Borgerjournalistik: Et lokalt fænomen?

Der sker rigtig spændende ting i det danske og udenlandske mediebillede for tiden: Århus Vest har uddannet 12 borgerjournalister, JyskeVestkystens borgerjournalistik-projekt har fået kanon opbakning og OhMyNews vil starte en skole, der uddanner borgerjournalister (tak til Lasse Skjelmose for tippet!).

Ser man bort fra OhMyNews og fokuserer på det danske mediemarked lige nu, tegner der sig et billede, mere eller mindre klart. De steder, der for alvor rykker på borgerjournalistikken (med brugergenereret indhold, that is) er lokalaviser.

Grunden til, at der sker så meget og er så stor opbakning på lokalplan er uden tvivl, at lokalaviserne har sovet i timen i takt med, at der er opstået monopoler på de forskellige markeder for lokalnyheder landet over. Folk føler derfor ikke, at deres lokalavis er god nok, og nu står de pludselig med værktøjerne til selv at starte noget.

Men betyder det også, at borgerjournalistikken bedst egner sig til det lokale stof? Vil folk hellere bidrage med indhold (det være sig tekst, billeder, video, …), hvis det drejer sig om deres nærområde? Og er det i det hele taget ikke også lettere at administrere for dem, der sidder styrer/redigerer/prioriterer det indhold, som borgerjournalisterne leverer?

Jeg hælder personligt til et ja. Og jeg tror også, at indholdet vil blive bedre, hvis borgerjournalistikken foregår på lokalt plan, i stedet for nationalt.

Holdning kontra erfaring og ekspert på eget liv
Lad os tage Ekstra Bladets nationen!-projekt, hvor jeg er ansat (pt. som journalistisk projektleder) som eksempel:

Når vi spørger medlemmerne af nationen!-communitiet om noget (big media-versionen af borgerjournalistik ;-) ), så kommer folk med deres holdninger til dit og dat, der nu er oppe i tiden og skaber debat. Selvfølgelig gør de det, fordi det er det, de bliver bedt om, men også fordi det alt andet lige er lettere end noget andet at have en holdning til noget, og så aflevere den.

Men ville det ikke være federe, hvis folk i stedet fortalte om deres oplevelser, og hvad der rører sig i deres lokalområde, i stedet for at kommentere på (stor)politiske emner, som de måske ikke er i nær så tæt kontakt med? Jo, det mener jeg. Og alt andet lige passer disse fortællinger jo bedst ind i et lokalt borgermedie end et landsdækkende medie, hvor et kriterium gerne er, at historien skal vedrøre så mange danskere som muligt.

Det betyder ikke, at borgerjournalister ikke kan skrive landsdækkende historier, men som Marianne Hansen fra Update sagde til mødet om borgerjournalistik, så kan vi kun gøre folk til eksperter på deres eget liv — på det, de har oplevet og det, de beskæftiger sig med. Hvis vi prøver at gøre dem eksperter indenfor noget, de ikke ved noget om, så gør vi dem faktisk en bjørnetjeneste.

Jeg er så rørende enig. Spørgsmålet er så, om det netop er det, man forsøger med “de almindelige danskere”, når man beder om deres holdning til begivenheder/sager/tendenser, der er oppe i tiden.

Betyder det så, at landsdækkende borgerjournalistik er dødsdømt? Nej, det tror jeg ikke. Men jeg tror, at borgerjournalistisk rent kvalitativt set klarer sig bedre lokalt, i hvert fald som det ser ud nu. Og derfor må de store medier gøre op med den nuværende udvælgelsesproces, hvis de vil gribe virkelig fat om den spændende udvikling, som der sker lige nu omkring os.

Hvad mener du? Er der noget om snakken, eller kan borgerjournalistik snildt fungere på nationalt plan?

Skriv et svar