, at du automatisk kan tilføje feeds med for eksempel dine Flickr-billeder, dine del.icio.us-bogmærker, den musik du hører på last.fm, indlæg fra din(e) blog(s) og så videre og så videre. Kort sagt kandu tiføje alt, der har et RSS-feed.

Med andre ord kan din Jaiku-profil altså blive en form for “life feed”, som en anden Jaiku-bruger (navnet er desværre væk lige nu, sorry!) kaldte det. For eksempel har du et RSS-feed på Kims online liv her.

Hvad er det så, Twitter har, som gør, at det er det, de fleste snakker om og bruger? Publikum. Kvantitet. Og så at de var først.

Derudover hjælper det heller ikke Jaiku, at man stadig er på invitations-basis (det vil sige, man skal have en invitationskode for at kunne oprette sig (jeg har nogen, hvis det er)). Invitationerne blev introduceret da Jaiku blev købt af Google tilbage i oktober 2007.

Men hvor længe kan Twitter holde positionen som den største spiller på det marked? Der mangler i hvert fald et interface, der gør det nemmere og mere overskueligt at snakke med hinanden via Twitter.

For det er jo det, vi i bund og grund vil. Snakke.

📨 Få Medieblogger mandag middag

Tilmeld dig nyhedsbrevet. Så får du en mail mandag kl. 12, hvis der er nye artikler på Medieblogger.

8 tanker om “Twitter dur ikke til samtaler

  1. Twitters succes skyldes i høj grad, at det virker på mobilnettet i USA. Det gør Jaiku ikke. Og kan man ikke få sine favoritkontakters opdateringer live, er hele idéen om samtale væk.

    Og apropos samtale, så har jeg og dem i mit netværk intet problem med at bruge Twitter til det. Det er rigtigt, at der ikke er deciderede kommentarspor, men det fungerer udmærket i de fleste tilfælde alligevel.

    Jeg var meget positiv overfor Jaiku i starten, men synes ikke det er så sjovt, når jeg er begrænset til Europa (især når jeg selv bor i Seattle). RSS-delen er sjov men ville være sjovere, hvis den tog mere med fra de tilmeldte feeds — f.eks. finder den kun ca. hver femte foto på Flickr og det ser helt tilfældigt ud med del.icio.us og last.fm.

    Ingen af de to services er perfekt, hvilket sikkert også er grunden til at flere lignende af slagsen bliver ved med at dukke op. Pownce og Brightkite er to af dem, som prøver at skille sig ud, men som i virkeligheden bygger på samme princip.

  2. Hvis du på Jaiku klikker “And X more” efter fx billedtitlen, vil den vise de andre billeder.

    Men jeg er enig i, at Jaiku tjekker feeds for sjældent. Måske burde det være push i stedet for pull?

    Jeg troede faktisk, at Twitter havde et US-nummer, man kunne SMS’e til, men det begrænser selvfølgelig succes’en, hvis der kun er +46-nummeret.

  3. Det er sat op til at skulle virke med de amerikanske telefonnumre, og de har lovet at det “snart” ville komme op at køre siden før Google købte det, men det er åbenbart ikke så let som det ser ud til.

  4. Jeg er en stor fan af Twitter, men jeg mener at det er lidt skudt ved siden af når diverse artikler og indlæg benævner tjenesten ‘microblogging’, det er i virkeligheden ikke helt det Twitter gør.

    Lisa Reichelt har beskrevet tjenesten godt som ‘Ambient Intimacy’, og det synes jeg er et super concept – jeg følger en masse mennesker men læser kun få tweets grundigt – de giver mig mere en fornemmelse for hvad folk går og beskæftiger sig med.
    (Lisa’s post om emnet: http://www.disambiguity.com/ambient-intimacy/)

    Det er også værd at tænke over hvad det er for en slags tjeneste Twitter er – det er i stor stil en platform service som gennem et veludbygget api giver plads til en bred underskov af dektop applications og mashups.

    Web interfacet er kun til begrænset nytte, mens mobil løsningen, desktop apps som Twitterific (min favorit) og interessante mashups som Twistori (http://twistori.com/) er vejen frem.

    Jaiku er glimrende til at have kørende konversationer, Twitter regner i virkeligheden med at en besked er forældet når den næste kommer ind :)

  5. Hej Johnny

    Meget gode pointer, jeg er meget enig med dig.

    Jeg ser også problemet i, at Twitter bliver kaldt for mikroblogging, for det er det jo netop ikke.

    Kan du forklare lidt mere om, hvad Twistori præcis er? :-)

  6. Ja meget gerne – Twitter leverer en ‘public timeline’, som består af alle tweets der bliver skrevet – Twistori skanner denne public timeline efter de søgeord man ser i menuen (love, hate, think, believe, wish), som alle er verber omkring personlig holdning til et eller andet emne – ved at præsentere alle tweets om ‘love’ får man et andet aspekt af ‘Ambient intimacy’, nemlig et udsnit af hvad en meget stor population går og holder af netop nu.

    Brugbarheden er begrænset på et faktuelt plan, men det er et fascinerende indblik i hvordan andre mennesker i et globalt (it-enabled) spektrum ser verden – synes jeg :)

Skriv et svar