Nokia N95 som reporterværktøj

Som du kan læse i Kim Elmoses blogindlæg, har han brugt sin Nokia N95 8GB-mobiltelefon som reporterværktøj — i den forstand, at Kim har knipset nogle billeder af en kinesisk pro-OL demonstration.

Billederne blev, da Kim havde mailet dem til redaktionen, brugt i denne artikel på politiken.dk. Fantastisk at se en mobiltelefon, og herr Elmose (der ikke arbejder som skrivende journalist eller fotograf men som blogredaktør), træde i karakter, når der ingen fotograf var at få til opgaven.

Som jeg også har skrevet i en kommentar (som i skrivende stund afventer godkendelse) til Kims indlæg, så mener jeg ikke at det er det specifikke værktøj (i dette tilfælde N95 8GB) der er det vigtigste, mens mest, at personen med telefonen tænker i de baner, at billedet er af acceptabel kvalitet og at det er nemt at få fra telefon til nettet.

📨 Få Medieblogger mandag middag

Tilmeld dig nyhedsbrevet. Så får du en mail mandag kl. 12, hvis der er nye artikler på Medieblogger.

Skriv et svar