Ulovligt at offentliggøre overvågningsvideo?

På en blog kaldet “Jonas’ blog” læser jeg, at Datatilsynet har anmeldt en butiksindehaver for at offentliggøre videomateriale fra overvågningskameraer i butikken, der viser et indbrud samt overfald på personalet, på internettet.

Det skriver Nordjyske.dk, og de skriver også om, at manden har klaget over Datatilsynet.

Det er jo lidt en penibel sag, for som bloggeren Jonas også skriver, så bruger for eksempel TV2’s Station 2-program jo også overvågningsvideoer. Jeg kan forestille mig, at grunden til, at Datatilsynet har anmeldt manden er, at gaden udenfor butikken bliver filmet.

Men det er da et emne til diskussion…

📨 Få Medieblogger mandag middag

Tilmeld dig nyhedsbrevet. Så får du en mail mandag kl. 12, hvis der er nye artikler på Medieblogger.

Skriv et svar