Er it-avisernes lukning et kig ind i fremtiden?

Version2 logo

Via Kim Elmose ser jeg, at Ingeniørens it-magasin Version2 dropper papiravisen.

Det er interessant. Tidligere har it-avisen ComON solgt sin papiravis til Computerworld, og Computerworlds øverste redaktør i USA, mener jeg det var, har allerede meldt ud, at han ser dagens avis som talte.

Altså kort fortalt en noget konsekvent lukning af it-medier på tryk. Årsagen er, ifølge Version2, annoncemarkedet, men det er formentlig direkte afledt af, at især it-læsere hellere vil søge nyheder og viden på internettet.

Spørgsmålet er nu (1) hvor længe Computerworld holder på tryk, og (2) om det vi ser blandt it-aviserne er et kig ind i fremtiden for, hvad der kommer til at ske med det generelle mediebillede herhjemme.

I et stykke tid har man talt om, at annoncerne bevæger sig mod nettet, og hos os (Ekstra Bladet) arbejder man ud fra en prognose, der siger, at fordelingen i annoncekroner mellem papir og net vil være 50/50 om få år.

Med andre ord: Ja, det der sker med it-aviserne kan være en forsmag på, hvad der kommer til at ske. Printforretningen bliver valgt fra, og nettet bliver styrket. Omvendt kan man også argumentere for, at it-mediernes læsere er anderledes medievante end den “generelle” befolkning, som for eksempel de store medier og lokalmedierne appellerer til.

Uanset hvad, bliver det interessant at se, også hvad der sker indenfor it-medier. For hvis tesen om, at it-mediebranchen er “foran” skal holde, skal der snart komme noget unikt mobilindhold fra it-medierne :-)

Skriv et svar